Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 27
Side: 187
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 I (A: I 94-99)
Kommentar: I: DgF IV 607-609


1
Thi war well siu[-]och[-]siutzendtz-thiue, de var vel siu-och-siutzendtz-thiue,
ther thi drog ud fra Hald: der de drog ud fra Hald:
och ther thi kom thill Bratingens-borig, og der de kom til Brattingensborrig,
ther slaar thi ud thieris silcke-thield. der slår de ud deres silketjæld.
:: Thet donner under the ras
[1] Baade her og ved sidste Vers saal. ras. Hvor Omkvædet ellers antydes saa langt, findes ingen Antydning af noget "the" foran "ras".
thi hoff-mendt, ther thi ud ride. ::
:: det dundrer under de ros de hovmænd, der de ud ride. ::

2
Kongen hand stannder paa høgen borig, kongen han stander på højen borrig,
och ser handt ud saa wide: og ser han ud så vide:
"Hui monne thi kiemper icke agte thieris liff, "hvi monne de kæmper ikke agte deres liv,
mens thi agter her att stride! mens de agter her at stride!

3
Hør thu, Siuord snaren-suendt! hør du, Sigvard Snarensvend!
och thu haffuer wertt saa wide: og du haver vært så vide:
och thu skalt ride thill thielden y dag og du skalt ride til tjælden i dag
och skoude thieris waben-thøg." og skue deres våbentøj."

4
Thet war Siuordt snaren-suendt, det var Sigvard Snarensvend,
hannd under thieldenn thren: han under tjælden tren:
"Och huilchen [er] aff y dannske kongens mendt, "og hvilken [*] af I danske kongens mænd,
som dyster will medt meg ride? som dyster vil med mig ride?

5
Huilcken aff y dannske hoffmendt, hvilken af I danske hovmænd,
som dyster kandt ride alder-best: som dyster kant ride allerbedst:
tha will ieg met hannom ride y dag da vil jeg med hannum ride i dag
om beges war gode hest." om begges vor gode hest."

6
Saa lod thi thierninng paa bordet gha, så lod de terning på bordet gå,
och thi springer alt saa wide: og de springer alt så vide:
thet foldt hin ungen Homerlom thill, det faldt hin ungen Humerlum til,
handt skulde dyster med Siuordt ride. han skulle dyster med Sigvard ride.

7
[2] Dette Vers ellers kun i Vedels Text H, hvor det er V. 35, der i Anm. ** I, S. 64 nævnes som et af dem, Vedel maa have haft fra ægte Kilde.
Her Homerlomer slog thill
[3] I udg.: "thi".
thauell sammell,
 
her Humerlumer slog ***** tavel sammel,
hannom løster icke lennger at lege: hannum lyster ikke længer at lege:
och thett will ieg for sanden sig, og det vil jeg for sanden sig,
hannom giordis i
[4]+1: I udg.: "kienderne".
kierderen blege.
 
hannum gjordes i kinderne blege.

8
Thet war ungen her Homerlomer, det var ungen her Humerlumer,
hand gaar for Widerick at stannde: han går for Viderik at stande:
"Och wilt thu lanne meg Skiemming y dag, "og vilt du låne mig Skemming i dag,
tha will ieg sette thig panndt. da vil jeg sætte dig pant.

9
Wilt thu lanne meg Skiemmeng, thin hest, vilt du låne mig Skemming, din hest,
tha will ieg sette thig panntt: da vil jeg sætte dig pant:
well siu aff thi bedste slott, vel syv af de bedste slot,
min fader haffuer y aldt sitt landt. min fader haver i alt sit land.

10
Well otte borig saa bolde, vel otte borrig så bolde,
dem setter ieg thig panndt: dem sætter jeg dig pant:
ther-thill min kiere syster, dertil min kære søster,
hun bliffuer thig panntted hin bedste." hun bliver dig pantet hin bedste."

11
"War alle thi borig aff guld, "var alle de borrig af guld,
och alt thet wannd war win: og alt det vand var vin:
thet will ieg icke haffue [for] hesten y dag; det vil jeg ikke have [*] hesten i dag;
ieg thacker Gud, hannd er min." jeg takker Gud, han er min."

