Folke Algotsøn

1
Och Unngersuend sennde hannd Jomfruen bud	og ungersvend sendte han jomfruen bud
om affthennen ÿ[-]saa sildig:	om aftenen iså sildig:
"Thu bed hinder giøre for Erenn sin	"du bed hender gøre for æren sin
at hun wille meg Jomfrue bÿde.	at hun ville mig jomfrue bie.
:: Saa wenner hand Jomfruen med stor Eren. ::	:: så vinder han jomfruen med stor æren. ::
2
Hannd red ald thend sommerlang dag	han red al den sommerlang dag
ÿ[-]Giennem thj Grönne skoffue;	igennem de grønne skove;
hannd liude paa fryd och fullesanngh,	han lyde på fryd og fuglesang,
hans Jomfrue war Ideligt ÿdj hanns hoffue.	hans jomfrue var ideligt udi hans hue.
3
Hannd red thill thend portner,	han red til den portner,
hannd kallet hannom were sin frennde;	han kaldet hannum være sin frænde;
och hannd sor om thend aller[-]Offuerste gudt	og han sor om den allerøverste Gud
at hannd hannom rett aldrig kennde.	at han hannum ret aldrig kendte.
4
"Och ieg giffuer thig min kobe bla	"og jeg giver dig min kåbe blå
ther[-]thill min skarlagenn[-]skiennd:	dertil min skarlagenskind:
wilt thu bere mit bodskab alt	vilt du bære mit budskab alt
for min allerkiereste Och ind."	for min allerkæreste og ind."
5
"Beholt thu sielff dinne kobe blaa	"behold du selv dine kåbe blå
ther[-]thill thin skarlagen[-]skend,	dertil din skarlagenskind,
och ieg will bere dit bodskab alt	og jeg vil bære dit budskab alt
for Thin allerkiereste Och ind."	for din allerkæreste og ind."
6
Ennd tha kom thennd portener,	ind da kom den portener,
och stedis hannd for Borde;	og stedtes han for borde;
hannd war snild ÿ thungen sin,	han var snild i tungen sin,
hannd kunde well føÿe sinne ord.	han kunne vel føje sine ord.
7
"Her holder enn suend for[-]uden wor gaard,	"her holder en svend foruden vor gård,
hanns heste er Idelige graa;	hans heste er idelige grå;
for huerende suend hand haffuer med sig,	for hver ene svend han haver med sig,
thj haffuer blangt harnske paa.	de haver blankt harnisk på.
8
Her holder enn suend for[-]uden wor gaard,	her holder en svend foruden vor gård,
er kled ÿ silcke Grønn,	er klædt i silke grøn,
for huerend suend hannd haffuer med sig,	for hver en svend han haver med sig,
thj ere thj ridder skiønne."	de ere de ridder skønne."
9
Thet tha suarde thennd skiønne Jomfrue,	det da svarde den skønne jomfrue,
hun hannom saa gørdelig kiennde:	hun hannum så gørelig kendte:
"Thu bede hannom gange ÿ fruerstuen end,	"du bede hannum gange i fruerstuen ind,
hannd kaller seg at were min frende."	han kalder sig at være min frænde."
10
Ud tha kom thennd porttener	ud da kom den portener
och sagde hannd Ordenne saa:	og sagde han ordene så:
"Hun bad ether gannge ÿ fruerstouen ind,	"hun bad eder gange i fruerstuen ind,
ÿ kaller ether att were hindis frende."	I kalder eder at være hendes frænde."
11
"Huad skall ieg ÿ fruerstuen end	"hvad skal jeg i fruerstuen ind
ÿ[-]blanndt drockenne here[-]mend,	iblandt drukkene herremænd,
thu bed hun holder thend thro, hun haffuer meg sagt,	du bed hun holder den tro, hun haver mig sagt,
thet er nu thid at ride."	det er nu tid at ride."
12
Hand gick sig ÿ fruerstuen ind,	han gik sig i fruerstuen ind,
Ia redt alt som en Haare.	ja ræd alt som en hare.
Hanns øÿenne stod thill thend skiønne Jomfrue,	hans øjene stod til den skønne jomfrue,
for thend thernne bar hand stor fare.	for den terne bar han stor fare.
13
Thennd enne for meg skenkde win,	den ene for mig skænkte vin,
thend anden meg sede bad,	den anden mig sidde bad,
och alt tha spurde thend thriede,	og alt da spurgte den tredje,
alt hueden ieg kommen war.	alt hveden jeg kommen var.
14
"I kannd thet well paa mine klede se,	"I kan det vel på mine klæde se,
at ieg er ingen munck,	at jeg er ingen munk,
mine klede thj ere aff silcke grønnt,	mine klæde de ere af silke grønt,
ther[-]for ride ieg saa strunck."	derfor ride jeg så strunk."
15
Thet wor sildig um affthenen,	det var sildig om aftenen,
thj fruer bad thende op Liuss;	de fruer bad tænde op lys;
ther war saa mangthet ^[1]+1: Formentlig enklitisk: 'mangt et', men artiklen kommer her som næste ord. Se også str. 16. et dragit suerd	der var så mangt et et draget sværd
alt for thet brudehuss.	alt for det brudehus.
16
Ther wor saa mangtet draget suerd	der var så mangt et draget sværd
saa mangen Brønnie af Niu;	så mangen brynje af ny;
saa thog ieg min skiønne Jomfrue,	så tog jeg min skønne jomfrue,
ieg førde hende med meg aff biu.	jeg førte hende med mig af by.
17
Nu haffuer thennd ungersuend	nu haver den ungersvend
for[-]wondenn bode angest och harum,	forvunden både angest og harum,
och nu seder hannd saa gladelig	og nu sidder han så gladelig
alt for[-]inden thend skiønne Jomfrues arum.	alt forinden den skønne jomfrues arum.
:: Saa Wender hand Jomfruen medt stor Ere. ::	:: så vinder han jomfruen med stor ære. ::

Den ældste danske viseoverlevering