Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 40
Side: 223
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 Bc (Ba: I 99-101)
Kommentar: Bc: IV 605-607, 903a
1 | |
| Konng Diderick hannd stander paa Bernne, | kong Diderik han stander på Berne, |
| och sier hand ud saa wiide: | og ser han ud så vide: |
| "Gud giffue, ieg weste saa frien helst, [1] I udg.: "heltt". | "Gud give, jeg vidste så fri en helt, |
| meg thorde udi marcken bide!" | mig turde udi marken bie!" |
| :: Ther stannder enn bierig, [2] I udg.: "borig". heder Bern, ther boer hand paa kong Dyderick. :: | :: der stander en bjerrig, hedder Bern, der bor han på kong Diderik. :: |
2 | |
| Thet suarde Mester Hildebrand, | det svarde mester Hillebrand, |
| for hannd haffde werit saa wide: | for han havde været så vide: |
| "Der leger enn kiemper paa Berthing-skoue, | "der ligger en kæmper på Bertingsskove, |
| thu thørst hannom icke wecke och bide." | du tørst hannum ikke vække og bie." |
3 | |
| "Hør thu, Mester Hildebrand! | "hør du, mester Hillebrand! |
| thu est enn kiempe saa sterck: | du est en kæmpe så stærk: |
| thu skalt ride for y dag | du skalt ride for i dag |
| och føre wortt skiolde-merck." | og føre vort skjoldemærk." |
4 | |
| Thet suarde Mester Hildebrannd, | det svarde mester Hillebrand, |
| hannd war enn kiempe saa wiiss: | han var en kæmpe så vis: |
| "Herre, ieg fører ey ethers skiold y dag, | "herre, jeg fører ej eders skjold i dag, |
| meg bør icke at bere thend pris." | mig bør ikke at bære den pris." |
5 | |
| Thet suarde Widerick Werlantz-sønn, | det svarde Viderik Verlandssøn, |
| hand suard aff fuld[-]god hoff: | han svard af fuldgod hu: |
| "Ieg thør were for y dag | "jeg tør være for i dag |
| y-giemmell thi Biertting-skoffue." | igemmel de Bertingsskove." |
6 | |
| Thet swarde Widerick Werlandtzen, | det svarde Viderik Verlandsen, |
| hand suard sin herre med wrede: | han svard sin herre med vrede: |
| "Thi smed-suenne haffuer mett suerd saa smed, | "de smedsvende haver mit sværd så smedt, |
| thet bider saa well staall som klede." | det bider så vel stål som klæde." |
7 | |
| Thi warre well thre hunder kiemper, | de vare vel tre hundred kæmper, |
| thi drog thill Bierthing-skoffue: | de drog til Bertingsskove: |
| thi lette effther Lannge-bienresker, | de ledte efter Langeben Risker, |
| thi hannom paa skoue[n] funde. | de hannum på skove funde. |
8 | |
| Thet suarde Widerick Werlantz-søn, | det svarde Viderik Verlandssøn, |
| "Ieg will prøue ett weder-spill: [3] I udg.: "under-spill". | "jeg vil prøve et vederspil: |
| herre, ieg rider for y dag, | herre, jeg rider for i dag, |
| om y throer meg ther[-]thill." | om I tror mig dertil." |
9 | |
| Thet suarde konnge her Diderick, | det svarde konge her Diderik, |
| saa suarde hannd for seg: | så svarde han for sig: |
| "Finder thu denn resker y dag, | "finder du den Risker i dag, |
| thu dølle hannom icke for meg!" | du dølge hannum ikke for mig!" |
10 | |
| Thet war Widerick Werlanntzen, | det var Viderik Verlandsen, |
| hand kom paa Bierthings-hiede: | han kom på Bertingshede: |
| hannd fand ther Lange-bien risker, | han fandt der Langeben Risker, |
| hand laa bode suortt och lilde. [4] I udg.: "liede". | han lå både sort og lille. |
11 | |
| Thet war Widerick Werdlandtz-søn, | det var Viderik Verlandssøn, |
| hannd støtte paa resker med skafft: | han stødte på Risker med skaft: |
| "Thu wog op, Lannge-bien risker! | "du våg op, Langeben Risker! |