12
Ther hannd kom paa hestens bag, der han kom på hestens bag,
saa gladelig monne hand ride: så gladelig monne han ride:
Skieming hannom thøgte thet underligt at wer, Skemming hannum tykte det underligt at vær,
thet hannom stod sporen y side. det hannum stod sporen i side.

13
Ther skiennde guld paa her Homerlomers skiold der skinte guld på her Humerlumers skjold
som solen om medagens thide: som solen om middagens tide:
"Herre Gudt naade meg fattige unger-suend, "Herre Gud nåde mig fattige ungersvend,
men ieg skall holde her att biide!" men jeg skal holde her at bie!"

14
Ther kom riden en rider goud, der kom ridend en ridder god,
thett war en helt saa sterk: det var en helt så stærk:
sønder tha gick her Homelomers skioldt-rem, sønder da gik her Humelumers skjoldrem,
och sperdet drøg
[5] dvs. drøff.
langt y marck.
 
og spæret drev langt i mark.

15
"Nu haffuer ieg thig thill iorden slagenn, "nu haver jeg dig til jorden slagen,
och wonden haffuer ieg din hest: og vunden haver jeg din hest:
nu skalt du meg sige, nu skalt du mig sige,
hueden thu kommen est." hveden du kommen est."

16
"Koning Nielos hand war min fader, "konning Nielaus han var min fader,
hand atte alld Berthingis-land: han åtte al Bertingesland:
drottning Ellin ere min moder, dronning Ellen ere min moder,
thett siger ieg theg
[6] Rettelse i Hdskr. fra "ether". (DgF)
for sannd."
 
det siger jeg dig for sand."

17
"War drottning Ellin din moder, "var dronning Ellen din moder,
tha est thu min neste frende: da est du min næste frænde:
tha giffuer ieg thig din hest igienn, da giver jeg dig din hest igen,
ieg thig icke føre kiennde. jeg dig ikke førre kendte.

18
Saa thag du nu min skiolde-rem, så tag du nu min skjolderem,
thu bindt meg thill then eg: du bind mig til den eg:
och gack thu thig saa under thielden igien, og gak du dig så under tjælden igen,
och sig, thu wanndt then leg!" og sig, du vandt den leg!"

19
Ind kom ungen Homerlomer, ind kom ungen Humerlumer,
war kled y kiorthell grønn: var klædt i kjortel grøn:
"Wonden haffuer ieg min hest igien, "vunden haver jeg min hest igen,
och bonden thend raske suendt." og bunden den raske svend."

20
"Hør thu, ungen Homerlomer, "hør du, ungen Humerlumer,
och thu far alt medt thantt: og du far alt med tant:
thet war alt medt willig giortt, det var alt med vilje gjort,
alt om thu Siuort banndt." alt om du Sigvard bandt."

21
Thet war koning her Nielos, det var konning her Nielaus,
bad sadell sin ganger ghra: bad sadle sin ganger grå:
"Ieg will ride mig y marken udt "jeg vil ride mig i marken ud
och see, huor Siuordt maa." og se, hvor Sigvard må."

22
Thet giorde Siuordt snaren-suendt, det gjorde Sigvard Snarensvend,
ther hannd saa kongen ride: der han så kongen ride:
hand røgte egenn op medt rod, han rykte egen op med rod,
hannd thourde hannom icke bonden bide. han turde hannum ikke bunden bie.

23
Droningen hun stander paa høge-lofft, dronningen hun stander på højeloft,
och sier hun ud saa wide: og ser hun ud så vide:
"Hisset kommer Siuordt snaren-suendt, "hisset kommer Sigvard Snarensvend,
hand fører oss sommer y biu." han fører os sommer i by."

24
Droningen hun stander y høgelofft, dronningen hun stander i højeloft,
och sier hun udt saa some: og ser hun ud så somme:
"Saa[-]mendt, min søn, thu giørde thet aff nødt, "såmænd, min søn, du gjorde det af nød,
thu thogst op deilig blomme. du togst op dejlig blomme.

25
Sede neder, Siuordt snaren-suendt! sidde neder, Sigvard Snarensvend!
thu haffuer saa wide werit: du haver så vide været:
mens thu haffuer weret under Thiderickis thield, mens du haver været under Diderikes tjæld,
sig meg thieris skiolde-merck!" sig mig deres skjoldemærk!"

26
"Ther stannder y then første skiold "der stander i den første skjold
løffuen alt saa biertt, løven alt så bjært,
kroennen aff thet røde guld, kronen af det røde guld,
thet er kong Diderickis merck. det er kong Diderikes mærk.

