Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 40
Side: 223
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 Bc (Ba: I 99-101)
Kommentar: Bc: IV 605-607, 903a


1
Konng Diderick hannd stander paa Bernne, kong Diderik han stander på Berne,
och sier hand ud saa wiide: og ser han ud så vide:
"Gud giffue, ieg weste saa frien helst,
[1] I udg.: "heltt".
 
"Gud give, jeg vidste så fri en helt,
meg thorde udi marcken bide!" mig turde udi marken bie!"
:: Ther stannder enn bierig,
[2] I udg.: "borig".
heder Bern, ther boer hand paa kong Dyderick. ::
:: der stander en bjerrig, hedder Bern, der bor han på kong Diderik. ::

2
Thet suarde Mester Hildebrand, det svarde mester Hillebrand,
for hannd haffde werit saa wide: for han havde været så vide:
"Der leger enn kiemper paa Berthing-skoue, "der ligger en kæmper på Bertingsskove,
thu thørst hannom icke wecke och bide." du tørst hannum ikke vække og bie."

3
"Hør thu, Mester Hildebrand! "hør du, mester Hillebrand!
thu est enn kiempe saa sterck: du est en kæmpe så stærk:
thu skalt ride for y dag du skalt ride for i dag
och føre wortt skiolde-merck." og føre vort skjoldemærk."

4
Thet suarde Mester Hildebrannd, det svarde mester Hillebrand,
hannd war enn kiempe saa wiiss: han var en kæmpe så vis:
"Herre, ieg fører ey ethers skiold y dag, "herre, jeg fører ej eders skjold i dag,
meg bør icke at bere thend pris." mig bør ikke at bære den pris."

5
Thet suarde Widerick Werlantz-sønn, det svarde Viderik Verlandssøn,
hand suard aff fuld[-]god hoff: han svard af fuldgod hu:
"Ieg thør were for y dag "jeg tør være for i dag
y-giemmell thi Biertting-skoffue." igemmel de Bertingsskove."

6
Thet swarde Widerick Werlandtzen, det svarde Viderik Verlandsen,
hand suard sin herre med wrede: han svard sin herre med vrede:
"Thi smed-suenne haffuer mett suerd saa smed, "de smedsvende haver mit sværd så smedt,
thet bider saa well staall som klede." det bider så vel stål som klæde."

7
Thi warre well thre hunder kiemper, de vare vel tre hundred kæmper,
thi drog thill Bierthing-skoffue: de drog til Bertingsskove:
thi lette effther Lannge-bienresker, de ledte efter Langeben Risker,
thi hannom paa skoue[n] funde. de hannum på skove funde.

8
Thet suarde Widerick Werlantz-søn, det svarde Viderik Verlandssøn,
"Ieg will prøue ett weder-spill:
[3] I udg.: "under-spill".
 
"jeg vil prøve et vederspil:
herre, ieg rider for y dag, herre, jeg rider for i dag,
om y throer meg ther[-]thill." om I tror mig dertil."

9
Thet suarde konnge her Diderick, det svarde konge her Diderik,
saa suarde hannd for seg: så svarde han for sig:
"Finder thu denn resker y dag, "finder du den Risker i dag,
thu dølle hannom icke for meg!" du dølge hannum ikke for mig!"

10
Thet war Widerick Werlanntzen, det var Viderik Verlandsen,
hand kom paa Bierthings-hiede: han kom på Bertingshede:
hannd fand ther Lange-bien risker, han fandt der Langeben Risker,
hand laa bode suortt och lilde.
[4] I udg.: "liede".
 
han lå både sort og lille.

11
Thet war Widerick Werdlandtz-søn, det var Viderik Verlandssøn,
hannd støtte paa resker med skafft: han stødte på Risker med skaft:
"Thu wog op, Lannge-bien risker! "du våg op, Langeben Risker!
ieg thøcker, thu souer well hartt." jeg tykker, du sover vel hårdt."

12
"Her haffuer ieg leget y mange aer, "her haver jeg ligget i mange år,
alt paa thisse Bierthings-hieder: alt på disse Bertingsheder:
her kom alder saa frien heltt, her kom aller så fri en helt,
meg thorde buode wecke och bide." mig turde både vække og bie."

13
"Her halder ieg, Widerick Werdlantz-søn, "her holder jeg, Viderik Verlandssøn,
ieg halder medt suerd wed side: jeg holder med sværd ved side:
ieg skall thig aff søgnen wecke, jeg skal dig af søvnen vække,
thu skalt fuld[-]saare quide." du skalt fuldsåre kvide."

14
Thet
[5]+3: I udg.: "Thet war Lange-bien resker".
war Widerick Werlandtz-søn,
 
det var Viderik Verlandssøn,
hannd wencker op met sit øye: han vinker op med sit øje:
"Hueden monne suenden kommen were, "hveden monne svenden kommen være,
ther sadanne ord thør sige?" der sådanne ord tør sige?"

15
"Werlannd saa hiede min fader, "Verland så hedde min fader,
hannd war enn smed well skiønn: han var en smed vel skøn:
Bodell saa hieder min moder, Bodil så hedder min moder,
enn kongens datter wenn. en kongens datter væn.

