Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 42
Side: 233
Titel: Orm Ungersvend og Bermer-Rise
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 11 Ab (Aa: I 160-162)
Kommentar: Ab: IV 712-715


1
Thet war høgenn Bermer riss, det var højen Bermer Ris,
hannd war høg och møgen
[1] I udg.: "møgett".
uhyre:
 
han var høj og megen uhyre:
hand war gal och aller wiss, han var gal og aller vis,
och ingen mand kunde hannom styre. og ingen mand kunne hannum styre.
:: Menss skouen stander ald y blomster. :::: mens skoven stander alt i blomster. ::

2
Och thet war høgenn Bermer riis, og det var højen Bermer Ris,
hannd binder seg suerd wed side: han binder sig sværd ved side:
saa will hannd thill konngens gaard, så vil han til kongens gård,
som kiemper monne sla och stryde. som kæmper monne slå og stride.

3
"Her seder y, Danner-kongen, "her sidder I, dannerkongen,
offuer ethers brede bord! over eders brede bord!
i skall meg ethers datter giffue I skal mig eders datter give
och skiffte med meg hall ethers iord. og skifte med mig halv eders jord.

4
Nu skall y meg ethers datter giffue nu skal I mig eders datter give
och skiffthe med meg halff ethers iord
[2]+2: I udg.: "lannde".
och lannde:
 
og skifte med mig halv eders jord og lande:
eller y skall wisse meg then mandt, eller I skal vise mig den mand,
y kredtzen thør mede meg stande." i kredsen tør mede mig stande."

5
"Thu fannger icke aff datter min, "du fanger ikke af datter min,
icke heller ud-aff min lannde: ikke heller udaf min lande:
menss ieg skall well wisse thig thend mand, mens jeg skal vel vise dig den mand,
y kredtzen thør med the[g] stannde." i kredsen tør med dig stande."

6
Thet war Danner-kongen, det var dannerkongen,
hand gannger y borrestuen ind: han ganger i borgestuen ind:
"Huilchen ud-aff y dannske hoffmendt "hvilken udaf I danske hovmænd
will winde saa wennen møe?" vil vinde så væn en mø?"

7
Alle sade kiemper och dannske hoffmendt, alle sade kæmper og danske hovmænd,
och ingen thorde suare et ord: og ingen turde svare et ord:
foruden Worum hin unger-suend, foruden Vorum hin ungersvend,
hand sad ald-nerst thill bordss. han sad alnedrst til bords.

8
"Will y meg ethers datter giffue "vil I mig eders datter give
och skiffthe medt meg halff ethers lannde: og skifte med mig halv eders lande:
tha will ieg were thend same mand, da vil jeg være den samme mand,
som y kredtzen thør med hannom stande." som i kredsen tør med hannum stande."

9
Thet war Danner-kongen, det var dannerkongen,
hand seg offuer axell saa: han sig over aksel så:
"Och huem tha er thend møssling, "og hvem da er den mysling,
ther thaller saa store ord?" der taler så store ord?"

10
"Ieg er ingen møssling, "jeg er ingen mysling,
for-di y monne meg saa kalle: fordi I monne mig så kalde:
kong Sefred hiede min fader, kong Sigfred hedde min fader,
hand monne y bierget falde." han monne i bjerget falde."

11
"Er kong Sefred din fader, "er kong Sigfred din fader,
tha est thu hannom icke holde ulig: da est du hannum ikke holde ulig:
thu est well snarlig woxen, du est vel snarlig voksen,
thu est icke uden femten aar." du est ikke uden femten år."

12
Thet war sildig om affthen, det var sildig om aften,
ther suenne red heste y becke: der svende red heste i bække:
tha løster Worm hind unger-suend, da lyster Vorm hin ungersvend,
sin fader wilde hand op wecke. sin fader ville han op vække.

13
Thet war Worum hin unger-suendt, det var Vorum hin ungersvend,
hannd støtte paa bierget med leste: han stødte på bjerget med liste:
ther reffnet mure och malmerstien, der revnet mure og malmersten,
och nerst y bierget røst[e]. og nedrst i bjerget ryst.

14
"Huem wecker meg saa warlig, "hvem vækker mig så varlig,
och huem giør meg stør
[3] I udg.: "stor".
meyn?
 
og hvem gør mig stor men?
och kannd ieg icke met naade
[4] Jfr. Bugges Bemærkning II, S. 640, Tillæg c.
were
 
og kan jeg ikke med nåde være
op under thesse harde stienn?" op under disse hårde sten?"

15
"Ieg wecker thig icke saa warlig, "jeg vækker dig ikke så varlig,
och ieg giør thig icke stor mien: og jeg gør dig ikke stor men:
ieg er Worum hin unger-suend, jeg er Vorum hin ungersvend,
aller-kiereste sønne thin." allerkæreste sønne din."

