Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 36
Side: 208
Titel: Stolt Ellensborg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 218 E IV 247-248
Kommentar: IV 262a
Generelle oplysninger: Versetallet 33 er oversprunget i Hdskr., uden at dog noget mangler.


1
Her Peder hannd ganger y gaarden, her Peder han ganger i gården,
hannd leger met sett suerd: han leger med sit sværd:
tha kom hannom udi hoffue da kom hannum udi hue
then lange orssel[-]fred.
[1] I udg.: "Ørssel-ferd".
 
den lange Orselfærd.
:: Och nu tha lenges meg. :::: og nu da længes mig. ::

2
Thet war here Peder, det var herre Peder,
hannd suøber seg y skiennd: han svøber sig i skind:
saa gar hand y høgerlofft så går han i højerloft
for fruer och iumfruer innd. for fruer og jomfruer ind.

3
"Her seder y, fruer och skiønne iumfruer "her sidder I, fruer og skønne jomfruer
och møer och gouden quinde! og møer og goden kvinde!
och saa hind staltenn Ellens-borig, og så hin stolten Ellensborrig,
alt om hun er herinde!" alt om hun er herinde!"

4
Thet war staltenn Ellens-borig, det var stolten Ellensborrig,
hun smiler under skiend: hun smiler under skind:
"Huad wille y meg, herre Peder, "hvad ville I mig, herre Peder,
hiertt-aller-kierste min?" hjertallerkærste min?"

5
"Hør i, staltenn Ellis-borig! "hør I, stolten Ellesborrig!
huor lennge will y meg biide, hvor længe vil I mig bie,
meden ieg rider meg op aff land meden jeg rider mig op af land
och beder sønnde mine?" og beder synde mine?"

6
"I atte aar will ieg ether bide, "i otte år vil jeg eder bie,
medt alle min frennders radt: med alle min frænders råd:
ieg will meg aller giffthe, jeg vil mig aller gifte,
thet
[2]+1: I udg.: "thet".
thet konngen meg selff thill bad."
 
det det kongen mig selv til bad."

7
Ther thi atte aar for-ganngen war, der de otte år forgangen var,
skiønn Ellens-borig thager att lannge: skøn Ellensborrig tager at lange:
hun thager offuer seg kobenn blaa, hun tager over sig kåben blå,
thill strannden saa monne hun gange. til stranden så monne hun gange.

8
Ther hun kom thill stranden, der hun kom til stranden,
tha laa ther kiøbmendt for landen: da lå der købmænd for landen:
"Hørre thu, kiøbmandt rig och kad! "høre du, købmand rig og kåd!
och huad haffuer thu att selle?" og hvad haver du at sælge?"

9
"Ieg haffuer lerit, och ieg haffuer lien, "jeg haver lærred, og jeg haver lin,
[baade] [silcke] [och] sindell rod:
[3] I udg.: "rød".
 
[*] [*] [*] sindal rød:
iomfrue, y thrienner y skibet ind! jomfrue, I triner i skibet ind!
ieg steder ether fuld-gott kiøb." jeg steder eder fuldgodt køb."

10
"Ieg will icke haffue lerit eller lin, "jeg vil ikke have lærred eller lin,
icke silcke eller sindell rød: ikke silke eller sindal rød:
min broder hannd er aff lanndet udt, min broder han er af landet ud,
ieg sørger meg selff ald død." jeg sørger mig selv al død."

11
"Wy kiennder icke ethers broder, "vi kender ikke eders broder,
wy kiennder her Peder hin rige: vi kender her Peder hin rige:
hannd haffuer seg enn iomfrue fest han haver sig en jomfrue fæst
i oster-kongens
[4] I udg.: "Øster-kongens".
rige.
 
i osterkongens rige.

12
Hannd seder seg y Øster-konngens rige, han sidder sig i østerkongens rige,
haffuer louit en anden iomfrue: haver lovet en anden jomfrue:
thet will ieg for sanndingen sige, det vil jeg for sandingen sige,
y kommer alderig i hanns hue. I kommer alderig i hans hu.

