Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 52
Side: 255
Titel: (Imedens vi i verden lever vel)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 120 III 8-9
Kommentar: V 176
1 [1] I V. 1 og 3 er Rimene abcbddb. | |
| Imeden wÿ y werdenn leffuer well | imeden vi i verden lever vel |
| och al[-]thing er thill maade, | og alting er til måde, |
| tha haffue wÿ mange wenner och slegt, | da have vi mange venner og slægt, |
| som osz monne hielpe och raade; | som os monne hjælpe og råde; |
| mensznaar [2] I udg.: "mensz naar". som werden bliffuer om wendt, | mens når som verden bliver om vendt, |
| tha bliffuer først wore wenner kient, | da bliver først vore venner kendt, |
| at faa ere thj osz hielper y waade. | at få ere de os hjælper i våde. |
2 | |
| Ieg hade thet fuld[-]lidet throd; | jeg havde det fuldlidet trot; |
| før ieg lerd werdenn att kiennde, | før jeg lært verden at kende, |
| att [thj] [3] mangler som wenner y modgang[4] I udg.: "medgang". er, | at [*] som venner i modgang er, |
| skulle sig for modgang wende; | skulle sig for modgang vende; |
| men nu er ieg aff werdenn wisz, | men nu er jeg af verden vis, |
| at wenner er halle [5] I udg.: "kalle". [6] halle, vistnok det rette; jf. svensk "hala" dvs. glatte. som en is; | at venner er hale som en is; |
| Gud giffue at ingen thrennger. | Gud give at ingen trænger. |
3 [7] Se note til V. 1. | |
| Enn wen att kiennde, thet er stor kunst, | en ven at kende, det er stor kunst, |
| Gud giffue thet ingen forsøge, | Gud give det ingen forsøge, |
| forthj hannd bliffuer icke lettelige kiennt, | fordi han bliver ikke lettelige kendt, |
| for [8] dvs. før. sorigenn monne sig forøge; | før sorrigen monne sig forøge; |
| ther[-]som hand tha lader finde sig, | dersom han da lader finde sig, |
| som hand thilfornne haffuer werrit thig, | som han tilforne haver været dig, |
| tha mattu hannom well besøge. | da måt du hannum vel besøge. |
4 | |
| Thend wen thig kiennder, naar thig lider well, | den ven dig kender, når dig lider vel, |
| och thig monne best behage, | og dig monne bedst behage, |
| och thu mienner bode y hue och sind, | og du mener både i hu og sind, |
| hand skall thig icke forlade: | han skal dig ikke forlade: |
| naar lycken huiler [9] dvs. hvælver, vender om. och kaster sig om, | når lykken hviler og kaster sig om, |
| tha thør hand fuld[-]well staa [10]+2: dvs. give Rum, vige. y rom | da tør han fuldvel stå i rum |
| och bliffue bortte met alle. | og blive borte med alle. |
5 | |
| Ther[-]for er thet wortt beste raad: | derfor er det vort bedste råd: |
| wy som y werdenn leffuer, | vi som i verden lever, |
| at wj for althing frøchter Gud | at vi for alting frygter Gud |
| och om hans naade beder; | og om hans nåde beder; |
| saa haffuer wy thennd rette wenn, | så haver vi den rette ven, |
| som icke suiger, y[-]naar osz thrennger, | som ikke sviger, inår os trænger, |
| saa thør wÿ icke att wenner lide. | så tør vi ikke ad venner lide. |