Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 32
Side: 199
Titel: Den farlige Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 184 B IV 56-58
Kommentar: IV 67a


1
Een gang war ieg paa Dare-feld, en gang var jeg på Dovrefjeld,
ther drocke kiemper, och thi war snild. der drukke kæmper, og de var snild.
:: I fører saa well wor ronner, y-medenn wy ey maa! :::: I fører så vel vor runer, imeden vi ej må! ::

2
Paa Dare-feld, på Dovrefjeld,
ther drocke kiemper, och thi war sneld. der drukke kæmper, og de var snild.
Ther dricker hannd Iouen Rad,
[1] I udg.: "Rand".
 
der drikker han Joen Rand,
ther-thill hin rigenn Rossenn-wandt. dertil hin rigen Rosenvand.

3
Iouen Rad,
[2] I udg.: "Rand".
 
Joen Rand,
ther-thill hin rige Rossenn-wanndt. dertil hin rige Rosenvand.
"Ieg wed then icke y ald werdenn thill, "jeg ved den ikke i al verden til,
ther ieg thill slegfredt throloffue will. der jeg til slegfred trolove vil.

4
Udi werdenn thill, udi verden til,
ther ieg y[-]thill slegfred throloffue will." der jeg itil slegfred trolove vil."
"End wed ieg saa wennen møe: "end ved jeg så væn en mø:
darer thu hinder, thet bliffuer din død. dårer du hender, det bliver din død.

5
Saa wennen møø, så væn en mø,
darer thu hinder, thet bliffuer thin død." dårer du hender, det bliver din død."
Thi kom for thenn iomfruens lund, de kom for den jomfruens lund,
som løffuen hengde met røde guld fuld. som løven hængte med røde guld fuld.

6
Thenn iomfruens lund, den jomfruens lund,
som løffuen hengde medt røde guld fuld. som løven hængte med røde guld fuld.
"Well op, Iouen Radt,
[3] I udg.: "Randt".
selle min!
 
"vel op, Joen Rand, selle min!
huem
[4]+1: I udg.: "hueden er".
eier oss thett ønnckelig
[5] I udg.: "underlig".
siøn?
 
hvem ejer os det ynkelig syn?

7
Selle min, selle min,
huem
[6]+1: I udg.: "hueden er".
eiger oss thet onckelig
[7] I udg.: "underlig".
siønn?"
 
hvem ejer os det ynkelig syn?"
"Thet er thend samme iomfruens lund, "det er den samme jomfruens lund,
ieg haffuer thig aff sagt udi allen stund. jeg haver dig af sagt udi allen stund.

8
Iomfruens lund, jomfruens lund,
ieg haffuer thig aff sagt udi allenn stundt." jeg haver dig af sagt udi allen stund."
Thi kom for then iomfruens dam, de kom for den jomfruens dam,
som huer en strøm med røde blod sam. som hver en strøm med røde blod sam.

9
Then iomfruens dam, den jomfruens dam,
huer en strøm mett røde blodt sam. hver en strøm med røde blod sam.
"Well op, Ionen
[8] I udg.: "Iouen".
Rad,
[9] I udg.: "Rand".
selle min!
 
"vel op, Jonen Rand, selle min!
och huem
[10]+1: I udg.: "hueden er".
eyger oss thett onckelig
[11] I udg.: "ønckelig".
siøn?
 
og hvem ejer os det ynkelig syn?

10
Selle min, selle min,
och huem
[12]+1: I udg.: "hueden er".
eier oss thet ønckelig sionn?"
[13] I udg.: "siønn".
 
og hvem ejer os det ynkelig syn?"
Hand satte sig neder, wilde hannom ey suar, han satte sig neder, ville hannum ej svar,
hand lod, som hannd thog hanns ord inthet thill war. han lod, som han tog hans ord intet til var.

11
Hand wilde hannom ey suar, han ville hannum ej svar,
hand lod, som hand thog hanns ord inthet thill war. han lod, som han tog hans ord intet til var.
Thi kom for then iomfruens gierde, de kom for den jomfruens gærde,
hun war om[-]gierd med dragne suerde. hun var omgærdt med dragne sværde.

12
Thenn iomfruens gierde, den jomfruens gærde,
then war om[-]gierd medt dragne suerde. den var omgærdt med dragne sværde.
For huer ett suerd, y gierdenn stod, for hver et sværd, i gærden stod,
ther sad enn død mandtz hoffuet paa. der sad en død mands hoved på.

