Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 41b
Side: 231
Titel: (Ingen ting ved jeg så dyre at være)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 116 Bc (Ba: V 158-159)
Kommentar: V 157, 159
Generelle oplysninger: Er i DrS skrevet sammen med 41a, der indeholder de to første strofer.


3
Intet saa wed ieg duer at were, intet så ved jeg dyr at være,
aff alle werdsenns | thing som throfast er, af alle verdsens ting som trofast er,
ÿ Fourdom thid Lide mangen stor | nød, i fordum tid lidte mangen stor nød,
for thro och Loffue thend er nu død, for tro og love den er nu død,
Dog war | thet beder med Eren at død, dog var det bedre med æren at død,
Ennd stande for falske | Klaffer blege och rød,.[sideskift] |  end stande for falske klaffer blege og rød,.

4
Herre gud naade thennd som Locken er wred, Herre Gud nåde den som lykken er vred,
hun setther | saa mangen mand aff sin lod, hun sætter så mangen mand af sin lod,
thj ere saa glade som Løcken | er medt, de ere så glade som lykken er med,
thj sørger saa saare, wed gledenn er skild de sørger så såre, ved glæden er skilt
end | Kand gud giøre min Løcke saa god, end kan Gud gøre min lykke så god,
hand Rade End | Engang min angeste bodt. |  han råde end engang min angeste bod.

5
Om natten ieg Leger skall rolig soffue, om natten jeg ligger skal rolig sove,
tha thencker ieg | miest paa thro och Loffue, da tænker jeg mest på tro og love,
thenn meg well thidt haffuer | Loffuit best, den mig vel tit haver lovet bedst,
hannd giør meg nu sorig ald som mest |  han gør mig nu sorrig al som mest
huem som will lade alle wiide sin grund, hvem som vil lade alle vide sin grund,
hand suiger sig | selff saa mange[-]Lunde, |  han sviger sig selv så mangelunde,

6
Thro och Loffue er Farenn aff biu, tro og love er faren af by,
ieg wenter | thÿ will aff Landet fliu, jeg venter de vil af landet fly,
Sanndhed farer effther | thennom at Liede, sandhed farer efter dennum at lede,
Thj wiltzes fra huer[-]ander paa | wilden hiede, de vildtes fra hverandre på vilden hede,
ieg Frøgter thi Findis ret aller mere | Egien, jeg frygter de findes ret aller mere igen,
thet siger ieg thig min fuldthro wen, |  det siger jeg dig min fuldtro ven,

7
Naar wenner kommer sammen medt Kierlighed samFund
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sam-Fund".
 
når venner kommer sammen med kærlighed samfund
thj gledis och frydis Saa mange[-]Lunde, de glædes og frydes så mangelunde,
naar thj | skall skillis at når de skal skilles ad
tha bliffuer huer y sin sted wglad, da bliver hver i sin sted uglad,
thet | giør thennd Kierlighed med stor wold, det gør den kærlighed med stor vold,
bedrøffuer | thieris hierther saa mange[-]fold |  bedrøver deres hjerter så mangefold

8
Nu er ieg saa wild som fuglen ther flyger wed skiu |  nu er jeg så vild som fuglen der flyver ved sky
hannd wed seg huercken land eller liud, han ved sig hverken land eller ly,
end kand gud | hielpe meg aff ald min nød, end kan Gud hjælpe mig af al min nød,
och frÿ meg fra thend | Euige død,. |  og fri mig fra den evige død,.

finis *****