13
Hannd seder seg y Øster-kongens rige och land, han sidder sig i østerkongens rige og land,
haffuer loffuet seg enn hiedenske quinde: haver lovet sig en hedenske kvinde:
thet will ieg for sanden sige, det vil jeg for sanden sige,
y kommer aller y hanns sinde." I kommer aller i hans sinde."

14
Thet war staltenn Eles-borig, det var stolten Ellesborrig,
och hinder rand thare paa kiennde: og hender randt tåre på kinde:
saa gaar hun y høger-lofft så går hun i højerloft
for sinne siu brøder och inde. for sine syv brødre og inde.

15
"Her sider y, mine siu brøder! "her sidder I, mine syv brødre!
huad rad will y meg giffue?
[5] I udg.: "kiende".
 
hvad råd vil I mig give?
her Peder sider sig i oster-kongens
[6] I udg.: "Øster-kongens".
rige,
 
her Peder sidder sig i osterkongens rige,
haffuer loffuit enn hedennske quinde. haver lovet en hedenske kvinde.

16
Ieg beder ether, min siu brøder, jeg beder eder, min syv brødre,
y lanner meg aff ethers mend, I låner mig af eders mænd,
y-mens ieg drager thill oster-konngens
[7] I udg.: "Øster-konngens".
rige,
 
imens jeg drager til osterkongens rige,
och hennter min fester-mand hiem!" og henter min fæstermand hjem!"

17
"Thet er stuor wade alt met enn karll, "det er stor våde alt med en karl,
och halle stor
[8] I udg.: "stør".
met enn quinde:
 
og halve stor med en kvinde:
och segle udi thenn salte søe, og sejle udi den salte sø,
att thabe och inthet winde. at tabe og intet vinde.

18
Thu fannger icke aff wore mend, du fanger ikke af vore mænd,
saa lanng en søe at rou: så lang en sø at ro:
thu mat well, stalten Elens-borig, du måt vel, stolten Ellensborrig,
giffue enn anden suend din thro." give en anden svend din tro."

19
Thet war staltenn Elens-borig, det var stolten Ellensborrig,
och hender rannd thare paa kiennde: og hender randt tåre på kinde:
saa gaar hun y høger-lofft så går hun i højerloft
for hindis iomfruer och ind. for hendes jomfruer og ind.

20
"Her seder y, mine skiønne iomfruer! "her sidder I, mine skønne jomfruer!
huad rad will y meg kiennde? hvad råd vil I mig kende?
min festemand hand seder y Øster-kongens rige, min fæstemand han sidder i østerkongens rige,
haffuer loffuit en hedenske quinde." haver lovet en hedenske kvinde."

21
Thet suarde liden Kierstin, det svarde liden Kirsten,
och hun suarde for thennom først: og hun svarde for dennum først:
"Och wii will segle thennd salte søe "og vi vil sejle den salte sø
och haffue ther[-]aff stor løst." og have deraf stor lyst."

22
Thack haffue hin staltenn Elins-borig! tak have hin stolten Ellensborrig!
hun war seg seluer thro: hun var sig selver tro:
hun satte seg selff thill styre, hun satte sig selv til styre,
sinne mør thill are at rou. sine mør til åre at ro.

23
Hun satte sig selff thill styre, hun satte sig selv til styre,
sinne møer thill are att rou: sine møer til åre at ro:
och saa seglet hun thend salte [søe] og så sejlet hun den salte [*]
mender end mannet tho. mindre end måned to.

24
Thet war skiønnen Elens-borig, det var skønnen Ellensborrig,
hun kom saa well thill lau: hun kom så vel til lag:
end kom hun thill lannde end kom hun til lande
thend første brollups-dag.
[9] I udg.: "brøllups-dag".
 
den første bryllupsdag.

25
Thet war stalten Elenns-borig, det var stolten Ellensborrig,
hun thager seg suerd wed side: hun tager sig sværd ved side:
hun ganger sig thill brøllops-gaarden, hun ganger sig til bryllupsgården,
hun war bode mild och blide. hun var både mild og blide.

26
Thet war staltenn Elens-borig, det var stolten Ellensborrig,
hun ind aff døren thren: hun ind af døren tren:
thet war herre Peder, det var herre Peder,
hannd stannder hinder op igien. han stander hender op igen.