| ieg thøcker, thu souer well hartt." | jeg tykker, du sover vel hårdt." |
12 | |
| "Her haffuer ieg leget y mange aer, | "her haver jeg ligget i mange år, |
| alt paa thisse Bierthings-hieder: | alt på disse Bertingsheder: |
| her kom alder saa frien heltt, | her kom aller så fri en helt, |
| meg thorde buode wecke och bide." | mig turde både vække og bie." |
13 | |
| "Her halder ieg, Widerick Werdlantz-søn, | "her holder jeg, Viderik Verlandssøn, |
| ieg halder medt suerd wed side: | jeg holder med sværd ved side: |
| ieg skall thig aff søgnen wecke, | jeg skal dig af søvnen vække, |
| thu skalt fuld[-]saare quide." | du skalt fuldsåre kvide." |
14 | |
| Thet [5]+3: I udg.: "Thet war Lange-bien resker". war Widerick Werlandtz-søn, | det var Viderik Verlandssøn, |
| hannd wencker op met sit øye: | han vinker op med sit øje: |
| "Hueden monne suenden kommen were, | "hveden monne svenden kommen være, |
| ther sadanne ord thør sige?" | der sådanne ord tør sige?" |
15 | |
| "Werlannd saa hiede min fader, | "Verland så hedde min fader, |
| hannd war enn smed well skiønn: | han var en smed vel skøn: |
| Bodell saa hieder min moder, | Bodil så hedder min moder, |
| enn kongens datter wenn. | en kongens datter væn. |
16 | |
| Skreffenng heder min fuld-goud skiold, | Skreving hedder min fuldgod skjold, |
| saa mangen pill [er] y skatt, [6] I udg.: "skott". | så mangen pil [*] i skudt, |
| och Bratting heder min goude hielom, | og Bratting hedder min gode hjellum, |
| saa mangen suerd aff [7] I udg.: "haffuer". brott. | så mangen sværd af brudt. |
17 | |
| Skiemming heder min goude hest, | Skemming hedder min gode hest, |
| er fød aff wredenn stod: | er født af vreden stod: |
| Memering hieder mett goude suerdt, | Mimering hedder mit gode sværd, |
| thet roder y y [8] Saal. Hdskr. kiemper-blod.[9] M.h.t. "kiemper-" jf. Tillæg til Nr. 118, V. 14,2. | det råder * i kæmperblod. |
18 | |
| Sielff hieder ieg Widerick Werdlantzøn, | selv hedder jeg Viderik Verlandsøn, |
| ieg halder her iernnekled: | jeg holder her jerneklædt: |
| staar thu icke paa dinne lange bienn, | står du ikke på dine lange ben, |
| iegh skall alt giøre thig redt. | jeg skal alt gøre dig ræd. |
19 | |
| Høre thu, Lannge-bien resker, | høre du, Langeben Risker, |
| ieg will icke att thig liffue: | jeg vil ikke ad dig lyve: |
| konngen hand halder her udenn skouen, | kongen han holder her uden skoven, |
| thu skallt hannom skatten giffue." | du skalt hannum skatten give." |
20 | |
| "Alt thet guld, ieg haffuer, | "alt det guld, jeg haver, |
| thet haffuer ieg giemt [saa] [lenge]: | det haver jeg gemt [*] [*]: |
| thet [skall] aller nogen mand spørge, | det [*] aller nogen mand spørge, |
| at thet wende [10] I udg.: "wonde". en stald-dreng." | at det vinde en stalddreng." |
21 | |
| "Alt saa unng alt som ieg er, | "alt så ung alt som jeg er, |
| her skalt thu mig finde: | her skalt du mig finde: |
| ieg skall huge det hoffuit aff thig, | jeg skal hugge det hoved af dig, |
| thet guld thet will ieg winde." | det guld det vil jeg vinde." |
22 | |
| Thet [war] Lannge-bien resker, | det [*] Langeben Risker, |
| hannom løster lennger at soffue: | hannum lyster længer at sove: |
| "Rid fra meg, thu unger helt! | "rid fra mig, du unger helt! |
| om thig løster lenger att løffue." [11] I udg.: "iøffue". | om dig lyster længer at leve." |
23 | |
| Skiemming spranck op medt boude sinne bien, | Skemming sprang op med både sine ben, |
| ret mit paa reskes side: | ret midt på Riskes side: |