16
"Och est thu Worum hin unger-suend, "og est du Vorum hin ungersvend,
aller-kiereste sønne min: allerkæreste sønne min:
huad helder begerer thu guld eller sølff hvad heller begærer du guld eller sølv
eller penningen aff fader din?" eller penningen af fader din?"

17
"Ieg begerer icke guld eller sølff "jeg begærer ikke guld eller sølv
eller pennding af mig:
[5] I udg.: "thig".
 
eller penning af mig:
ieg begerer hinder Bierthing, jeg begærer hender Berting,
at wennde saa wennen møe." at vinde så væn en mø."

18
"Och thu fannger icke aff Bierthing, "og du fanger ikke af Berting,
at winde so wennen møø: at vinde så væn en mø:
før thu fannger werit y Isseland før du fanger været i Iseland
och heffned din faders død." og hævnet din faders død."

19
"Och kanndt ieg icke aff Bierthing faa, "og kant jeg ikke af Berting få,
och kand ieg hannom icke niude: og kan jeg hannum ikke nyde:
tha skall ieg thage hand y harden hald da skal jeg tage han i hården hald
och bierget paa thig bryde." og bjerget på dig bryde."

20
Hannd ragte hannom Bierthing aff bierget ud, han rakte hannum Berting af bjerget ud,
hannd bød hannom hielten emod: han bød hannum hjalten imod:
"Bliff thu heldig och hande-sterck, "bliv du heldig og håndestærk,
och kiemper falder
[6] I udg.: "falde".
for thin fod!"
 
og kæmper falder for din fod!"

21
Thet war Worm hin unger-suend, det var Vorm hin ungersvend,
hannd binder seg suerd wed side: han binder sig sværd ved side:
och saa gannger hand y bore-stuen ind, og så ganger han i borgestuen ind,
som kiemper wilde sla och stride. som kæmper ville slå og stride.

22
Ind kom Worum hin unger-suend, ind kom Vorum hin ungersvend,
och stedis hannd for borde: og stedtes han for borde:
"Huore er nu thi thyske hoffmendt, "hvore er nu de tyske hovmænd,
y iaffthes thal[d]e saa store ord?" i jaftes talte så store ord?"

23
Alle saadde thi thyske hoffmendt, alle sade de tyske hovmænd,
och ingen thuorde suarde
[7] I udg.: "suare".
et ord:
 
og ingen turde svare et ord:
for-uden høgen Bermer riis, foruden højen Bermer Ris,
hannd spranck øffuer breden bord. han sprang over breden bord.

24
Thet war høgen Bermer ris, det var højen Bermer Ris,
och suard hannd saa for sig: og svard han så for sig:
"Thu skalt for-suere hinder Bierthing, "du skalt forsværge hender Berting,
alt førend ieg fegter med thig." alt førend jeg fægter med dig."

25
"Och ieg haffuer icke Bierthing, "og jeg haver ikke Berting,
ieg hinder ret aldrich kiennde: jeg hender ret aldrig kendte:
min fader hand er y bierget begraffuen, min fader han er i bjerget begraven,
och hannd haffuer Bierthing y hende." og han haver Berting i hænde."

26
Och thi skreff kredtzenn paa thend wold og de skrev kredsen på den vold
met tho forgyldenne skiolde. med to forgyldene skjolde.
och thet will ieg for sanndingen sige, og det vil jeg for sandingen sige,
thet war tho helte saa bolde. det var to helte så bolde.

27
Och ther war rosk y pere-busk og der var rusk i pærebusk
och rosk y pere-thre: og rusk i pæretræ:
och thet war høgenn Bermer ris, og det var højen Bermer Ris,
hannd bleff hogen aff wed kue. han blev huggen af ved ***.

28
"Nu haffuer ieg weret y mangen kuiff
[8] Tøddelen over u er her som ofte i Hdskr. glemt; den betegnede Lyd er kyw, men Hdskr. har oftere ui f. iu (hiude <dvs.> hvide) og anvender iu for y endogsaa i Ord som skiu, biu <dvs.> Sky, By.
 
"nu haver jeg været i mangen kiv
met kiemper och danske hoffmendt: med kæmper og danske hovmænd:
aller war ther
[9] I udg.: "thet".
[10] urigtigt Forkortelsestegn.
nogen goud kiemper theris sed,
 
aller var der nogen god kæmper deres sæd,
thj
[11] I udg.: "thi".
monne saa uerlig felde."
 
de monne så uærlig fælde."

29
"Thu warst høg, och ieg war laug, "du varst høj, og jeg var lav,
och huer war god for sig: og hver var god for sig:
ieg hog thill thig, som ieg kunde nha,
[12] <dvs.> naa. Jfr. Bugges Bemærkning II, S. 640, Tillæg e.
 
jeg hug til dig, som jeg kunne nå,
och lenngher kunde ieg icke recke." og længer kunne jeg ikke række."

