Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 41b
Side: 231
Titel: (Ingen ting ved jeg så dyre at være)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 116 Bc (Ba: V 158-159)
Kommentar: V 157, 159
Generelle oplysninger: Er i DrS skrevet sammen med 41a, der indeholder de to første strofer.
3 | |
| Intet saa wed ieg duer at were, | intet så ved jeg dyr at være, |
| aff alle werdsenns | thing som throfast er, | af alle verdsens ting som trofast er, |
| ÿ Fourdom thid Lide mangen stor | nød, | i fordum tid lidte mangen stor nød, |
| for thro och Loffue thend er nu død, | for tro og love den er nu død, |
| Dog war | thet beder med Eren at død, | dog var det bedre med æren at død, |
| Ennd stande for falske | Klaffer blege och rød,.[sideskift] | | end stande for falske klaffer blege og rød,. |
4 | |
| Herre gud naade thennd som Locken er wred, | Herre Gud nåde den som lykken er vred, |
| hun setther | saa mangen mand aff sin lod, | hun sætter så mangen mand af sin lod, |
| thj ere saa glade som Løcken | er medt, | de ere så glade som lykken er med, |
| thj sørger saa saare, wed gledenn er skild | de sørger så såre, ved glæden er skilt |
| end | Kand gud giøre min Løcke saa god, | end kan Gud gøre min lykke så god, |
| hand Rade End | Engang min angeste bodt. | | han råde end engang min angeste bod. |
5 | |
| Om natten ieg Leger skall rolig soffue, | om natten jeg ligger skal rolig sove, |
| tha thencker ieg | miest paa thro och Loffue, | da tænker jeg mest på tro og love, |
| thenn meg well thidt haffuer | Loffuit best, | den mig vel tit haver lovet bedst, |
| hannd giør meg nu sorig ald som mest | | han gør mig nu sorrig al som mest |
| huem som will lade alle wiide sin grund, | hvem som vil lade alle vide sin grund, |
| hand suiger sig | selff saa mange[-]Lunde, | | han sviger sig selv så mangelunde, |
6 | |
| Thro och Loffue er Farenn aff biu, | tro og love er faren af by, |
| ieg wenter | thÿ will aff Landet fliu, | jeg venter de vil af landet fly, |
| Sanndhed farer effther | thennom at Liede, | sandhed farer efter dennum at lede, |
| Thj wiltzes fra huer[-]ander paa | wilden hiede, | de vildtes fra hverandre på vilden hede, |
| ieg Frøgter thi Findis ret aller mere | Egien, | jeg frygter de findes ret aller mere igen, |
| thet siger ieg thig min fuldthro wen, | | det siger jeg dig min fuldtro ven, |
7 | |
| Naar wenner kommer sammen medt Kierlighed samFund [1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sam-Fund". | når venner kommer sammen med kærlighed samfund |
| thj gledis och frydis Saa mange[-]Lunde, | de glædes og frydes så mangelunde, |
| naar thj | skall skillis at | når de skal skilles ad |
| tha bliffuer huer y sin sted wglad, | da bliver hver i sin sted uglad, |
| thet | giør thennd Kierlighed med stor wold, | det gør den kærlighed med stor vold, |
| bedrøffuer | thieris hierther saa mange[-]fold | | bedrøver deres hjerter så mangefold |
8 | |
| Nu er ieg saa wild som fuglen ther flyger wed skiu | | nu er jeg så vild som fuglen der flyver ved sky |
| hannd wed seg huercken land eller liud, | han ved sig hverken land eller ly, |
| end kand gud | hielpe meg aff ald min nød, | end kan Gud hjælpe mig af al min nød, |
| och frÿ meg fra thend | Euige død,. | | og fri mig fra den evige død,. |
| finis | ***** |