| sønnder gick siide-bien siu, | sønder gik sideben syv, |
| ther-aff kom thieris kiuffue. | deraf kom deres kive. |
24 | |
| Thet war Lannge-bien resker, | det var Langeben Risker, |
| hand thog enn staalstanng y hennde: | han tog en stålstang i hænde: |
| hand slog et slag effther Widerick, | han slog et slag efter Viderik, |
| at stanngen y bierget wende. | at stangen i bjerget vendte. |
25 | |
| Thet war Lanng-bien resker, | det var Langben Risker, |
| hannd miente, hand wille sla west: | han mente, han ville slå vist: |
| hestenn for-sprang hannom slagen, | hesten forsprang hannum slagen, |
| hand slog tha wesselig miste. | han slog da visselig miste. |
26 | |
| Thet war Lannge-bien resker, | det var Langeben Risker, |
| hand thog tha thill at iamer: | han tog da til at jamre: |
| "Nu leger stangen y biergit fest, | "nu ligger stangen i bjerget fast, |
| som thend war smed med hammer. | som den var smedt med hammer. |
27 | |
| Gud for-bannde thig, Widerick! | Gud forbande dig, Viderik! |
| och saa det suerd, thu fører wed din side: | og så det sværd, du fører ved din side: |
| thu haffuer meg hoget huoll y brøst, | du haver mig hugget hul i bryst, |
| saa saare tha monne ieg suide." | så såre da monne jeg svide." |
28 | |
| "Ieg skall hoge thig alt saa smaa, | "jeg skal hugge dig alt så små, |
| som løuen thi blesser y skoue: | som løven de blæser i skove: |
| uden thu wilt wisse meg thet same guld, | uden du vilt vise mig det samme guld, |
| som thu haffuer paa thisse skoffue." | som du haver på disse skove." |
29 | |
| "Thu lad thet, Widerick Werlantz-søn, | "du lad det, Viderik Verlandssøn, |
| thu hog meg icke thill døde! | du hug mig ikke til døde! |
| ieg skall wisse thig thet samme hus, | jeg skal vise dig det samme hus, |
| er lagd [12] Rettere vel i Ba: tacht (tækket;). med guld saa røde." | er lagt med guld så røde." |
30 | |
| Widerick red, och resker krøb | Viderik red, og Risker krøb |
| thill di høge skoffue: | til de høje skove: |
| thi fand paa et hus med guld[e] [tacht], | de fandt på et hus med guld [*], |
| thet skienner som liusen loffue. | det skinner som lysen lue. |
31 | |
| "Her er inde møget mere guld, | "her er inde meget mere guld, |
| end y alle dinne lande monne were: | end i alle dine lande monne være: |
| thag thu nu thend store stien | tag du nu den store sten |
| och løffthen fra thend dør!" | og løft den fra den dør!" |
32 | |
| Thet suarde Widerick Werdlandssen, | det svarde Viderik Verlandssen, |
| "Ieg frøgter, thu skalt handle thig [13] I udg.: "mig". ilde: | "jeg frygter, du skalt handle dig ilde: |
| thet pleie[r] ingen [kiempe] goud | det pleje ingen [*] god |
| sin størcke paa stenen at spilde." | sin styrke på stenen at spilde." |
33 | |
| "Thet er then meste konst, thu kandst, | "det er den meste kunst, du kanst, |
| thu kant din hest well ride: [14] I udg.: "wende". | du kant din hest vel ride: |
| ieg will giøre mere medt finger tho, | jeg vil gøre mere med fingre to, |
| end thu met boude dine hender." | end du med både dine hænder." |
34 | |
| Saa thog hannd thend stoure stien, | så tog han den store sten, |
| hannd løgte then paa sin herde: | han lagde den på sin hærde: |
| fuld-well wiste Widerick Werlanndtzen, | fuldvel vidste Viderik Verlandsen, |
| hand wilde hannom noget nermer. | han ville hannum noget nærmer. |
35 | |
| "Her er inde møget mere guld, | "her er inde meget mere guld, |
| ennd alt thet din here ar: [15] I udg.: "aa". | end alt det din herre år: |
