Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 35
Side: 207
Titel: Forsmaaet Bejlers Spot
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 510 C IX 77
Kommentar: IX 78b
1 | |
| Ald werdenn thend haffuer ieg liet och spurdt | al verden den haver jeg ledt og spurgt |
| och mest blandt dydelig quinde; | og mest blandt dydelig kvinde; |
| ret aller kunde ieg finde paa thend, | ret aller kunne jeg finde på den, |
| som lignes kunde wed hinder. | som lignes kunne ved hender. |
| :: Hun loffuer [1] I udg.: "løffuer". foruden sorgen aller. :: | :: hun lever foruden sorgen aller. :: |
2 | |
| Haar haffuer hun som spunden guld, | hår haver hun som spunden guld, |
| er lagt udi silcke-thuinde: | er lagt udi silketvinde: |
| well er thend suend, som fannger [2]L. 3-4: vel oprindelig: "fannger [y wold], en [saa] d. quinde." | vel er den svend, som fanger |
| en dydelig quinde. | en dydelig kvinde. |
3 | |
| Øgenn haffuer hun som falcken hin ghraa, | øjen haver hun som falken hin grå, |
| thi skienner som lysenn stiernne; | de skinner som lysen stjerne; |
| Christ segne min kierist, y[-]huor hun er, | Krist signe min kærest, ihvor hun er, |
| huos hinder war ieg saa giernne. | hos hender var jeg så gerne. |
4 | |
| Hender haffuer hun som niu-falden snee, | hænder haver hun som nyfalden sne, |
| thenn huidest, paa iorden monne falde; | den hvidest, på jorden monne falde; |
| och wilde ald werden liude meg att, | og ville al verden lyde mig ad, |
| thi skulle hinder en dronning kalde. | de skulle hender en dronning kalde. |
5 | |
| Stod ther enn boell y marcken, | stod der en bål i marken, |
| och stod y brenndendis loffue: | og stod i brændendes lue: |
| tha wilde ieg gladelig y-giemmell hinder gha | da ville jeg gladelig igemmel hender gå |
| och thill then stalte iomfrue. | og til den stolte jomfrue. |
6 | |
| Hade ieg leget enn wenther død | havde jeg ligget en vinter død |
| och lid for hinder thend møde: | og lidt for hender den møde: |
| och wilde hun blidelig [thill] meg see, | og ville hun blidelig [*] mig se, |
| ieg stod giernne op aff døde. | jeg stod gerne op af døde. |
7 | |
| Nu wed ieg thenn icke y ald werden thill, | nu ved jeg den ikke i al verden til, |
| ther sligt wille thale for quinde: | der sligt ville tåle for kvinde: |
| for-uden ieg ald-enne, | foruden jeg alene, |
| ieg thaler thet saa giernne for hinde. | jeg tåler det så gerne for hende. |
| :: Hun løffuer for-uden sorigen aller. :: | :: hun lever foruden sorrigen aller. :: |