30
Thet war Worum hin unger-suend, det var Vorum hin ungersvend,
hannd styrde sin sneck fra
[13]+1: Er maaske ikke nogen Fejl for Aa's under øø; det ældre Rimord kan have været bane, baade her og i V. 33.
lannde:
 
han styrde sin snek fra lande:
saa wilde hand thill Isselannd så ville han til Iseland
och heffne sin faders død. og hævne sin faders død.

31
Och thet war Worum hin unger-suend, og det var Vorum hin ungersvend,
hand gannger ud medt thend strannde: han ganger ud med den strande:
ther møder hannom Gierd och Gaar-land
[14] Forlyden G er kommen ind fra det foregaaende Ords Udlyd. Fejlen er dog undgaaet i V. 34.
 
der møder hannum Gert og Garland
op-paa then huide sande. oppå den hvide sande.

32
"Wer wellkommen, gouden unger-suend, "vær velkommen, goden ungersvend,
wer well-kommen thill wore lande! vær velkommen til vore lande!
och kiender thu icke Worom hin unger-suend, og kender du ikke Vorum hin ungersvend,
er hannd icke end worden thill mandt?" er han ikke end vorden til mand?"

33
"Nu
[15] er vel i begge Afskrifter Fejl for: Well.
kiender ieg Worum hind unger-suend,
 
"nu kender jeg Vorum hin ungersvend,
nu er hand worden thill mandt: nu er han vorden til mand:
nu er ieg kommen thill Isseland nu er jeg kommen til Iseland
och will haff bod for fader min." og vil hav bod for fader min."

34
Och thet war Gierd og Arlannd,
[16] Jfr. note til 31,3.
 
og det var Gert og Arland,
thi støtte paa
[17] Rettere i a: op.
mold met suerd:
 
de stødte på muld med sværd:
"Thu fannger aller for fader thin "du fanger aller for fader din
enthen pennding eller pendingis werdt." enten penning eller penninges værd."

35
Och thi skreffue kredtzenn paa thennd wold og de skreve kredsen på den vold
med thre for-gyldenne skiolde: med tre forgyldene skjolde:
thet will ieg for sandingen sige, det vil jeg for sandingen sige,
thet war thre helte saa bolde. det var tre helte så bolde.

36
Thi fegte y dage, thi fegte y tho, de fægte i dage, de fægte i to,
thend III. lige[-]saa: den tredje. ligeså:
thett will ieg for sanndingen sige, det vil jeg for sandingen sige,
thi kunde icke huoll paa hin-anden faa. de kunne ikke hold på hinanden få.

37
Och thet tha suarde thend haffue-quinde, og det da svarde den havekvinde,
wed haffsens bunde hun sadt: ved havsens bunde hun sad:
"Høre thu, Worm hin unger-suend! "høre du, Vorm hin ungersvend!
thit suerd thet er for-giordt. dit sværd det er forgjort.

38
[18] Den i Textaftrykket foretagne Restitution af dette Vers efter B var altsaa dog ikke den eneste mulige og her ikke den rette. Se Anm. I, S. 170.
Thu kast hinder thre gange offuen
[19] I udg.: "oued".
[20] urigtig, det rigtige må være "oued" som i 39,1.
om thit hoffuit,
 
du kast hender tre gange oven om dit hoved,
och steck saa odenn y iord! og stik så odden i jord!
saa hog thill Gierd och Gaa[r]landt,
[21] Jfr. note til 31,3.
 
så hug til Gert og Garland,
at thi falder for thin fod!" at de falder for din fod!"

39
Hand kasten thre gannge oued
[22] <dvs.> avet.
om sit hoffuet,
 
han kasted den tre gange avet om sit hoved,
saa stack hannd oden y iord: så stak han odden i jord:
saa hog hand Gierd och Gaarland
[23] Jfr. note til 31,3.
 
så hug han Gert og Garland
nedt for sin fod. ned for sin fod.

40
Ther hannd haffde werit y Isseland der han havde været i Iseland
och heffnet sin faders død: og hævnet sin faders død:
saa drog hand thill kongens gaard, så drog han til kongens gård,
alt thill sin wonden møø. alt til sin vunden mø.

41
Nu haffuer Worum hin unger-suend nu haver Vorum hin ungersvend
for-wonden alt bode angest och quide: forvunden alt både angest og kvide:
och nu soffuer hannd saa gladelig og nu sover han så gladelig
aldt wed sin feste-møes side. alt ved sin fæstemøs side.

42
Nu haffuer Worum hind unger-suend nu haver Vorum hin ungersvend
for-wonden boude angest och harum: forvunden både angest og harum:
nu soffuer hand saa gladelig nu sover han så gladelig
alt y hans festemøs arum. alt i hans fæstemøs arum.
:: Mens skouen stander ald udi blomster. :::: mens skoven stander alt udi blomster. ::