Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 23
Side: 173
Titel: Ridderen i Hjorteham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 67 F (A: II 220)
Kommentar: F: DgF X 76-77
Generelle oplysninger: Stevstammen er i Hskr. medtaget i Versnummereringen.
I winder op segell aff silcke, | I vinder op sejel af silke, |
y segler icke [1]+1: Fejl for "i-saa" (?). saa bratt. | I sejler ikke så brat. |
:: Drømmet haffuer suenden om iomfruen alle nat. :: | :: drømmet haver svenden om jomfruen alle nat. :: |
1 | |
Thet war herre Pieder, | det var herre Peder, |
hannd bour seg ud wedt aa; | han bor sig ud ved å; |
hannd will icke anndet giøre | han vil ikke andet gøre |
end bode segell och roff. | end både sejle og ro. |
2 | |
Hannd will icke andet giør | han vil ikke andet gør |
ennd bode segell och rou; | end både sejle og ro; |
hannd will locke saa magen [2] I udg.: "ma[n]gen". skiønne iomfrue, | han vil lokke så mangen skønne jomfrue, |
hannd giffuer hinder løssen thro. | han giver hender løsen tro. |
3 | |
Thet war herre Peder, | det var herre Peder, |
hannd heder paa suenne tho: | han hedder på svende to: |
"Y skall meg iomfrue Orsselil | "I skal mig jomfrue Åselil |
medt fougeren thalle faa." | med fageren tale få." |
4 | |
Bortt tha gick the suenne tho, | bort da gik de svende to, |
allt som thieris her hannd bad; | alt som deres her han bad; |
thi gick thill iomfrue Arsselil [3]Jf. DgF, pers. Oselil, DgF XII, s.164 | de gik til jomfrue Åselil |
och well thennd samme dag. | og vel den samme dag. |
5 | |
Ind tha kom thi suenne tho | ind da kom de svende to |
och stedtz thi for bordt; | og stedts de for bord; |
thi war snild y thalle, | de var snild i tale, |
thi kunde well føge theris ord. | de kunne vel føje deres ord. |
6 | |
"Her seder y, iomfrue Orsselil, | "her sidder I, jomfrue Åselil, |
alt offuer ethers brede bord; | alt over eders brede bord; |
ethers siu brøder aff Skanne | eders syv brødre af Skåne |
och thi haffuer senndt ether ord. | og de haver sendt eder ord. |
7 | |
Och ethers siu brøder aff Skanne | og eders syv brødre af Skåne |
och thi har sennt ether ord: | og de har sendt eder ord: |
Y skuld thennem finde y affthen, | I skul dennum finde i aften, |
for[-]indenn thieris skibs[-]buor." | forinden deres skibsbord." |
8 | |
"Thet pler ingenn skiønne iomfrue, | "det plejr ingen skønne jomfrue, |
at gannge thill skiibis[-]bord: | at gange til skibesbord: |
for[-]uden hinder følger boude laster [4]Måske fejlhørt for "last og". [och] skam | foruden hender følger både laster [*] skam |
saa mangt ett hadings[-]ord." | så mangt et hådingsord." |
9 | |
Bourtt tha gick thi suenne tho, | bort da gik de svende to, |
och sagde thieris herre saa: | og sagde deres herre så: |
"Wii kannd icke iomfrue Orsselil | "vi kan ikke jomfrue Åselil |
med fogeren thalle faa." | med fageren tale få." |
10 | |
"Kannd y icke iomfrue Orsselil | "kan I ikke jomfrue Åselil |
med fogerenn thale faa: | med fageren tale få: |
tha skall ieg hinder suige, | da skal jeg hender svige, |
ieg winder hinder, om ieg maa." | jeg vinder hender, om jeg må." |
11 | |
Thet war here Pieder, | det var herre Peder, |
drog y sin hiorff-hame; [5] I udg.: "hiortt-hame". | drog i sin hjorthamme; |
