Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 27
Side: 187
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 I (A: I 94-99)
Kommentar: I: DgF IV 607-609
1 | |
| Thi war well siu[-]och[-]siutzendtz-thiue, | de var vel |
| ther thi drog ud fra Hald: | der de drog ud fra Hald: |
| och ther thi kom thill Bratingens-borig, | og der de kom til Brattingensborrig, |
| ther slaar thi ud thieris silcke-thield. | der slår de ud deres silketjæld. |
| :: Thet donner under the ras [1] Baade her og ved sidste Vers saal. ras. Hvor Omkvædet ellers antydes saa langt, findes ingen Antydning af noget "the" foran "ras". thi hoff-mendt, ther thi ud ride. :: | :: det dundrer under de ros de hovmænd, der de ud ride. :: |
2 | |
| Kongen hand stannder paa høgen borig, | kongen han stander på højen borrig, |
| och ser handt ud saa wide: | og ser han ud så vide: |
| "Hui monne thi kiemper icke agte thieris liff, | "hvi monne de kæmper ikke agte deres liv, |
| mens thi agter her att stride! | mens de agter her at stride! |
3 | |
| Hør thu, Siuord snaren-suendt! | hør du, Sigvard Snarensvend! |
| och thu haffuer wertt saa wide: | og du haver vært så vide: |
| och thu skalt ride thill thielden y dag | og du skalt ride til tjælden i dag |
| och skoude thieris waben-thøg." | og skue deres våbentøj." |
4 | |
| Thet war Siuordt snaren-suendt, | det var Sigvard Snarensvend, |
| hannd under thieldenn thren: | han under tjælden tren: |
| "Och huilchen [er] aff y dannske kongens mendt, | "og hvilken [*] af I danske kongens mænd, |
| som dyster will medt meg ride? | som dyster vil med mig ride? |
5 | |
| Huilcken aff y dannske hoffmendt, | hvilken af I danske hovmænd, |
| som dyster kandt ride alder-best: | som dyster kant ride allerbedst: |
| tha will ieg met hannom ride y dag | da vil jeg med hannum ride i dag |
| om beges war gode hest." | om begges vor gode hest." |
6 | |
| Saa lod thi thierninng paa bordet gha, | så lod de terning på bordet gå, |
| och thi springer alt saa wide: | og de springer alt så vide: |
| thet foldt hin ungen Homerlom thill, | det faldt hin ungen Humerlum til, |
| handt skulde dyster med Siuordt ride. | han skulle dyster med Sigvard ride. |
7 [2] Dette Vers ellers kun i Vedels Text H, hvor det er V. 35, der i Anm. ** I, S. 64 nævnes som et af dem, Vedel maa have haft fra ægte Kilde. | |
| Her Homerlomer slog thill [3] I udg.: "thi". thauell sammell, | her Humerlumer slog ***** tavel sammel, |
| hannom løster icke lennger at lege: | hannum lyster ikke længer at lege: |
| och thett will ieg for sanden sig, | og det vil jeg for sanden sig, |
| hannom giordis i [4]+1: I udg.: "kienderne". kierderen blege. | hannum gjordes i kinderne blege. |
8 | |
| Thet war ungen her Homerlomer, | det var ungen her Humerlumer, |
| hand gaar for Widerick at stannde: | han går for Viderik at stande: |
| "Och wilt thu lanne meg Skiemming y dag, | "og vilt du låne mig Skemming i dag, |
| tha will ieg sette thig panndt. | da vil jeg sætte dig pant. |
9 | |
| Wilt thu lanne meg Skiemmeng, thin hest, | vilt du låne mig Skemming, din hest, |
| tha will ieg sette thig panntt: | da vil jeg sætte dig pant: |
| well siu aff thi bedste slott, | vel syv af de bedste slot, |
| min fader haffuer y aldt sitt landt. | min fader haver i alt sit land. |
10 | |
| Well otte borig saa bolde, | vel otte borrig så bolde, |
| dem setter ieg thig panndt: | dem sætter jeg dig pant: |
| ther-thill min kiere syster, | dertil min kære søster, |
| hun bliffuer thig panntted hin bedste." | hun bliver dig pantet hin bedste." |
11 | |
| "War alle thi borig aff guld, | "var alle de borrig af guld, |
| och alt thet wannd war win: | og alt det vand var vin: |
| thet will ieg icke haffue [for] hesten y dag; | det vil jeg ikke have [*] hesten i dag; |
| ieg thacker Gud, hannd er min." | jeg takker Gud, han er min." |
12 | |
| Ther hannd kom paa hestens bag, | der han kom på hestens bag, |
| saa gladelig monne hand ride: | så gladelig monne han ride: |
| Skieming hannom thøgte thet underligt at wer, | Skemming hannum tykte det underligt at vær, |
