Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 5
Side: 110
Titel: Vægtervise IV
Trykt: T
Udgivet i: DV: 68 E (A: II 133-134)
Kommentar: IV 270 E: 275-276
1 | |
| Och ieg wed huor ienn wnger[-]suennd er, | og jeg ved hvor en ungersvend er, |
| hannd haffuer enn iomfrue wdj hierthed saa kier, | han haver en jomfrue udi hjertet så kær, |
| hannd haffuer hinder kierest for alle; | han haver hender kærest for alle; |
| dog er ther saa mange falske klaffuer thill, | dog er der så mange falske klaffer til, |
| som wilde thett saa giernne forwennde. | som ville det så gerne forvende. |
2 | |
| Hannd schriffuer hender gantze offthe thill, | han skriver hender ganske ofte til, |
| att hannd snarlig thill hinnder komme will | at han snarlig til hender komme vil |
| och selffuer med hinder thalle; | og selver med hender tale; |
| tha fanndis thi boude med glede och med sorig, | da fandtes de både med glæde og med sorrig, |
| Gud kunde thennom boude hogsualle. | Gud kunne dennum både husvale. |
3 | |
| Thenn sted alt som thj fanndis boude, | den sted alt som de fandtes både, |
| thet war altt y enn wrttegaard, | det var alt i en urtegård, |
| som roszer och liller wd sprinnger; | som roser og liljer ud springer; |
| tha war ther ingenn saa skiønne y[-]blant, | da var der ingen så skønne iblandt, |
| hannom thøgte ther kunde lignis wed hinder. | hannum tykte der kunne lignes ved hender. |
4 | |
| Hannd bethacker hinder storlig for skennck och gaffue, | han betakker hender storlig for skænk og gave, |
| som hun hannom offtte beuiszed haffuer | som hun hannum ofte beviset haver |
| wd[-]aff hindis egenn guod wille; | udaf hendes egen god vilje; |
| ennd[-]dog thet war well wdj hans magt | enddog det var vel udi hans magt |
| at hannd kunde thet forskylde. | at han kunne det forskylde. |
5 | |
| Dog magten er ringe skall willig were goude, | dog magten er ringe skal vilje være gode, |
| thett suerer hannd paa sin herre och gudt, | det sværger han på sin herre og Gud, |
| hanndt skall hinder aller forlade, | han skal hender aller forlade, |
| men beuisze hinder throskab aff hierthenns grund | men bevise hender troskab af hjertens grund |
| och hinder ald[-]enne for alle. | og hender alene for alle. |
6 | |
| Hanns bogstaff er iett kronnet k, | hans bogstav er et kronet k, |
| huem thett will agte och rett forstaa, | hvem det vil agte og ret forstå, |
| throfast er hannd for alle; | trofast er han for alle; |
| nu leffuer thennd aller y werdenn thill, | nu lever den aller i verden til, |
| ther meg monne beder befalde. | der mig monne bedre befalde. |
7 | |
| Fra thenne stund aff ald min magt befaler ieg hannom, | fra denne stund af al min magt befaler jeg hannum, |
| Gud som wosz boude haffuer skabt, | Gud som vos både haver skabt, |
| min thalle haffuer icke end[-]nu ennde; | min tale haver ikke endnu ende; |
| hand er throfast och dyde[-]fuld, | han er trofast og dydefuld, |
| thet lader hannd althid paa kiennde. | det lader han altid på kende. |
8 | |
| Dog klafferenn leger wind paa, | dog klafferen lægger vind på, |
| att thi kunde hannom y wgunst fa, | at de kunne hannum i ugunst få, |
| thend glede skulde thennom aller wederfare; | den glæde skulle dennum aller vederfare; |
| ieg thacker Gud[-]Fader y himmerig | jeg takker Gudfader i himmerig |
| osz haffuer saa nadig beuarit. | os haver så nådig bevaret. |