Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 29
Side: 195
Titel: I Tugt og Ære
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 225 Aa IV 321
Kommentar: IV 333a


1
Her Nielos hannd unte stalt Mettelil well her Nielaus han undte stolt Mettelil vel
saa lestelig wedt sig ienne: så listelig ved sig ene:
hand haffuer hinder y sit hiertte saa kier, han haver hender i sit hjerte så kær,
som guld for
[1] I udg.: "och".
edelig stienne.
 
som guld for ædelig stene.
:: Alt om hun wilde hannom naade. :::: alt om hun ville hannum nåde. ::

2
Her Nielos hand lod sig kleder skier, her Nielaus han lod sig klæder skær,
och boude y rosser och liler: og både i roser og liljer:
saa red hanndt thill skiønne iomfrue, så red han til skønne jomfrue,
hand sagde hinder alle sin wille. han sagde hender alle sin vilje.

3
Thet tha war her Nielos, det da var her Nielaus,
hannd kom ther riden [y] gaarde: han kom der ridend [*] gårde:
och ud staar staltenn Mettelil, og ud står stolten Mettelil,
war kled y sabell och maar. var klædt i zobel og mår.

4
"Her stander y, staltenn Mettelil! "her stander I, stolten Mettelil!
och will i were min kier[e]: og vil I være min kær:
alle thi dage, ieg leffue maa, alle de dage, jeg leve må,
ieg will ether elske och ere." jeg vil eder elske og ære."

5
"Wilt thu meg feste och føre mig hiem, "vilt du mig fæste og føre mig hjem,
tha er thet medt min willie: da er det med min vilje:
thu skalt mig aller for hoding faa, du skalt mig aller for håding få,
thett thu mig huer dag gieller." det du mig hver dag giljer."

6
"Min hest hannd icke iomfruer beer, "min hest han ikke jomfruer bær,
thet er icke heller mig
[2] I udg.: "min".
wille:
 
det er ikke heller mig vilje:
ieg agther icke alle at føre hiem jeg agter ikke alle at føre hjem
thennom, ther ieg y lønne-dom gieller." dennum, der jeg i lønnedom giljer."

7
"Ieg kannd thet paa dinne thalle forsta, "jeg kan det på dine tale forstå,
thu wilt meg giernne
[3]+2: I udg.: "haffue for haad".
haffue hagt:
 
du vilt mig gerne have haft:
aller løuer thu saa goden dag, aller lever du så god en dag,
och thett thu skalt mig faa." og det du skalt mig få."

8
"Tha skall ieg sadell min ganger ghra, "da skal jeg sadle min ganger grå,
och ride skall ieg thill Rom: og ride skal jeg til Rom:
och aller skalt thu loffue
[4] I udg.: "løffue".
then dag,
 
og aller skalt du løve den dag,
ieg skall her[-]effther komme." jeg skal herefter komme."

9
"Och haffuer thu selff din ganger bethald, "og haver du selv din ganger betalt,
tha er hand thig plichtig att bere: da er han dig pligtig at bære:
och wilt thu icke komme igien, og vilt du ikke komme igen,
tha mat [thu] fuld[-]well lade wer[e]." da måt [*] fuldvel lade vær."

10
"I loffuer mig, stalten Mettelil! "I lover mig, stolten Mettelil!
y er saa klaren lille: I er så klar en lilje:
ieg skall for ethers skyld giør alt, jeg skal for eders skyld gør alt,
huad ether thill
[5]+2: I udg.: "er thill wille".
wille er."
 
hvad eder til vilje er."

11
Thet tha suarde thenn stalte iomfrue, det da svarde den stolte jomfrue,
then ridder wilde loffue saa giernne: den ridder ville love så gerne:
"Langt helder sier ieg, att manden
[6] I udg.: "maanen".
er wred,
 
"langt heller ser jeg, at manden er vred,
end solenn och thi ander smaa stiernne. end solen og de andre små stjerne.

12
Then mand,
[7] I udg.: "maane".
then mienner ieg ether med,
 
den mand, den mener jeg eder med,
ieg haffuer ether icke saa [kier]: jeg haver eder ikke så [*]:
Krest giemme min fader och moder, Krist gemme min fader og moder,
som meg haffuer thogt och lerdt!" som mig haver tugt og lært!"

13
Then rider hannd kaste sin ganger om-kring, den ridder han kaste sin ganger omkring,
hand red saa wred [aff] [gaarde]: han red så vred [*] [*]:
thenn iomfrue hun ganger y hoge-lofft,
[8] I udg.: "høge-lofft".
 
den jomfrue hun ganger i højeloft,
hun leger skauthaull paa borde. hun leger skavtavl på borde.

14
Thack haffue huerende erlig quinde, tak have hver ene ærlig kvinde,
sin datter monne thogt och lere! sin datter monne tugt og lære!
och saa redt hannd thill lantz-thing, og så red han til landsting,
feste hinder for hieder och ere. fæste hender for hæder og ære.

15
Thack haffue thenn skiønne iomfrue, tak have den skønne jomfrue,
hun war saa dygde-fuld! hun var så dydefuld!
then rider red sig thill lantz-thing, den ridder red sig til landsting,
feste hinder med set møgle guld. fæste hender med sit møgle guld.
:: Alt om hun wille hannom naade. :::: alt om hun ville hannum nåde. ::