Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 42
Side: 233
Titel: Orm Ungersvend og Bermer-Rise
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 11 Ab (Aa: I 160-162)
Kommentar: Ab: IV 712-715
1 | |
Thet war høgenn Bermer riss, | det var højen Bermer Ris, |
hannd war høg och møgen [1] I udg.: "møgett". uhyre: | han var høj og megen uhyre: |
hand war gal och aller wiss, | han var gal og aller vis, |
och ingen mand kunde hannom styre. | og ingen mand kunne hannum styre. |
:: Menss skouen stander ald y blomster. :: | :: mens skoven stander alt i blomster. :: |
2 | |
Och thet war høgenn Bermer riis, | og det var højen Bermer Ris, |
hannd binder seg suerd wed side: | han binder sig sværd ved side: |
saa will hannd thill konngens gaard, | så vil han til kongens gård, |
som kiemper monne sla och stryde. | som kæmper monne slå og stride. |
3 | |
"Her seder y, Danner-kongen, | "her sidder I, dannerkongen, |
offuer ethers brede bord! | over eders brede bord! |
i skall meg ethers datter giffue | I skal mig eders datter give |
och skiffte med meg hall ethers iord. | og skifte med mig halv eders jord. |
4 | |
Nu skall y meg ethers datter giffue | nu skal I mig eders datter give |
och skiffthe med meg halff ethers iord [2]+2: I udg.: "lannde". och lannde: | og skifte med mig halv eders jord og lande: |
eller y skall wisse meg then mandt, | eller I skal vise mig den mand, |
y kredtzen thør mede meg stande." | i kredsen tør mede mig stande." |
5 | |
"Thu fannger icke aff datter min, | "du fanger ikke af datter min, |
icke heller ud-aff min lannde: | ikke heller udaf min lande: |
menss ieg skall well wisse thig thend mand, | mens jeg skal vel vise dig den mand, |
y kredtzen thør med the[g] stannde." | i kredsen tør med dig stande." |
6 | |
Thet war Danner-kongen, | det var dannerkongen, |
hand gannger y borrestuen ind: | han ganger i borgestuen ind: |
"Huilchen ud-aff y dannske hoffmendt | "hvilken udaf I danske hovmænd |
will winde saa wennen møe?" | vil vinde så væn en mø?" |
7 | |
Alle sade kiemper och dannske hoffmendt, | alle sade kæmper og danske hovmænd, |
och ingen thorde suare et ord: | og ingen turde svare et ord: |
foruden Worum hin unger-suend, | foruden Vorum hin ungersvend, |
hand sad ald-nerst thill bordss. | han sad alnedrst til bords. |
8 | |
"Will y meg ethers datter giffue | "vil I mig eders datter give |
och skiffthe medt meg halff ethers lannde: | og skifte med mig halv eders lande: |
tha will ieg were thend same mand, | da vil jeg være den samme mand, |
som y kredtzen thør med hannom stande." | som i kredsen tør med hannum stande." |
9 | |
Thet war Danner-kongen, | det var dannerkongen, |
hand seg offuer axell saa: | han sig over aksel så: |
"Och huem tha er thend møssling, | "og hvem da er den mysling, |
ther thaller saa store ord?" | der taler så store ord?" |
10 | |
"Ieg er ingen møssling, | "jeg er ingen mysling, |
for-di y monne meg saa kalle: | fordi I monne mig så kalde: |
kong Sefred hiede min fader, | kong Sigfred hedde min fader, |
hand monne y bierget falde." | han monne i bjerget falde." |
11 | |
"Er kong Sefred din fader, | "er kong Sigfred din fader, |
tha est thu hannom icke holde ulig: | da est du hannum ikke holde ulig: |
thu est well snarlig woxen, | du est vel snarlig voksen, |
thu est icke uden femten aar." | du est ikke uden femten år." |
12 | |
Thet war sildig om affthen, | det var sildig om aften, |
ther suenne red heste y becke: | der svende red heste i bække: |
tha løster Worm hind unger-suend, | da lyster Vorm hin ungersvend, |
sin fader wilde hand op wecke. | sin fader ville han op vække. |
13 | |
Thet war Worum hin unger-suendt, | det var Vorum hin ungersvend, |
hannd støtte paa bierget med leste: | han stødte på bjerget med liste: |
ther reffnet mure och malmerstien, | der revnet mure og malmersten, |
och nerst y bierget røst[e]. | og nedrst i bjerget ryst. |
14 | |
"Huem wecker meg saa warlig, | "hvem vækker mig så varlig, |
och huem giør meg stør [3] I udg.: "stor". meyn? | og hvem gør mig stor men? |
och kannd ieg icke met naade [4] Jfr. Bugges Bemærkning II, S. 640, Tillæg c. were | og kan jeg ikke med nåde være |
op under thesse harde stienn?" | op under disse hårde sten?" |
15 | |
"Ieg wecker thig icke saa warlig, | "jeg vækker dig ikke så varlig, |
och ieg giør thig icke stor mien: | og jeg gør dig ikke stor men: |
