Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 49
Side: 250
Titel: (Med kummer må jeg klage)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 118 III 6-7
Kommentar: V 161
Generelle oplysninger: Visen synes forvansket, da den er uden Rim; i Tankegang staar den vor Nr. 130 nær; Versemaalet (Melodien) er som Dagvisen: Den signede Dag.
1 | |
Medt kommer maa ieg klage, | med kummer må jeg klage, |
elenndig maa ieg leffue; | elendig må jeg leve; |
allenne paa Gud saa forlader ieg meg | alene på Gud så forlader jeg mig |
saa well y sorig som y glede; | så vel i sorrig som i glæde; |
forlenne mig tholmodighed | forlene mig tålmodighed |
thin faderlig karsz [1] I udg.: "korsz". [2] der er in scribendo rettet ved Bogstavet "r". at bere. | din faderlig kors at bære. |
2 | |
Huad min Gud will, thet skee, | hvad min Gud vil, det ske, |
ieg kand thet icke emod[-]sige; | jeg kan det ikke imodsige; |
hand wed bedst, huad mig nøttelig er, | han ved bedst, hvad mig nyttelig er, |
meg ske alt effther hans wilge; | mig ske alt efter hans vilje; |
huad Gud will haffue frem, kand ingen foruende, | hvad Gud vil have frem, kan ingen forvende, |
hand haffuer ald[-]thingest y wolde. | han haver altingest i volde. |
3 | |
Thill Gudt seter [ieg] [3] mangler mit hoff och lid, | til Gud sætter [*] mit håb og lid, |
hannd well mig icke forlade; | han vil mig ikke forlade; |
werdenn er fuld met falsk och suig | verden er fuld med falsk og svig |
och wndt y alle maade; | og ondt i alle måde; |
thj rader ieg bode quinde och mandt, | thi råder jeg både kvinde og mand, |
at ingen seg paa hinde forlader. | at ingen sig på hende forlader. |
4 | |
O Gud, thu est thennd mandt, som osz | o Gud, du est den mand, som os |
kannd thrøste y alle moedtganng, | kan trøste i alle modgang, |
med thin meskunde och naade; | med din miskunde og nåde; |
ieg haaber paa thig, | jeg håber på dig, |
thu forlader icke meg; | du forlader ikke mig; |
Gud hielp osz alle aff sønd och sorig. | Gud hjælp os alle af synd og sorrig. |