och thacker wer [6] I udg.: "war". aff røde guld, | og takker vær af røde guld, |
for hannd war suigefuld. | for han var svigefuld. |
12 | |
Thet war herre Peder | det var herre Peder |
hannd spille ud med skoue; | han spille ud med skove; |
effther gannger iomfrue Orsselil | efter ganger jomfrue Åselil |
med hindis siu racker y thoue. | med hendes syv rakker i tove. |
13 | |
Effther gannger iomfrue Orsselil, | efter ganger jomfrue Åselil, |
hun loker med finger sin: | hun lokker med finger sin: |
"Giff thet Gud[-]fader y himmerig, | "giv det Gudfader i himmerig, |
at hiorttenn thu warst min. | at hjorten du varst min. |
14 | |
Thet giffue thill Gud[-]fader y himmerig, | det give til Gudfader i himmerig, |
thet hiorttenn thu warst min; | det hjorten du varst min; |
aller skulle du dricke | aller skulle du drikke |
for-uden thenn klare wienn." | foruden den klare vin." |
15 | |
Alt gaar iomfrue Orselil, | alt går jomfrue Åselil, |
hun locker medt huiden hanndt: | hun lokker med hviden hånd: |
"Thet giffue thill Gud[-]fader y himmerig, | "det give til Gudfader i himmerig, |
att hiortten thu warst tham." | at hjorten du varst tam." |
16 | |
Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
hand kaste sin hiørtte[-]hame: [7] I udg.: "hiortte". | han kaste sin hjortehamme: |
"Saa mend wed iomfrue Orsselil, | "så mænd ved jomfrue Åselil, |
och nu er hiortten tham." | og nu er hjorten tam." |
17 | |
Thet war iomfrue Orsselil, | det var jomfrue Åselil, |
hun smiler vnder skiende: | hun smiler under skinde: |
"Och will y, her Peder, | "og vil I, her Peder, |
och were aller[-]kieriste min?" | og være allerkæreste min?" |
18 | |
"Jeg war meg saa liden iet barnn, | "jeg var mig så liden et barn, |
min fader grou guld y iord; | min fader grov guld i jord; |
y kommer med meg, her Peder, | I kommer med mig, her Peder, |
ieg wisser ether, huor det stoer. | jeg viser eder, hvor det står. |
19 | |
Min fader hannd sette thet røde guld | min fader han sætte det røde guld |
udi thenn grønne lunde; | udi den grønne lunde; |
I kommer nu, her Peder, | I kommer nu, her Peder, |
ieg wisser ether det y thenne stunde." | jeg viser eder det i denne stunde." |
20 | |
For gick iomfrue Orsselil, | for gik jomfrue Åselil, |
hindis pild paa iorden drog; | hendes peld på jorden drog; |
effther gick herre Peder, | efter gik herre Peder, |
hanns hierthe y brøstet lou. | hans hjerte i brystet lo. |
21 | |
Hand drog [8]Fejl for "groff". saa lennge effther guld, | han drog så længe efter guld, |
thet guldett bleff thill ler; | det guldet blev til ler; |
bortt tha gick hun Orsselil, | bort da gik hun Åselil, |
hun kom ther aller mer. | hun kom der aller mer. |
22 | |
Bortt gick hun Orsselil, | bort gik hun Åselil, |
och skouenn war herlig grønne; | og skoven var herlig grønne; |
haffde hannd stanndet ther en iammels[-]modt, [9]Jf. ODS Jamling | havde han standet der en jamlingsmod, |
hun hade icke kommet igien. | hun havde ikke kommet igen. |
23 | |
Thack haffue iomfrue Orsselil | tak have jomfrue Åselil |
hun war saa skiønnen møe; | hun var så skøn en mø; |
hun kunde hannom gicke, | hun kunne hannum gække, |
her Peder, then suend under øe. | her Peder, den svend under ø. |
:: Drømmet haffuer suenden om iomfruen ald natt. :: | :: drømmet haver svenden om jomfruen al nat. :: |