Magnus Algotsøn

1
Thet war mannos Allegrøffuensønn,	det var Magnus Allegrevensøn,
thet war hans meste Quide:	det var hans meste kvide:
hand bleff fra sin festemøe dreffuit,	han blev fra sin fæstemø drevet,
førend handt kunde hesten ride.	førend han kunne hesten ride.
:: Thi alle[-]grøffuen Sønner aff Laland thi badh Om Fredenn. ::	:: thi Allegreven sønner af Lolland de bad om freden. ::
2
Thet war drost her Lougmand,	det var drost her Lovmand,
hand lader set Brølløp bou;	han lader sit bryllup bo;
och thet war magnos Allegrøffuen[-]søn,	og det var Magnus Allegrøffuen-søn,
hannd lade sin ganger skou.	han lade sin ganger sko.
3
Thet war magnos Allegrøffuen[-]søn,	det var Magnus Allegrøffuen-søn,
hanndt klede sine Suenne ÿ Pris,	han klædte sine svende i ****,
ÿ Silcke klede hannd thend liden smaa[-]Dreng,	i silke klædte han den liden smådreng,
ther hannom skulle wegen udvisse.	der hannum skulle vejen udvise.
4
Ind tha kom then liden smaadrenng,	ind da kom den liden smådreng,
och stedes hannd for borde,	og stedtes han for borde,
hannd war snild ÿ thungen sin,	han var snild i tungen sin,
hun kunde well føg ^[1] I udg.: "føj". sin ord.	hun kunne vel føj sin ord.
5
"Her halder saa mangen raske hoffmandt	"her holder så mangen raske hovmand
for[-]Offuen alt for wor gaard,	foroven alt for vor gård,
foruden er thi mett silcke kled,	foruden er de med silke klædt,
for[-]Indenn medt Jern hin harde."	forinden med jern hin hårde."
6
"Holder her saa mangen welbiurdig mand	"holder her så mangen velbyrdig mand
for[-]Offuen alt for war gaard,	foroven alt for vor gård,
tha er thet magnos allegrøffuens[øn],	da er det Magnus allegrøffuensøn,
meg Er forlannge aff spad."	mig er for lange af spåt."
7
Och the[t] mel[t]he then unge brud	og de mælte den unge brud
och hinder ranndt thare paa kiennde:	og hender randt tåre på kinde:
"ÿ thager aff meg met hoffuit[-]guld,	"I tager af mig mit hovedguld,
ÿ setter meg blant andre Quinde.	I sætter mig blandt andre kvinde.
8
I thager aff meg met hoffuede[-]guld	I tager af mig mit hovedeguld
ÿ setter meg blanntt thi Quinde;	I sætter mig blandt de kvinde;
och kommer hand magnos alle[-]grøffuenssøn,	og kommer han Magnus alle-grøffuenssøn,
hand monne meg icke kiennde."	han monne mig ikke kende."
9
Innd kom magnos Allegrøffuen[-]Sønn	ind kom Magnus Allegrøffuen-Sønn
met dragne Suerd ÿ hennde;	med dragne sværd i hænde;
hand helsnet fruer och stalte Jomfruer,	han hilsnet fruer og stolte jomfruer,
sin kierest hannd fuld[-]well kiennde.	sin kærest han fuldvel kendte.
10
Thet tha melte thenn unge brud	det da mælte den unge brud
saa løstelig under skinde:	så lystelig under skinde:
"ÿ giffuer then fremmet suend at drecke,	"I giver den fremmed svend at drikke,
som her kom gangendis inde."	som her kom gangendes inde."
11
"Jeg gider icke ett, ieg gider icke drockenn	"jeg gider ikke ædt, jeg gider ikke drukken
och Enttenn mød Eller wien,	og enten mjød eller vin,
før ieg fannger wonden stalt Ellesborig	før jeg fanger vunden stolt Ellesborrig
hiertt[-]aller[-]kieriste min."	hiertt-aller-kieriste min."
12
Op stod drost her Loumand,	op stod drost her Lovmand,
war kled [i] kiorthell rødt:	var klædt [*] kjortel rød:
"well op alle mine mendt,	"vel op alle mine mænd,
som ieg haffuer giuet mett brødt."	som jeg haver givet mit brød."
13
Ther bleff saa mangen dragen suer,	der blev så mangen dragen sværd,
som ud gick blod hin røde,	som ud gik blod hin røde,
saa wog thi drost her Logmandt	så vog de drost her Lovmand
och blod rennder hannom thill død.	og blod rinder hannum til død.
14
Først wog thi drost Lougmand,	først vog de drost Lovmand,
och saa hanns goude hoffmendt,	og så hans gode hovmænd,
saa thog thi staltenn Ellennsborg,	så tog de stolten Ellensborg,
mat følge aff lannd met dem.	måt følge af land med dem.
:: Thi allegreffuen sønner thi bedis Om freden. ::	:: thi Allegreven sønner de bedes om freden. ::

Den ældste danske viseoverlevering