27
Op stod herre Peder op stod herre Peder
med sølkar paa huiden handt: med sølvkar på hviden hånd:
"Thu were well-kommen, min søster-søn, "du være velkommen, min søstersøn,
thill desse her fremmede lande! til disse her fremmede lande!

28
Thu were well-kommen, min syster-søn, du være velkommen, min søstersøn,
thill disse her fremmede lande! til disse her fremmede lande!
hur lider min fader, hur lider min moder, hur lider min fader, hur lider min moder,
hur gangis min siu brøder y hende?" hur ganges min syv brødre i hænde?"

29
"Er thet ethers søster-sønn, "er det eders søstersøn,
och siger y saa, min her[re]:
[10] Læsemaaden i 29,2 er forvansket fra den, som findes i A(FG); Udtrykket er ændret i K og M.
 
og siger I så, min her:
tha skal hannd side thill fadtz med meg, da skal han sidde til fads med mig,
ieg under hannom icke were." jeg under hannum ikke værre."

30
Thet tha war thend hedennske quinde, det da var den hedenske kvinde,
hun smiler under kiennde:
[11] I udg.: "skiennde".
 
hun smiler under kinde:
"Y agter meg at suige, "I agter mig at svige,
hiert-aller-kiereste min! hjertallerkæreste min!

31
Thet er icke ethers søster-sønn, det er ikke eders søstersøn,
thet er langt liger en frue: det er langt liger en frue:
hun haffuer haar som spunden guld, hun haver hår som spunden guld,
leger flett y silcke-hue." ligger flet i silkehue."

32
"Ieg beder bode fruer och møer, "jeg beder både fruer og møer,
y følge min brud thill senge, I følge min brud til senge,
y-meden ieg følger min soster-søn
[12] I udg.: "søster-søn".
 
imeden jeg følger min søstersøn
offuer thesse grønne enge!" over disse grønne enge!"

33
[13] Versetallet 33 er oversprunget i Hdskr., uden at dog noget mangler.
"Nock haffuer y bode rider och suenne, "nok haver I både ridder og svende,
ethers søster-sønner kand følge: eders søstersønner kan følge:
thet sømer icke ether, min edelig here, det sømmer ikke eder, min ædelig herre,
at bryde thi stercke bøle." at bryde de stærke bølge."

34
Thet war here Peder, det var herre Peder,
hand threen y fremer-stauen: han tren i fremmerstaven:
thølff guld-arer paa huerende bur,
[14] I udg.: "bou".
 
tolv guldårer på hver ene ***,
thi leger y stride
[15]+1: I udg.: "stridenn".
enn strøm.
 
de ligger i stride en strøm.

35
Thet war herre
[16] I udg.: "berre".
Peder,
 
det var herre Peder,
wøgte
[17] Skrivemaaden wøgte f. wøffte (dvs. viftede, udtalt vöwte) har sit Sidestykke i hagt f. hafft i 37,4.
met sin hatt:
 
vøfte med sin hat:
och sagde hand alle sinne brude-folck og sagde han alle sine brudefolk
mange thusend gode[-]natt. mange tusind godenat.

36
Her Peder hand stander y fremmer-stauen, her Peder han stander i fremmerstaven,
och guld skienner offuer hans herde: og guld skinner over hans hærde:
"Haff goud[-]natt, min unge brud! "hav godnat, min unge brud!
wii findis ret aller merre." vi findes ret aller mere."

37
Ther thi kom ther mit paa sund, der de kom der midt på sund,
stalt Elens-borig slou ud sit har: stolt Ellensborrig slog ud sit hår:
"Haff thu nu thend samme sorig, "hav du nu den samme sorrig,
ieg haffuer hagt
[18] hagt f. hafft (jf. noten til 35,2).
udi otte aar!"
 
jeg haver haft udi otte år!"

38
Thack haffue stalten Elens-borig, tak have stolten Ellensborrig,
huor finder mand nu hindis lige! hvor finder man nu hendes lige!
och henntte thorde hun sin feste-mandt og hente turde hun sin fæstemand
aff oster-kongens
[19] I udg.: "Øster-kongens".
rige.
 
af osterkongens rige.
:: Och nu tha lenges meg. :::: og nu da længes mig. ::