| thet hannom stod sporen y side. | det hannum stod sporen i side. |
13 | |
| Ther skiennde guld paa her Homerlomers skiold | der skinte guld på her Humerlumers skjold |
| som solen om medagens thide: | som solen om middagens tide: |
| "Herre Gudt naade meg fattige unger-suend, | "Herre Gud nåde mig fattige ungersvend, |
| men ieg skall holde her att biide!" | men jeg skal holde her at bie!" |
14 | |
| Ther kom riden en rider goud, | der kom ridend en ridder god, |
| thett war en helt saa sterk: | det var en helt så stærk: |
| sønder tha gick her Homelomers skioldt-rem, | sønder da gik her Humelumers skjoldrem, |
| och sperdet drøg [5] dvs. drøff. langt y marck. | og spæret drev langt i mark. |
15 | |
| "Nu haffuer ieg thig thill iorden slagenn, | "nu haver jeg dig til jorden slagen, |
| och wonden haffuer ieg din hest: | og vunden haver jeg din hest: |
| nu skalt du meg sige, | nu skalt du mig sige, |
| hueden thu kommen est." | hveden du kommen est." |
16 | |
| "Koning Nielos hand war min fader, | "konning Nielaus han var min fader, |
| hand atte alld Berthingis-land: | han åtte al Bertingesland: |
| drottning Ellin ere min moder, | dronning Ellen ere min moder, |
| thett siger ieg theg [6] Rettelse i Hdskr. fra "ether". (DgF) for sannd." | det siger jeg dig for sand." |
17 | |
| "War drottning Ellin din moder, | "var dronning Ellen din moder, |
| tha est thu min neste frende: | da est du min næste frænde: |
| tha giffuer ieg thig din hest igienn, | da giver jeg dig din hest igen, |
| ieg thig icke føre kiennde. | jeg dig ikke førre kendte. |
18 | |
| Saa thag du nu min skiolde-rem, | så tag du nu min skjolderem, |
| thu bindt meg thill then eg: | du bind mig til den eg: |
| och gack thu thig saa under thielden igien, | og gak du dig så under tjælden igen, |
| och sig, thu wanndt then leg!" | og sig, du vandt den leg!" |
19 | |
| Ind kom ungen Homerlomer, | ind kom ungen Humerlumer, |
| war kled y kiorthell grønn: | var klædt i kjortel grøn: |
| "Wonden haffuer ieg min hest igien, | "vunden haver jeg min hest igen, |
| och bonden thend raske suendt." | og bunden den raske svend." |
20 | |
| "Hør thu, ungen Homerlomer, | "hør du, ungen Humerlumer, |
| och thu far alt medt thantt: | og du far alt med tant: |
| thet war alt medt willig giortt, | det var alt med vilje gjort, |
| alt om thu Siuort banndt." | alt om du Sigvard bandt." |
21 | |
| Thet war koning her Nielos, | det var konning her Nielaus, |
| bad sadell sin ganger ghra: | bad sadle sin ganger grå: |
| "Ieg will ride mig y marken udt | "jeg vil ride mig i marken ud |
| och see, huor Siuordt maa." | og se, hvor Sigvard må." |
22 | |
| Thet giorde Siuordt snaren-suendt, | det gjorde Sigvard Snarensvend, |
| ther hannd saa kongen ride: | der han så kongen ride: |
| hand røgte egenn op medt rod, | han rykte egen op med rod, |
| hannd thourde hannom icke bonden bide. | han turde hannum ikke bunden bie. |
23 | |
| Droningen hun stander paa høge-lofft, | dronningen hun stander på højeloft, |
| och sier hun ud saa wide: | og ser hun ud så vide: |
| "Hisset kommer Siuordt snaren-suendt, | "hisset kommer Sigvard Snarensvend, |
| hand fører oss sommer y biu." | han fører os sommer i by." |
24 | |
| Droningen hun stander y høgelofft, | dronningen hun stander i højeloft, |
| och sier hun udt saa some: | og ser hun ud så somme: |
| "Saa[-]mendt, min søn, thu giørde thet aff nødt, | "såmænd, min søn, du gjorde det af nød, |
| thu thogst op deilig blomme. | du togst op dejlig blomme. |
25 | |
| Sede neder, Siuordt snaren-suendt! | sidde neder, Sigvard Snarensvend! |
| thu haffuer saa wide werit: | du haver så vide været: |
| mens thu haffuer weret under Thiderickis thield, | mens du haver været under Diderikes tjæld, |
| sig meg thieris skiolde-merck!" | sig mig deres skjoldemærk!" |
26 | |
| "Ther stannder y then første skiold | "der stander i den første skjold |
| løffuen alt saa biertt, | løven alt så bjært, |
| kroennen aff thet røde guld, | kronen af det røde guld, |