| hør thu, Widerick Werlanndtz-søn! | hør du, Viderik Verlandssøn! |
| och thu skalt først ind gha." | og du skalt først ind gå." |
36 | |
| Thet suarde Widerick Werlantz-søn, | det svarde Viderik Verlandssøn, |
| och saa suarde hand for seg: | og så svarde han for sig: |
| "Thu skalt selff først ind gha | "du skalt selv først ind gå |
| ieg icke dinne døre-sed wed." | jeg ikke dine døresæd ved." |
37 | |
| Thet war Lannge-bien resker, | det var Langeben Risker, |
| hannd ind aff døren saa: | han ind af døren så: |
| Widerick hog thill med boude sine hender | Viderik hug til med både sine hænder |
| och hog hannom hoffuet fraa. | og hug hannum hoved fra. |
38 | |
| Saa thog hannd thet mande-blod, | så tog han det mandeblod, |
| smorde seg och sin hest: | smurte sig og sin hest: |
| saa red hannd thill konge Didericks gaard, | så red han til konge Dideriks gård, |
| sagde, hannd war skammelig lest. | sagde, han var skammelig læst. |
39 | |
| Saa thog hannd thend døde krop, | så tog han den døde krop, |
| hannd redste then op thill thenn eg; | han rejste den op til den eg; |
| saa red hannd thill hoben, | så red han til hoben, |
| sagde, hand haffde werit y then leg. | sagde, han havde været i den leg. |
40 | |
| "Her holder y nu, y goude mend! | "her holder I nu, I gode mænd! |
| op under thesse grønne lide: | op under disse grønne lide: |
| resker haffuer meg iammerligen slagen, | Risker haver mig jammerligen slagen, |
| thet ma y well alle for-thryde." | det må I vel alle fortryde." |
41 | |
| "Haffuer resker thig iammerlig slagen, | "haver Risker dig jammerlig slagen, |
| oss thøcker thet were fuld[-]ilde: | os tykker det være fuldilde: |
| tha will wy wennde op [16] I udg.: "och". riide thill Bern igien, | da vil vi vende op ride til Bern igen, |
| och ingen aff wor gode mend spilde." | og ingen af vor gode mænd spilde." |
42 | |
| "Thu wendt thig, konge Diderick! | "du vend dig, konge Diderik! |
| och wendt thig snartt med meg: | og vend dig snart med mig: |
| alt thet guld, ther resker otte, | alt det guld, der Risker åtte, |
| thet will ieg wisse thig." | det vil jeg vise dig." |
43 | |
| "Haffuer thu slaget thend kiempe y dag, | "haver du slaget den kæmpe i dag, |
| thet sprennger offuer landet saa wyde: | det springer over landet så vide: |
| thend kiempe fødis icke y werden thill, | den kæmpe fødes ikke i verden til, |
| thu matt y[-]well frit emod stride." | du måt ivel frit imod stride." |
44 | |
| Thet war konnge Diderickes mend, | det var konge Diderikes mænd, |
| thet første thi feck resker att sie: | det første de fik Risker at se: |
| thet war ald thieris meste kuide, | det var al deres meste kvide, |
| thi lod att skoffuen thie. | de lod ad skoven te. |
45 | |
| Thet war Widerick Werlanntzen, | det var Viderik Verlandsen, |
| hand thog thill att liude: [17] I udg.: "lie". | han tog til at lyde: |
| "Hur wille y hannom løffuendis sla, | "hur ville I hannum levendes slå, |
| y thør hannom icke død sie!" | I tør hannum ikke død se!" |
46 | |
| Thet war Widerick Werlanntz-søn, | det var Viderik Verlandssøn, |
| hand støtte paa resker med skaffte: | han stødte på Risker med skafte: |
| neder thu [18] I udg.: "tha". field thennd døde krop, | neder du fæld den døde krop, |
| och hodet fløff lanngt y marck. | og hovdet fløj langt i mark. |
| :: Ther stander en borig, heder Bern, ther bor hand paa kong Diderick. :: | :: der stander en borrig, hedder Bern, der bor han på kong Diderik. :: |