ieg er Worum hin unger-suend, | jeg er Vorum hin ungersvend, |
aller-kiereste sønne thin." | allerkæreste sønne din." |
16 | |
"Och est thu Worum hin unger-suend, | "og est du Vorum hin ungersvend, |
aller-kiereste sønne min: | allerkæreste sønne min: |
huad helder begerer thu guld eller sølff | hvad heller begærer du guld eller sølv |
eller penningen aff fader din?" | eller penningen af fader din?" |
17 | |
"Ieg begerer icke guld eller sølff | "jeg begærer ikke guld eller sølv |
eller pennding af mig: [5] I udg.: "thig". | eller penning af mig: |
ieg begerer hinder Bierthing, | jeg begærer hender Berting, |
at wennde saa wennen møe." | at vinde så væn en mø." |
18 | |
"Och thu fannger icke aff Bierthing, | "og du fanger ikke af Berting, |
at winde so wennen møø: | at vinde så væn en mø: |
før thu fannger werit y Isseland | før du fanger været i Iseland |
och heffned din faders død." | og hævnet din faders død." |
19 | |
"Och kanndt ieg icke aff Bierthing faa, | "og kant jeg ikke af Berting få, |
och kand ieg hannom icke niude: | og kan jeg hannum ikke nyde: |
tha skall ieg thage hand y harden hald | da skal jeg tage han i hården hald |
och bierget paa thig bryde." | og bjerget på dig bryde." |
20 | |
Hannd ragte hannom Bierthing aff bierget ud, | han rakte hannum Berting af bjerget ud, |
hannd bød hannom hielten emod: | han bød hannum hjalten imod: |
"Bliff thu heldig och hande-sterck, | "bliv du heldig og håndestærk, |
och kiemper falder [6] I udg.: "falde". for thin fod!" | og kæmper falder for din fod!" |
21 | |
Thet war Worm hin unger-suend, | det var Vorm hin ungersvend, |
hannd binder seg suerd wed side: | han binder sig sværd ved side: |
och saa gannger hand y bore-stuen ind, | og så ganger han i borgestuen ind, |
som kiemper wilde sla och stride. | som kæmper ville slå og stride. |
22 | |
Ind kom Worum hin unger-suend, | ind kom Vorum hin ungersvend, |
och stedis hannd for borde: | og stedtes han for borde: |
"Huore er nu thi thyske hoffmendt, | "hvore er nu de tyske hovmænd, |
y iaffthes thal[d]e saa store ord?" | i jaftes talte så store ord?" |
23 | |
Alle saadde thi thyske hoffmendt, | alle sade de tyske hovmænd, |
och ingen thuorde suarde [7] I udg.: "suare". et ord: | og ingen turde svare et ord: |
for-uden høgen Bermer riis, | foruden højen Bermer Ris, |
hannd spranck øffuer breden bord. | han sprang over breden bord. |
24 | |
Thet war høgen Bermer ris, | det var højen Bermer Ris, |
och suard hannd saa for sig: | og svard han så for sig: |
"Thu skalt for-suere hinder Bierthing, | "du skalt forsværge hender Berting, |
alt førend ieg fegter med thig." | alt førend jeg fægter med dig." |
25 | |
"Och ieg haffuer icke Bierthing, | "og jeg haver ikke Berting, |
ieg hinder ret aldrich kiennde: | jeg hender ret aldrig kendte: |
min fader hand er y bierget begraffuen, | min fader han er i bjerget begraven, |
och hannd haffuer Bierthing y hende." | og han haver Berting i hænde." |
26 | |
Och thi skreff kredtzenn paa thend wold | og de skrev kredsen på den vold |
met tho forgyldenne skiolde. | med to forgyldene skjolde. |
och thet will ieg for sanndingen sige, | og det vil jeg for sandingen sige, |
thet war tho helte saa bolde. | det var to helte så bolde. |
27 | |
Och ther war rosk y pere-busk | og der var rusk i pærebusk |
och rosk y pere-thre: | og rusk i pæretræ: |
och thet war høgenn Bermer ris, | og det var højen Bermer Ris, |
hannd bleff hogen aff wed kue. | han blev huggen af ved ***. |
28 | |
"Nu haffuer ieg weret y mangen kuiff [8] Tøddelen over u er her som ofte i Hdskr. glemt; den betegnede Lyd er kyw, men Hdskr. har oftere ui f. iu (hiude <dvs.> hvide) og anvender iu for y endogsaa i Ord som skiu, biu <dvs.> Sky, By. | "nu haver jeg været i mangen kiv |
met kiemper och danske hoffmendt: | med kæmper og danske hovmænd: |
aller war ther [9] I udg.: "thet". [10] urigtigt Forkortelsestegn. nogen goud kiemper theris sed, | aller var der nogen god kæmper deres sæd, |
thj [11] I udg.: "thi". monne saa uerlig felde." | de monne så uærlig fælde." |
29 | |
"Thu warst høg, och ieg war laug, | "du varst høj, og jeg var lav, |
och huer war god for sig: | og hver var god for sig: |
ieg hog thill thig, som ieg kunde nha, [12] <dvs.> naa. Jfr. Bugges Bemærkning II, S. 640, Tillæg e. | jeg hug til dig, som jeg kunne nå, |