16
Skreffenng heder min fuld-goud skiold, Skreving hedder min fuldgod skjold,
saa mangen pill [er] y skatt,
[6] I udg.: "skott".
 
så mangen pil [*] i skudt,
och Bratting heder min goude hielom, og Bratting hedder min gode hjellum,
saa mangen suerd aff
[7] I udg.: "haffuer".
brott.
 
så mangen sværd af brudt.

17
Skiemming heder min goude hest, Skemming hedder min gode hest,
er fød aff wredenn stod: er født af vreden stod:
Memering hieder mett goude suerdt, Mimering hedder mit gode sværd,
thet roder y y
[8] Saal. Hdskr.
kiemper-blod.
[9] M.h.t. "kiemper-" jf. Tillæg til Nr. 118, V. 14,2.
 
det råder * i kæmperblod.

18
Sielff hieder ieg Widerick Werdlantzøn, selv hedder jeg Viderik Verlandsøn,
ieg halder her iernnekled: jeg holder her jerneklædt:
staar thu icke paa dinne lange bienn, står du ikke på dine lange ben,
iegh skall alt giøre thig redt. jeg skal alt gøre dig ræd.

19
Høre thu, Lannge-bien resker, høre du, Langeben Risker,
ieg will icke att thig liffue: jeg vil ikke ad dig lyve:
konngen hand halder her udenn skouen, kongen han holder her uden skoven,
thu skallt hannom skatten giffue." du skalt hannum skatten give."

20
"Alt thet guld, ieg haffuer, "alt det guld, jeg haver,
thet haffuer ieg giemt [saa] [lenge]: det haver jeg gemt [*] [*]:
thet [skall] aller nogen mand spørge, det [*] aller nogen mand spørge,
at thet wende
[10] I udg.: "wonde".
en stald-dreng."
 
at det vinde en stalddreng."

21
"Alt saa unng alt som ieg er, "alt så ung alt som jeg er,
her skalt thu mig finde: her skalt du mig finde:
ieg skall huge det hoffuit aff thig, jeg skal hugge det hoved af dig,
thet guld thet will ieg winde." det guld det vil jeg vinde."

22
Thet [war] Lannge-bien resker, det [*] Langeben Risker,
hannom løster lennger at soffue: hannum lyster længer at sove:
"Rid fra meg, thu unger helt! "rid fra mig, du unger helt!
om thig løster lenger att løffue."
[11] I udg.: "iøffue".
 
om dig lyster længer at leve."

23
Skiemming spranck op medt boude sinne bien, Skemming sprang op med både sine ben,
ret mit paa reskes side: ret midt på Riskes side:
sønnder gick siide-bien siu, sønder gik sideben syv,
ther-aff kom thieris kiuffue. deraf kom deres kive.

24
Thet war Lannge-bien resker, det var Langeben Risker,
hand thog enn staalstanng y hennde: han tog en stålstang i hænde:
hand slog et slag effther Widerick, han slog et slag efter Viderik,
at stanngen y bierget wende. at stangen i bjerget vendte.

25
Thet war Lanng-bien resker, det var Langben Risker,
hannd miente, hand wille sla west: han mente, han ville slå vist:
hestenn for-sprang hannom slagen, hesten forsprang hannum slagen,
hand slog tha wesselig miste. han slog da visselig miste.

26
Thet war Lannge-bien resker, det var Langeben Risker,
hand thog tha thill at iamer: han tog da til at jamre:
"Nu leger stangen y biergit fest, "nu ligger stangen i bjerget fast,
som thend war smed med hammer. som den var smedt med hammer.

27
Gud for-bannde thig, Widerick! Gud forbande dig, Viderik!
och saa det suerd, thu fører wed din side: og så det sværd, du fører ved din side:
thu haffuer meg hoget huoll y brøst, du haver mig hugget hul i bryst,
saa saare tha monne ieg suide." så såre da monne jeg svide."

28
"Ieg skall hoge thig alt saa smaa, "jeg skal hugge dig alt så små,
som løuen thi blesser y skoue: som løven de blæser i skove:
uden thu wilt wisse meg thet same guld, uden du vilt vise mig det samme guld,
som thu haffuer paa thisse skoffue." som du haver på disse skove."

29
"Thu lad thet, Widerick Werlantz-søn, "du lad det, Viderik Verlandssøn,
thu hog meg icke thill døde! du hug mig ikke til døde!
ieg skall wisse thig thet samme hus, jeg skal vise dig det samme hus,
er lagd
[12] Rettere vel i Ba: tacht (tækket;).
med guld saa røde."
 
er lagt med guld så røde."

30
Widerick red, och resker krøb Viderik red, og Risker krøb
thill di høge skoffue: til de høje skove:
thi fand paa et hus med guld[e] [tacht], de fandt på et hus med guld [*],
thet skienner som liusen loffue. det skinner som lysen lue.