13
Som ther[-]i monne sta, som deri monne stå,
ther stod
[14] I udg.: "sad".
enn død mandtz hoffuit paa.
 
der stod en død mands hoved på.
"Well op, Iouen Rad,
[15] I udg.: "Rand".
selle min!
 
"vel op, Joen Rand, selle min!
och huem
[16]+1: I udg.: "hueden er".
eiger oss thet ønckelig siønn?
 
og hvem ejer os det ynkelig syn?

14
Selle min, selle min,
och huem
[17]+1: I udg.: "hueden er".
[18] (se Anm. t. A 8,2).
eyer oss thet ønckelig siønn?"
 
og hvem ejer os det ynkelig syn?"
"Thet er alle thi rider goud, "det er alle de ridder god,
som bellet haffuer aff
[19] I udg.: "att".
thenn stalten iomfrue.
 
som bejlet haver af den stolten jomfrue.

15
Rider goud, ridder god,
som belet haffuer aff
[20] I udg.: "att".
thenn stalthe iomfrue."
 
som bejlet haver af den stolte jomfrue."
"Wennt thig, Iouen Radt,
[21] I udg.: "Randt".
wendt theg hiem
 
"vend dig, Joen Rand, vend dig hjem
thill wor egen lannd igien! til vor egen land igen!

16
Wennt thig hiem vend dig hjem
thill wor egen lannd igien!" til vor egen land igen!"
"Ney, wog thu saa ditt unnge liff! "nej, vov du så dit unge liv!
thu skalt følge meg thell thenn wiff. du skalt følge mig til den viv.

17
Unge liff, unge liv,
thu skalt følge meg thill denn wiff." du skalt følge mig til den viv."
Thi kom for then iomfruens gardt, de kom for den jomfruens gård,
thend war saa well medt wegtheren ward. den var så vel med vægteren vart.

18
Denn iomfruens gaard, den jomfruens gård,
hun war saa well medt wegther wardt. hun var så vel med vægter vart.
Thi slog op porthenn, thi lod thennom ind, de slog op porten, de lod dennum ind,
then iomfrue fagnet thennom med thugt och sinde. den jomfrue fagnet dennum med tugt og sinde.

19
Thi lod thennom ind, de lod dennum ind,
then iomfrue fagnet thennom met thogt och sind. den jomfrue fagnet dennum med tugt og sind.
Thet giorde hun medt hindis snilde ord, det gjorde hun med hendes snilde ord,
saa snartt lod hun thennom sette thill bordtz. så snart lod hun dennum sætte til bords.

20
Sinne snille ord, sine snilde ord,
saa snartt lod hun thennom sette thill bordtz. så snart lod hun dennum sætte til bords.
Thi war icke snarer sett thill bordtz, de var ikke snarer sæt til bords,
ther kom thredue dragen suerd offuer thieris hoffuit. der kom tredve dragen sværd over deres hoved.

21
Satt thill bordtz, sat til bords,
ther kom thrødu dragenn suerd offuer theris hoffuit. der kom tredve dragen sværd over deres hoved.
"Søster, søster, still dit suerd! "søster, søster, stil dit sværd!
hier er enn rider, hand er thig well werd. her er en ridder, han er dig vel værd.

22
Still thet suerd, stil det sværd,
her er enn rider, hannd er thig werd." her er en ridder, han er dig værd."
"Er thet thenn rider, thu haffuer meg iett, "er det den ridder, du haver mig jæt,
tha skall hannd soffue hoss meg y nat. da skal han sove hos mig i nat.

23
Thu haffuer meg iett, du haver mig jæt,
tha skall hannd soffue hos meg i natt." da skal han sove hos mig i nat."
Ther war fourtt at lyde paa, der var fagrt at lyde på,
Iouen Rad
[22] I udg.: "Rand".
gaff, rider Rossen-wannd hinder thog.
 
Joen Rand gav, ridder Rosenvand hender tog.

24
Att liude paa, at lyde på,
Iouen Radt
[23] I udg.: "Randt".
gaff, rigen Rossen-wand hinder thog.
 
Joen Rand gav, rigen Rosenvand hender tog.
Ther war glede och halle mer gammell, der var glæde og halve mer gammel,
thi drocke boude brøllup och festens-øll sammell. de drukke både bryllup og fæstensøl sammel.
:: Y fører saa well wor ronner, y-meden wy ey maa! :::: I fører så vel vor runer, imeden vi ej må! ::