Danneved og Svend Trøst

1
Och huad skall ieg y Dannemark?	og hvad skal jeg i Dannemark?
mine brønnie thi ere saa thrange;	mine brynje de ere så trange;
thi dannske hoffmendt thi spotter meg,	de danske hovmænd de spotter mig,
for ieg kannd icke thieris thunge.	for jeg kan ikke deres tunge.
:: Men ieg glemmer aller gouden danske. ::	:: men jeg glemmer aller goden danske. ::
2
Minne spore er meg saa klenge,	mine spore er mig så ******,
min heste kand fuldwell gange;	min heste kan fuldvel gange;
y Lunde-kiercke y Skaane	i Lunde kirke i Skåne
ther hørde thi messer ni.	der hørte de messer ni.
3
Første tha hørde thi wottesang	første da hørte de ottesang
och saa thi messer ni;	og så de messer ni;
saa løster hannom unge-en Danneuer	så lyster hannum ungen Dannever
alt thill sin hest at sede.	alt til sin hest at sidde.
4
Thet melte her Oluff,	det mælte her Oluf,
hannd war thieris sogne-prest:	han var deres sognepræst:
"Hør y, ungen Danneuere,	"hør I, ungen Dannevere,
y-dag bliffuer y min giest!"	i dag bliver I min gæst!"
5
"Ieg will icke ede eller dricke	"jeg vil ikke æde eller drikke
enthen mødt eller wien,	enten mjød eller vin,
alt førennd ieg kommer thill Bore-by	alt førend jeg kommer til Borreby
och thaller med moder min."	og taler med moder min."
6
"Hør y thet, min ungen Danneuer,	"hør I det, min ungen Dannever,
ieg siger ether for-thi:	jeg siger eder fordi:
saa mange er ethers finder,	så mange er eders fjender,
her holder for[-]offuen biu."	her holder foroven by."
7
"Først throer ieg mit goude suerd	"først tror jeg mit gode sværd
och saa [min] goude hest;	og så [*] gode hest;
thet will ieg for sanndingen sige,	det vil jeg for sandingen sige,
ieg throer meg selff ald-best."	jeg tror mig selv albedst."
8
"Først throer y ethers goude suerd	"først tror I eders gode sværd
och saa ethers goude hest;	og så eders gode hest;
och saa throer y ethers danne-suenne,	og så tror I eders dannesvende,
thi suiger eder aller-først."	de sviger eder allerførst."
9
Thet war ungen Danneuer,	det var ungen Dannever,
hand kom for[-]offuen biu;	han kom foroven by;
ther møder hannom hans finder,	der møder hannum hans fjender,
thi war well thrøsser ny.	de var vel trysser ni.
10
Ther møder hannom hans finder,	der møder hannum hans fjender,
thi war well thrøsser ni;	de var vel trysser ni;
och alle thog suennen arloff,	og alle tog svenden orlov,
fra thieris herre at fliu.	fra deres herre at fly.
11
Alle thog suennen arloff	alle tog svenden orlov
fra thieris [herre] at fly,	fra deres [*] at fly,
foruden hin unge Suend Thrøst,	foruden hin unge Svend Trøst,
hand [thog] tha thienneste paa niu.	han [*] da tjeneste på ny.
12
"Ieg haffuer slet ethers kleder,	"jeg haver slidt eders klæder,
och ieg haffuer eth ethers brød:	og jeg haver ædt eders brød:
alt skall ieg medt ether stande y-dag,	alt skal jeg med eder stande i dag,
alt medens ether thrennger aff nød.	alt medens eder trænger af nød.
13
Ieg haffuer slet ethers kleder,	jeg haver slidt eders klæder,
och ieg haffuer reden ethers hest;	og jeg haver reden eders hest;
alt skall ieg med ether stande y-dag,	alt skal jeg med eder stande i dag,
alt y-meden ether threnger mest."	alt imeden eder trænger mest."
14
Saa kaste thi thieris bag thill-sammen	så kaste de deres bag tilsammen
for[-]inden then grønne lund;	forinden den grønne lund;
thi tho thi hog will femttan	de to de hug vel femten
for[-]inden thend morgen-stund.	forinden den morgenstund.
15
Saa kaste thi thieris bag thill-sammen	så kaste de deres bag tilsammen
udi then thycke ris;	udi den tykke ris;
thi tho thi wog well femttan,	de to de vog vel femten,
ther-for ber thi stor priis.	derfor bær de stor pris.
16
Thet war ungen Danneuer,	det var ungen Dannever,
hand band seg suerdt ued side;	han bandt sig sværd ved side;
saa monne hand saa gladelig	så monne han så gladelig
hiem [thill] sin moder ride.	hjem [*] sin moder ride.
17
Thet war ungen Danneuer,	det var ungen Dannever,
hand kom y sin moders gaard;	han kom i sin moders gård;
ude stannder hans kier moder,	ude stander hans kær moder,
hun war well suøbt y maard.	hun var vel svøbt i mår.
18
"Wer well-kommen, ungen Danneruer,	"vær velkommen, ungen Dannerver,
och kier søne min!	og kær sønne min!
huad eller wilt thu dricke mød	hvad eller vilt du drikke mjød
eller thend klare win?"	eller den klare vin?"
19
"Ieg will huercken dricke mød	"jeg vil hverken drikke mjød
eller thend klare win,	eller den klare vin,
førennd ieg giffuer ungenn Suend Thrøst	førend jeg giver ungen Svend Trøst
enneste søster min."	eneste søster min."
20
"Hør thu [det], ^[1]tilf. efter b og Bd. min kiere søn,	"hør du [*], min kære søn,
ieg siger thet for-dii:	jeg siger det fordi:
saa sandelig hielp meg Gud,	så sandelig hjælp mig Gud,
som y er alle syskind thre!	som I er alle søskend tre!
21
Hand war seg saa liden,	han var sig så liden,
thet første ieg sennde hannom aff land;	det første jeg sendte hannum af land;
ieg spurde, at hand war død,	jeg spurgte, at han var død,
ieg thorde thet icke obenbare."	jeg turde det ikke åbenbare."
22
"Hielpe meg Gud-fader i himmerig	"hjælpe mig Gudfader i himmerig
alt boude fra angest och quide,	alt både fra angest og kvide,
som ieg thet aldrig weste,	som jeg det aldrig vidste,
at ieg haffde broder y liffue!	at jeg havde broder i live!
23
Segne thig Gud, hin unge Suend Thrøst!	signe dig Gud, hin unge Svend Trøst!
her Gud kand ^[2]+1: maaske Skrivfejl for hand giøre. giør thig rig!	Her Gud kan gør dig rig!
nu will ieg aller sørge,	nu vil jeg aller sørge,
men ieg haffuer broder slig."	men jeg haver broder slig."
:: Men ieg glemmer aller gouden dannske. ::	:: men jeg glemmer aller goden danske. ::

Den ældste danske viseoverlevering