31
"Her er inde møget mere guld, "her er inde meget mere guld,
end y alle dinne lande monne were: end i alle dine lande monne være:
thag thu nu thend store stien tag du nu den store sten
och løffthen fra thend dør!" og løft den fra den dør!"

32
Thet suarde Widerick Werdlandssen, det svarde Viderik Verlandssen,
"Ieg frøgter, thu skalt handle thig
[13] I udg.: "mig".
ilde:
 
"jeg frygter, du skalt handle dig ilde:
thet pleie[r] ingen [kiempe] goud det pleje ingen [*] god
sin størcke paa stenen at spilde." sin styrke på stenen at spilde."

33
"Thet er then meste konst, thu kandst, "det er den meste kunst, du kanst,
thu kant din hest well ride:
[14] I udg.: "wende".
 
du kant din hest vel ride:
ieg will giøre mere medt finger tho, jeg vil gøre mere med fingre to,
end thu met boude dine hender." end du med både dine hænder."

34
Saa thog hannd thend stoure stien, så tog han den store sten,
hannd løgte then paa sin herde: han lagde den på sin hærde:
fuld-well wiste Widerick Werlanndtzen, fuldvel vidste Viderik Verlandsen,
hand wilde hannom noget nermer. han ville hannum noget nærmer.

35
"Her er inde møget mere guld, "her er inde meget mere guld,
ennd alt thet din here ar:
[15] I udg.: "aa".
 
end alt det din herre år:
hør thu, Widerick Werlanndtz-søn! hør du, Viderik Verlandssøn!
och thu skalt først ind gha." og du skalt først ind gå."

36
Thet suarde Widerick Werlantz-søn, det svarde Viderik Verlandssøn,
och saa suarde hand for seg: og så svarde han for sig:
"Thu skalt selff først ind gha "du skalt selv først ind gå
ieg icke dinne døre-sed wed." jeg ikke dine døresæd ved."

37
Thet war Lannge-bien resker, det var Langeben Risker,
hannd ind aff døren saa: han ind af døren så:
Widerick hog thill med boude sine hender Viderik hug til med både sine hænder
och hog hannom hoffuet fraa. og hug hannum hoved fra.

38
Saa thog hannd thet mande-blod, så tog han det mandeblod,
smorde seg och sin hest: smurte sig og sin hest:
saa red hannd thill konge Didericks gaard, så red han til konge Dideriks gård,
sagde, hannd war skammelig lest. sagde, han var skammelig læst.

39
Saa thog hannd thend døde krop, så tog han den døde krop,
hannd redste then op thill thenn eg; han rejste den op til den eg;
saa red hannd thill hoben, så red han til hoben,
sagde, hand haffde werit y then leg. sagde, han havde været i den leg.

40
"Her holder y nu, y goude mend! "her holder I nu, I gode mænd!
op under thesse grønne lide: op under disse grønne lide:
resker haffuer meg iammerligen slagen, Risker haver mig jammerligen slagen,
thet ma y well alle for-thryde." det må I vel alle fortryde."

41
"Haffuer resker thig iammerlig slagen, "haver Risker dig jammerlig slagen,
oss thøcker thet were fuld[-]ilde: os tykker det være fuldilde:
tha will wy wennde op
[16] I udg.: "och".
riide thill Bern igien,
 
da vil vi vende op ride til Bern igen,
och ingen aff wor gode mend spilde." og ingen af vor gode mænd spilde."

42
"Thu wendt thig, konge Diderick! "du vend dig, konge Diderik!
och wendt thig snartt med meg: og vend dig snart med mig:
alt thet guld, ther resker otte, alt det guld, der Risker åtte,
thet will ieg wisse thig." det vil jeg vise dig."

43
"Haffuer thu slaget thend kiempe y dag, "haver du slaget den kæmpe i dag,
thet sprennger offuer landet saa wyde: det springer over landet så vide:
thend kiempe fødis icke y werden thill, den kæmpe fødes ikke i verden til,
thu matt y[-]well frit emod stride." du måt ivel frit imod stride."

44
Thet war konnge Diderickes mend, det var konge Diderikes mænd,
thet første thi feck resker att sie: det første de fik Risker at se:
thet war ald thieris meste kuide, det var al deres meste kvide,
thi lod att skoffuen thie. de lod ad skoven te.

45
Thet war Widerick Werlanntzen, det var Viderik Verlandsen,
hand thog thill att liude:
[17] I udg.: "lie".
 
han tog til at lyde:
"Hur wille y hannom løffuendis sla, "hur ville I hannum levendes slå,
y thør hannom icke død sie!" I tør hannum ikke død se!"

46
Thet war Widerick Werlanntz-søn, det var Viderik Verlandssøn,
hand støtte paa resker med skaffte: han stødte på Risker med skafte:
neder thu
[18] I udg.: "tha".
field thennd døde krop,
 
neder du fæld den døde krop,
och hodet fløff lanngt y marck. og hovdet fløj langt i mark.
:: Ther stander en borig, heder Bern, ther bor hand paa kong Diderick. :::: der stander en borrig, hedder Bern, der bor han på kong Diderik. ::