Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 23
Side: 173
Titel: Ridderen i Hjorteham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 67 F (A: II 220)
Kommentar: F: DgF X 76-77
Generelle oplysninger: Stevstammen er i Hskr. medtaget i Versnummereringen.


I winder op segell aff silcke, I vinder op sejel af silke,
y segler icke
[1]+1: Fejl for "i-saa" (?).
saa bratt.
 
I sejler ikke så brat.
:: Drømmet haffuer suenden om iomfruen alle nat. :::: drømmet haver svenden om jomfruen alle nat. ::

1
Thet war herre Pieder, det var herre Peder,
hannd bour seg ud wedt aa; han bor sig ud ved å;
hannd will icke anndet giøre han vil ikke andet gøre
end bode segell och roff. end både sejle og ro.

2
Hannd will icke andet giør han vil ikke andet gør
ennd bode segell och rou; end både sejle og ro;
hannd will locke saa magen
[2] I udg.: "ma[n]gen".
skiønne iomfrue,
 
han vil lokke så mangen skønne jomfrue,
hannd giffuer hinder løssen thro. han giver hender løsen tro.

3
Thet war herre Peder, det var herre Peder,
hannd heder paa suenne tho: han hedder på svende to:
"Y skall meg iomfrue Orsselil "I skal mig jomfrue Åselil
medt fougeren thalle faa." med fageren tale få."

4
Bortt tha gick the suenne tho, bort da gik de svende to,
allt som thieris her hannd bad; alt som deres her han bad;
thi gick thill iomfrue Arsselil
[3]Jf. DgF, pers. Oselil, DgF XII, s.164
 
de gik til jomfrue Åselil
och well thennd samme dag. og vel den samme dag.

5
Ind tha kom thi suenne tho ind da kom de svende to
och stedtz thi for bordt; og stedts de for bord;
thi war snild y thalle, de var snild i tale,
thi kunde well føge theris ord. de kunne vel føje deres ord.

6
"Her seder y, iomfrue Orsselil, "her sidder I, jomfrue Åselil,
alt offuer ethers brede bord; alt over eders brede bord;
ethers siu brøder aff Skanne eders syv brødre af Skåne
och thi haffuer senndt ether ord. og de haver sendt eder ord.

7
Och ethers siu brøder aff Skanne og eders syv brødre af Skåne
och thi har sennt ether ord: og de har sendt eder ord:
Y skuld thennem finde y affthen, I skul dennum finde i aften,
for[-]indenn thieris skibs[-]buor." forinden deres skibsbord."

8
"Thet pler ingenn skiønne iomfrue, "det plejr ingen skønne jomfrue,
at gannge thill skiibis[-]bord: at gange til skibesbord:
for[-]uden hinder følger boude laster
[4]Måske fejlhørt for "last og".
[och] skam
 
foruden hender følger både laster [*] skam
saa mangt ett hadings[-]ord." så mangt et hådingsord."

9
Bourtt tha gick thi suenne tho, bort da gik de svende to,
och sagde thieris herre saa: og sagde deres herre så:
"Wii kannd icke iomfrue Orsselil "vi kan ikke jomfrue Åselil
med fogeren thalle faa." med fageren tale få."

10
"Kannd y icke iomfrue Orsselil "kan I ikke jomfrue Åselil
med fogerenn thale faa: med fageren tale få:
tha skall ieg hinder suige, da skal jeg hender svige,
ieg winder hinder, om ieg maa." jeg vinder hender, om jeg må."

11
Thet war here Pieder, det var herre Peder,
drog y sin hiorff-hame;
[5] I udg.: "hiortt-hame".
 
drog i sin hjorthamme;
och thacker wer
[6] I udg.: "war".
aff røde guld,
 
og takker vær af røde guld,
for hannd war suigefuld. for han var svigefuld.

12
Thet war herre Peder det var herre Peder
hannd spille ud med skoue; han spille ud med skove;
effther gannger iomfrue Orsselil efter ganger jomfrue Åselil
med hindis siu racker y thoue. med hendes syv rakker i tove.

13
Effther gannger iomfrue Orsselil, efter ganger jomfrue Åselil,
hun loker med finger sin: hun lokker med finger sin:
"Giff thet Gud[-]fader y himmerig, "giv det Gudfader i himmerig,
at hiorttenn thu warst min. at hjorten du varst min.

14
Thet giffue thill Gud[-]fader y himmerig, det give til Gudfader i himmerig,
thet hiorttenn thu warst min; det hjorten du varst min;
aller skulle du dricke aller skulle du drikke
for-uden thenn klare wienn." foruden den klare vin."

15
Alt gaar iomfrue Orselil, alt går jomfrue Åselil,
hun locker medt huiden hanndt: hun lokker med hviden hånd:
"Thet giffue thill Gud[-]fader y himmerig, "det give til Gudfader i himmerig,
att hiortten thu warst tham." at hjorten du varst tam."

16
Thett war herre Peder, det var herre Peder,
hand kaste sin hiørtte[-]hame:
[7] I udg.: "hiortte".
 
han kaste sin hjortehamme:
"Saa mend wed iomfrue Orsselil, "så mænd ved jomfrue Åselil,
och nu er hiortten tham." og nu er hjorten tam."

17
Thet war iomfrue Orsselil, det var jomfrue Åselil,
hun smiler vnder skiende: hun smiler under skinde:
"Och will y, her Peder, "og vil I, her Peder,
och were aller[-]kieriste min?" og være allerkæreste min?"

18
"Jeg war meg saa liden iet barnn, "jeg var mig så liden et barn,
min fader grou guld y iord; min fader grov guld i jord;
y kommer med meg, her Peder, I kommer med mig, her Peder,
ieg wisser ether, huor det stoer. jeg viser eder, hvor det står.

19
Min fader hannd sette thet røde guld min fader han sætte det røde guld
udi thenn grønne lunde; udi den grønne lunde;
I kommer nu, her Peder, I kommer nu, her Peder,
ieg wisser ether det y thenne stunde." jeg viser eder det i denne stunde."

20
For gick iomfrue Orsselil, for gik jomfrue Åselil,
hindis pild paa iorden drog; hendes peld på jorden drog;
effther gick herre Peder, efter gik herre Peder,
hanns hierthe y brøstet lou. hans hjerte i brystet lo.

21
Hand drog
[8]Fejl for "groff".
saa lennge effther guld,
 
han drog så længe efter guld,
thet guldett bleff thill ler; det guldet blev til ler;
bortt tha gick hun Orsselil, bort da gik hun Åselil,
hun kom ther aller mer. hun kom der aller mer.

22
Bortt gick hun Orsselil, bort gik hun Åselil,
och skouenn war herlig grønne; og skoven var herlig grønne;
haffde hannd stanndet ther en iammels[-]modt,
[9]Jf. ODS Jamling
 
havde han standet der en jamlingsmod,
hun hade icke kommet igien. hun havde ikke kommet igen.

23
Thack haffue iomfrue Orsselil tak have jomfrue Åselil
hun war saa skiønnen møe; hun var så skøn en mø;
hun kunde hannom gicke, hun kunne hannum gække,
her Peder, then suend under øe. her Peder, den svend under ø.
:: Drømmet haffuer suenden om iomfruen ald natt. :::: drømmet haver svenden om jomfruen al nat. ::