Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 41a
Side: 231
Titel: (I sandhed)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 296 c (a: III 266)
Kommentar: V 417, 419
Generelle oplysninger: Er i DrS skrevet sammen med 41b, der begynder med strofe 3.


Thenndt 41 Wiisze ******* ** ******
Liustiigen. 41 **********. **

[1]
Paa min sand på min sand
ieg fuld[-]well and jeg fuldvel and
en wenn y dyd Och Ere |  en ven i dyd og ære
thj ieg befandt thi jeg befandt
ther Andet ÿ[-]blanndt, der andet iblandt,
at Kober wnder | guld monne were, at kobber under guld monne være,
En Orm saa grom en orm så grum
vnder Lenden saa | Grøn, under linden så grøn,
thet kand mand offte Finde, det kan man ofte finde,
ÿ saa[-]dan thalle |  i sådan tale
leger falsk ÿ dualle, ligger falsk i dvale,
thet Findis blandt mand Och Quinde |  det findes blandt mand og kvinde

2
En Quinde god en kvinde god
hun Lignes wed enn rod, hun lignes ved en rod,
huilcken som ÿ dyd | op[-]runden er, hvilken som i dyd oprunden er,
hun elsker sin wen, hun elsker sin ven,
hand hinder Igien |  han hender igen
huor thj hin[-]anden monne Finde, hvor de hinanden monne finde,
then Klaffers Lest den klaffers list
ber | Affuend ther[-]wed, bær avind derved,
hannd maa thet icke høre, han må det ikke høre,
hanns | vnde mund hans onde mund
ÿ allen stund i allen stund
hand maa thend wask Frem[-]føre |  han må den vask fremføre