| thet er kong Diderickis merck. | det er kong Diderikes mærk. |
27 | |
| Ther stannder y then anden skiold | der stander i den anden skjold |
| enn hammer och en thange: | en hammer og en tange: |
| dem fører hand Widerick Werlandssøn, | dem fører han Viderik Verlandssøn, |
| hand slar och griber ingen thill fange. | han slår og griber ingen til fange. |
28 | |
| Ther stannder y then thride skiold, | der stander i den tredje skjold, |
| ther skienner en gram [7] I udg.: "gaam". [8]Formodentlig skrivefejl for gam, fabeldyr. aff røde guld: | der skinner en gam af røde guld: |
| thenn fører hand helle Hagen, | den fører han Helled Hagen, |
| hand er en kiempe hold. | han er en kæmpe huld. |
29 | |
| Ther stannder y then fierde skiold | der stander i den fjerde skjold |
| linden alt saa grøn: | linden alt så grøn: |
| thend fører hannd here Hagen, [9] Skrivfejl f. "ungen Homerlomer". | den fører han herre Hagen, |
| her Habordtz elste søen." | her Hagbards ældste søn." |
30 | |
| Ther stander y then fempthe skiold | der stander i den femte skjold |
| thre piille, och thi er huide: | tre pile, og de er hvide: |
| dem førde hannd Widerick, her Stadis søn, | dem førte han Viderik, her Stades søn, |
| mand maa well paa hannom lide. | man må vel på hannum lide. |
31 | |
| Ther stannder y then siette skiold, | der stander i den sjette skjold, |
| ulen alt saa sterck: | ulven alt så stærk: |
| then fører hand ungen Ulff fann Iiern, | den fører han ungen Ulf van Jern, |
| thet er hanns skiolde-merck. | det er hans skjoldemærk. |
32 | |
| Ther stannder y then siuende skiold | der stander i den syvende skjold |
| enn fedell och en boue: | en fedel og en bue: |
| denn fører hand Falckord spelle-mand, | den fører han Folkvard Spillemand, |
| hand haffuer tho hender sloffue. | han haver to hænder sløve. |
33 | |
| Ther stander y [then] ottende skiold, | der stander i [*] ottende skjold, |
| ther seder paa høgen hin harde: | der sidder på høgen hin hårde: |
| thenn fører hand Mester Hildebrandt, | den fører han mester Hillebrand, |
| hand kand seg saa well for-ware. | han kan sig så vel forvare. |
34 | |
| Ther stannder y then niende skiold, | der stander i den niende skjold, |
| hand før en brenndendis brand: | han før en brændendes brand: |
| then fører hand Brand fann Wifferliin | den fører han Brand van Vifferlin |
| udi alle herrer lannde. | udi alle herrer lande. |
35 | |
| Ther stannder y then thyende skiold | der stander i den tiende skjold |
| lind-ormen alt saa led: | lindormen alt så led: |
| thenn fører hannd Worom, hin unger-suendt, | den fører han Vorum, hin ungersvend, |
| hand frøgter for ingen mandtz wrede. | han frygter for ingen mands vrede. |
36 | |
| Ther stannder y thenn elffthe skiold, | der stander i den elvte skjold, |
| ther skienner thre dragne suerde: | der skinner tre dragne sværde: |
| dem fører hannd Essemer kongenssøn | dem fører han Essemer kongenssøn |
| udi alle herer thieris ferde. | udi alle herrer deres færde. |
37 | |
| Ther stannder y thenn thølffthe skiold, | der stander i den tolvte skjold, |
| ther skienner thi ronner [10]+2: Fejl f. "raffn hin bronne". saa bronne: | der skinner de runer så brune: |
| thennom før hand rigen Radenn-gaardt, | dennum før han rigen Rådengård, |
| hannd kand saa well sin ronner. | han kan så vel sin runer. |
38 | |
| Ther stannder y then threttennde skiold, | der stander i den trettende skjold, |
| ther skienner udi enn kiølle: | der skinner udi en kølle: |
| thenn fører hannd moncke[-]broder Allssøn, | den fører han munkebroder Alssøn, |
| hannd kand thi kiemper well pølle. [11] I udg.: "følle". | han kan de kæmper vel *****. |
39 | |
| Nu haffuer ieg ether thi skiold-mercker sagt, | nu haver jeg eder de skjoldmærker sagt, |
| alt som ieg wedt ald-flest: | alt som jeg ved alflest: |
| ther er saa mangen erlig helt, | der er så mangen ærlig helt, |
| och helst ud-aff thi beste." | og helst udaf de bedste." |
| :: Det donner under ras thi hoffmendt, ther thi ud-ride. :: | :: det dundrer under ros de hovmænd, der de ud ride. :: |