och lenngher kunde ieg icke recke." | og længer kunne jeg ikke række." |
30 | |
Thet war Worum hin unger-suend, | det var Vorum hin ungersvend, |
hannd styrde sin sneck fra [13]+1: Er maaske ikke nogen Fejl for Aa's under øø; det ældre Rimord kan have været bane, baade her og i V. 33. lannde: | han styrde sin snek fra lande: |
saa wilde hand thill Isselannd | så ville han til Iseland |
och heffne sin faders død. | og hævne sin faders død. |
31 | |
Och thet war Worum hin unger-suend, | og det var Vorum hin ungersvend, |
hand gannger ud medt thend strannde: | han ganger ud med den strande: |
ther møder hannom Gierd och Gaar-land [14] Forlyden G er kommen ind fra det foregaaende Ords Udlyd. Fejlen er dog undgaaet i V. 34. | der møder hannum Gert og Garland |
op-paa then huide sande. | oppå den hvide sande. |
32 | |
"Wer wellkommen, gouden unger-suend, | "vær velkommen, goden ungersvend, |
wer well-kommen thill wore lande! | vær velkommen til vore lande! |
och kiender thu icke Worom hin unger-suend, | og kender du ikke Vorum hin ungersvend, |
er hannd icke end worden thill mandt?" | er han ikke end vorden til mand?" |
33 | |
"Nu [15] er vel i begge Afskrifter Fejl for: Well. kiender ieg Worum hind unger-suend, | "nu kender jeg Vorum hin ungersvend, |
nu er hand worden thill mandt: | nu er han vorden til mand: |
nu er ieg kommen thill Isseland | nu er jeg kommen til Iseland |
och will haff bod for fader min." | og vil hav bod for fader min." |
34 | |
Och thet war Gierd og Arlannd, [16] Jfr. note til 31,3. | og det var Gert og Arland, |
thi støtte paa [17] Rettere i a: op. mold met suerd: | de stødte på muld med sværd: |
"Thu fannger aller for fader thin | "du fanger aller for fader din |
enthen pennding eller pendingis werdt." | enten penning eller penninges værd." |
35 | |
Och thi skreffue kredtzenn paa thennd wold | og de skreve kredsen på den vold |
med thre for-gyldenne skiolde: | med tre forgyldene skjolde: |
thet will ieg for sandingen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
thet war thre helte saa bolde. | det var tre helte så bolde. |
36 | |
Thi fegte y dage, thi fegte y tho, | de fægte i dage, de fægte i to, |
thend III. lige[-]saa: | den tredje. ligeså: |
thett will ieg for sanndingen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
thi kunde icke huoll paa hin-anden faa. | de kunne ikke hold på hinanden få. |
37 | |
Och thet tha suarde thend haffue-quinde, | og det da svarde den havekvinde, |
wed haffsens bunde hun sadt: | ved havsens bunde hun sad: |
"Høre thu, Worm hin unger-suend! | "høre du, Vorm hin ungersvend! |
thit suerd thet er for-giordt. | dit sværd det er forgjort. |
38 [18] Den i Textaftrykket foretagne Restitution af dette Vers efter B var altsaa dog ikke den eneste mulige og her ikke den rette. Se Anm. I, S. 170. | |
Thu kast hinder thre gange offuen [19] I udg.: "oued". [20] urigtig, det rigtige må være "oued" som i 39,1. om thit hoffuit, | du kast hender tre gange oven om dit hoved, |
och steck saa odenn y iord! | og stik så odden i jord! |
saa hog thill Gierd och Gaa[r]landt, [21] Jfr. note til 31,3. | så hug til Gert og Garland, |
at thi falder for thin fod!" | at de falder for din fod!" |
39 | |
Hand kasten thre gannge oued [22] <dvs.> avet. om sit hoffuet, | han kasted den tre gange avet om sit hoved, |
saa stack hannd oden y iord: | så stak han odden i jord: |
saa hog hand Gierd och Gaarland [23] Jfr. note til 31,3. | så hug han Gert og Garland |
nedt for sin fod. | ned for sin fod. |
40 | |
Ther hannd haffde werit y Isseland | der han havde været i Iseland |
och heffnet sin faders død: | og hævnet sin faders død: |
saa drog hand thill kongens gaard, | så drog han til kongens gård, |
alt thill sin wonden møø. | alt til sin vunden mø. |
41 | |
Nu haffuer Worum hin unger-suend | nu haver Vorum hin ungersvend |
for-wonden alt bode angest och quide: | forvunden alt både angest og kvide: |
och nu soffuer hannd saa gladelig | og nu sover han så gladelig |
aldt wed sin feste-møes side. | alt ved sin fæstemøs side. |
42 | |
Nu haffuer Worum hind unger-suend | nu haver Vorum hin ungersvend |
for-wonden boude angest och harum: | forvunden både angest og harum: |
nu soffuer hand saa gladelig | nu sover han så gladelig |
alt y hans festemøs arum. | alt i hans fæstemøs arum. |
:: Mens skouen stander ald udi blomster. :: | :: mens skoven stander alt udi blomster. :: |