Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 55a
Side: 259
Titel: (Den største glæde i verden er til)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 221 Cc (Ca: V 311-312)
Kommentar: V 309-310, 312-313, 314


Thendt 54 Wiisze ****** ** ******
Liustigen 54 ********* **
55a[sideskift] ***

1
[1] Skrevet 'i'.
Huortt kanndt hin[-]anden thill wilge were, hvort kant hinanden til vilje være,
for falske klaffers | munde, for falske klaffers munde,
the siger ther[-]aff the alderiig saa, de siger deraf de alderig så,
Eller thenckthe paa |  eller tænkte på
all[-]thingest wender the thill Onnde. |  altingest vender de til onde.

2
[2] Skrevet '..2.'
Ondt Selskaff for[-]raader saa mangen mandt ondt selskab forråder så mangen mand
ÿ holder ether | thill thj beste, I holder eder til de bedste,
thet er saa lidet for[-]bedre kannd, det er så lidet forbedre kan,
thro paa min | Sanndt, tro på min sand,
alt for møgit Ondt skall mandt eÿ freyste, |  alt for meget ondt skal man ej friste,

3
Thennd dag ÿ gaar far[-]ganngen er, den dag i går forgangen er,
thend kommer ret aller | mere, den kommer ret aller mere,
forganngen er thiden hielper inthet att Quide, forgangen er tiden hjælper intet at kvide,
ÿ thenne | thidt, i denne tid,
hielpe gudt huor thet skall gange, |  hjælpe Gud hvor det skal gange,

4
Christ giffue ieg ware min allerkieriste saa ner, Krist give jeg vare min allerkæreste så nær,
at ieg matte | medt hannom thalle, at jeg måtte med hannum tale,
stor glede ieg ÿ mit hiertte fick, stor glæde jeg i mit hjerte fik,
min sorig | bortt gick, min sorrig bort gik,
hin[-]anden kunde wij huesualle. |  hinanden kunne vi husvale.

5
Ieg skiøtte ret aldrig huem thet wedt, jeg skøtte ret aldrig hvem det ved,
were sig Enthen mandt | eller Quinde, være sig enten mand eller kvinde,
ieg Elsker thennd wen ther ieg haffuer kier, jeg elsker den ven der jeg haver kær,
som | thilbørligen er, som tilbørligen er,
thet kanndt mig ingen formienne. |  det kant mig ingen formene.

6
Thennd Største glede ÿ ald werdenn er thill, den største glæde i al verden er til,
er medt sin | Allerkieriste at thalle, er med sin allerkæreste at tale,
medt ere och dyd, met glede och fryd |  med ære og dyd, med glæde og fryd
foruden suig, foruden svig,
huer[-]ander kunde thj hueswalle.
[3] Kan også læses 'huesWalle.
[sideskift] |
 
hverandre kunne de husvale.

7
Thennd rige Christ wdj himmerig den rige Krist udi himmerig
will ieg min aller[-]kieriste | befalle, vil jeg min allerkæreste befale,
hannd er baade dandis och dydelig[-]fuld, han er både dannis og dydeligfuld,
forWden suig |  foruden svig
thro hiartte er hanndt for alle. |  tro hjerte er han for alle.

8
Skilsmis thu est bedrøffuelig skilsmis du est bedrøvelig
Offuer thig saa maa ieg klage |  over dig så må jeg klage
saa mangt et glad hiertte, giør thu wglad, så mangt et glad hjerte, gør du uglad,
thu skill thennem | at du skil dennum ad
som giernne thill[-]sammen will were |  som gerne tilsammen vil være

Fines *****