Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 34
Side: 206
Titel: (Den tid jeg ud af landet for)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 224 b (a: III 153-154)
Kommentar: V 317
Thenndt 34. Wiisze | ******* **. ****** |
Lystiig. 34 | *******. ** |
[1] | |
Thenn thid ieg wd[-]aff Lanndet For. | den tid jeg udaf landet for. |
ald min glede ieg effther[-]meg | Lod, | al min glæde jeg efter mig lod, |
ieg war saa ganntze Elenndig | jeg var så ganske elendig |
then gudt som aldthing [1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ald-thing". haffuer Y wold | den Gud som alting haver i vold |
hannd kand meg well Gleden sende | | han kan mig vel glæden sende |
2 | |
Ther er saa mange thet giernne saa, | der er så mange det gerne så, |
at thi kunde meg wdj | vgunst faa | at de kunne mig udi ugunst få |
thet skall thennom icke weder[-]Fare, | det skal dennum ikke vederfare, |
ieg thacker | gud[-]fader wdj himmerig | jeg takker Gudfader udi himmerig |
at hand meg saa well beuarer | | at han mig så vel bevarer |
3 | |
Mangen mand thaller thet the med sin mund | mangen mand taler det da med sin mund |
hand menner | thet icke aff hierthenns grund, | han mener det ikke af hjertens grund, |
thet kand ieg well befinde | | det kan jeg vel befinde |
thi kannd mit hiertte icke word glad, | thi kan mit hjerte ikke vord glad, |
først meg kommer | sligt ÿ sinde, | | først mig kommer sligt i sinde, |
4 | |
Ther er saa mange ther meg Spadtzsk Ond, | der er så mange der mig spotsk und, |
thet giør | meg y mit hiertte Wee, | det gør mig i mit hjerte ve, |
thi kannd thet icke Lade, | de kan det ikke lade, |
meg | hobes att ieg matte Løue then dag | mig håbes at jeg måtte leve den dag |
thet same skall thennom | weder[-]fare,[sideskift] | | det samme skal dennum vederfare, |
5 | |
Ieg wed thenn icke wdj alld werden thill | jeg ved den ikke udi al verden til |
ther ieg min miening | for sige will, | der jeg min mening for sige vil, |
for[-]uden thennd ald[-]ienne | foruden den alene |
som ieg haffuer kier | aff hierthens grund, | som jeg haver kær af hjertens grund, |
thet kand meg ingen for[-]mienne. | | det kan mig ingen formene. |
6 | |
Gud giffue thend althid enn god een, [2] kan også læses 'ene'. | Gud give den altid en god end, |
ther ieg thenncker paa boud | dag och [3]+1: over linien med samme hånd. natt | der jeg tænker på båd dag og nat |
ieg hannom thet will vnde, | jeg hannum det vel unde, |
then gud som althing haffuer | wdj wold | den Gud som alting haver udi vold |
wogt Osz fra klaffers vnnde munde och thalle | | vogt os fra klaffers onde munde og tale |