Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 47
Side: 246
Titel: (Vel at jeg arm og elendig er)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 223 c (a: III 152-153)
Kommentar: V 316


Thenndt 45
[1] Rettet til '47', formentlig ved udfærdigelsen af registret.
Wiiisze
 
******* ** *******
Lÿstiigen,. 45
[2] Tallet overstreget.
47
[3] Nummeret er senere rettet hertil.
[sideskift]
 
*********,. ** **

1
Mannge falske thunger thj hade mig, mange falske tunger de hade mig,
mens thet skall dog | icke hielpe dem ther[-]thill, mens det skal dog ikke hjælpe dem dertil,
gud er alt aff stor naade, Gud er alt af stor nåde,
hannd | haffuer ieg mig giffuit ÿ wold han haver jeg mig givet i vold
hannd kand mig saa well | beuare. |  han kan mig så vel bevare.

2
Ware thj ennd et sind halff saa mange thill, vare de end et sind halv så mange til,
dog ske huad her | gud haffue will, dog ske hvad Her Gud have vil,
gud er min thrøste paa Iorden, Gud er min trøste på jorden,
saa suer | ieg dog alt wed min edt så sværgr jeg dog alt ved min ed
mig skall ingenn Kierer worde |  mig skal ingen kærer vorde

3
Ennd[-]dog mit hierte bedrøffuis saa, enddog mit hjerte bedrøves så,
gud althing thill thet | bedste wennde maa, Gud alting til det bedste vende må,
ieg staar ther[-]henn met sorig jeg står derhen med sorrig
thet wolde | hun icke om[-]wendis kand det volde hun ikke omvendes kan
gud thrøste alle bedrøffuit hierther |  Gud trøste alle bedrøvet hjerter

4
Thu faar nu hender Led mig Igien du far nu henner led mig igen
huad giør thu mig | at hvsuallis mit hvad gør du mig at husvales med
et throfaste hierthe och stadig sind et trofaste hjerte og stadig sind
for[-]Lad | thig ther[-]thill allerkierist min forlad dig dertil allerkærest min
thend stund mig Liffuet | Kannd Winde. |  den stund mig livet kan vinde.