27
Ther stannder y then anden skiold der stander i den anden skjold
enn hammer och en thange: en hammer og en tange:
dem fører hand Widerick Werlandssøn, dem fører han Viderik Verlandssøn,
hand slar och griber ingen thill fange. han slår og griber ingen til fange.

28
Ther stannder y then thride skiold, der stander i den tredje skjold,
ther skienner en gram
[7] I udg.: "gaam".
[8]Formodentlig skrivefejl for gam, fabeldyr.
aff røde guld:
 
der skinner en gam af røde guld:
thenn fører hand helle Hagen, den fører han Helled Hagen,
hand er en kiempe hold. han er en kæmpe huld.

29
Ther stannder y then fierde skiold der stander i den fjerde skjold
linden alt saa grøn: linden alt så grøn:
thend fører hannd here Hagen,
[9] Skrivfejl f. "ungen Homerlomer".
 
den fører han herre Hagen,
her Habordtz elste søen." her Hagbards ældste søn."

30
Ther stander y then fempthe skiold der stander i den femte skjold
thre piille, och thi er huide: tre pile, og de er hvide:
dem førde hannd Widerick, her Stadis søn, dem førte han Viderik, her Stades søn,
mand maa well paa hannom lide. man må vel på hannum lide.

31
Ther stannder y then siette skiold, der stander i den sjette skjold,
ulen alt saa sterck: ulven alt så stærk:
then fører hand ungen Ulff fann Iiern, den fører han ungen Ulf van Jern,
thet er hanns skiolde-merck. det er hans skjoldemærk.

32
Ther stannder y then siuende skiold der stander i den syvende skjold
enn fedell och en boue: en fedel og en bue:
denn fører hand Falckord spelle-mand, den fører han Folkvard Spillemand,
hand haffuer tho hender sloffue. han haver to hænder sløve.

33
Ther stander y [then] ottende skiold, der stander i [*] ottende skjold,
ther seder paa høgen hin harde: der sidder på høgen hin hårde:
thenn fører hand Mester Hildebrandt, den fører han mester Hillebrand,
hand kand seg saa well for-ware. han kan sig så vel forvare.

34
Ther stannder y then niende skiold, der stander i den niende skjold,
hand før en brenndendis brand: han før en brændendes brand:
then fører hand Brand fann Wifferliin den fører han Brand van Vifferlin
udi alle herrer lannde. udi alle herrer lande.

35
Ther stannder y then thyende skiold der stander i den tiende skjold
lind-ormen alt saa led: lindormen alt så led:
thenn fører hannd Worom, hin unger-suendt, den fører han Vorum, hin ungersvend,
hand frøgter for ingen mandtz wrede. han frygter for ingen mands vrede.

36
Ther stannder y thenn elffthe skiold, der stander i den elvte skjold,
ther skienner thre dragne suerde: der skinner tre dragne sværde:
dem fører hannd Essemer kongenssøn dem fører han Essemer kongenssøn
udi alle herer thieris ferde. udi alle herrer deres færde.

37
Ther stannder y thenn thølffthe skiold, der stander i den tolvte skjold,
ther skienner thi ronner
[10]+2: Fejl f. "raffn hin bronne".
saa bronne:
 
der skinner de runer så brune:
thennom før hand rigen Radenn-gaardt, dennum før han rigen Rådengård,
hannd kand saa well sin ronner. han kan så vel sin runer.

38
Ther stannder y then threttennde skiold, der stander i den trettende skjold,
ther skienner udi enn kiølle: der skinner udi en kølle:
thenn fører hannd moncke[-]broder Allssøn, den fører han munkebroder Alssøn,
hannd kand thi kiemper well pølle.
[11] I udg.: "følle".
 
han kan de kæmper vel *****.

39
Nu haffuer ieg ether thi skiold-mercker sagt, nu haver jeg eder de skjoldmærker sagt,
alt som ieg wedt ald-flest: alt som jeg ved alflest:
ther er saa mangen erlig helt, der er så mangen ærlig helt,
och helst ud-aff thi beste." og helst udaf de bedste."
:: Det donner under ras thi hoffmendt, ther thi ud-ride. :::: det dundrer under ros de hovmænd, der de ud ride. ::