Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 21
Side: 168
Titel: Henrik Valdemarsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 498 Ba IX 33-34
Kommentar: IX 40


1
Thet war Henndrick Woldemarssen, det var Henrik Valdemarssen,
bad sadell sin ganger ghra: bad sadle sin ganger grå:
"Ieg will ride meg op aff lannd "jeg vil ride mig op af land
och skoude min federne boe. og skue min fædrene bo.
:: Thi legte alle dage. :::: de legte alle dage. ::

2
Och ieg will ride meg op aff land og jeg vil ride mig op af land
och liude paa fulle-sang; og lyde på fuglesang;
om sommeren gider ieg icke hiemme weritt,
[1] wertt ell. weritt?
 
om sommeren gider jeg ikke hjemme været,
for dagen hun ere saa lang." for dagen hun ere så lang."

3
Thet war Hinderick Woldemarssen, det var Henerik Valdemarssen,
hand ridder y grønnen lunde; han rider i grønnen lunde;
ther møtte hannom herre Peder der mødte hannum herre Peder
allt ome en morgen-stundt. alt ome en morgenstund.

4
"Well møtte, Hinderick Woldemarssen,
[2] Sic udg.
 
"vel mødte, Henerik Valdemarssen,
och huor last thu udi natt? og hvor låst du udi nat?
huem haffuer theg thi kleder giffuen, hvem haver dig de klæder given,
saa herlig medt rosser bessatt?" så herlig med roser besat?"

5
"Ieg thacker hin skiønne frue Sesselil,
[3] Sic udg.
 
"jeg takker hin skønne frue Sisellil,
hun er saa skiønen frue: hun er så skøn en frue:
hun giorde thet for sin egen ere, hun gjorde det for sin egen ære,
gaff meg befaling then. gav mig befaling den.

6
Ieg thacker hin skiønne frue Mettelil, jeg takker hin skønne frue Mettelil,
hun boer seg under øe: hun bor sig under ø:
hun och hindis skiønne iomfruer hun og hendes skønne jomfruer
lod thennom met rosseren strød." lod dennum med roserne strø."

7
"Hør y thet, mine danne-suenne, "hør I det, mine dannesvende,
y lader icke lenger lide; I lader ikke længer lide;
fanng[er] stalt Mettelil buden aff meg
[4]+1: I udg.: "meg".
haffuer,
 
fang stolt Mettelil buden af mig haver,
hun monne meg hiemme bide." hun monne mig hjemme bie."

8
Thet war Henndrick Woldemarssen, det var Henrik Valdemarssen,
hand kom ther ridendis [y] gaard; han kom der ridendes [*] gård;
ude stander stalten frue Mettelil, ude stander stolten frue Mettelil,
hun war well suøbt y mard. hun var vel svøbt i mår.

9
"Her stander y, stalte frue Mettelil, "her stander I, stolte frue Mettelil,
y er saa skiønnen frue; I er så skøn en frue;
will y lanne meg hus y natt vil I låne mig hus i nat
och bliffue kier hustrue min?" og blive kær hustru min?"

10
"oll
[5] I udg.: "Øll".
och mad skall were uspard
 
"øl og mad skal være uspart
och heste-four att giffue; og hestefor at give;
aller fanger y wold øffuer meg, aller fanger I vold over mig,
thi dage ther ieg maa leffue." de dage der jeg må leve."

11
Saa thoge thi Hinnderick Woldemar-søn, så toge de Henerik Valdemarsøn,
fulde hannom y stuen och ind; fulgte hannum i stuen og ind;
hannd war saa sørgen y synde, han var så sørgend i sinde,
hannd blegnet først om kiende. han blegnet først om kinde.

12
Saa thog thi wand och hand-klede, så tog de vand og håndklæde,
thi sette then her thill bordtz; de sætte den her til bords;
hanns hog then war aff elskouens
[6] I udg.: "elskouen".
mod,
 
hans hu den var af elskovens mod,
hand kunde icke thalle et ord. han kunne ikke tale et ord.

13
Thet melte staltenn frue Mettelil, det mælte stolten frue Mettelil,
och saa thog hun opaa: og så tog hun oppå:
"Hør y, Hennderick Woldemarssen, "hør I, Henerik Valdemarssen,
hui er y y hoffuen saa modt? hvi er I i huen så mod?

14
Hør y, Hinderick Woldemarssen, hør I, Henerik Valdemarssen,
giører eder y affthen blide; gører eder i aften blide;
mine iomfruer skall ether enn wisse quede, mine jomfruer skal eder en vise kvæde,
ther-mett will wy thiden fordriffue." dermed vil vi tiden fordrive."

15
"Hør y, skiønne frue Mettelil, "hør I, skønne frue Mettelil,
y er saa skiønnen frue; I er så skøn en frue;
thet ord, y mig iaffthis sagde, det ord, I mig i aftes sagde,
thet ganges mig aller aff hoge. det ganges mig aller af hue.

16
Ieg er icke om ethers skiønne iomfruer jeg er ikke om eders skønne jomfruer
eller om ethers forere sa[n]g: eller om eders fagrere sang:
thet ord, y mig y iaffthis sagde, det ord, I mig i jaftes sagde,
thet ganger meg aller aff thanck. det ganger mig aller af tank.

17
Hør y, Hindrick Woldemarssen,
[7] Sic udg.
 
hør I, Henrik Valdemarssen,
y giffuer meg ethers thro; I giver mig eders tro;
ieg will
[8]+1: I udg.: "will".
will eder aldrich suige,
 
jeg vil vil eder aldrig svige,
then stund ieg leffue maa." den stund jeg leve må."

18
"Hør i, Hindrick Woldermarssen, "hør I, Henrik Valdermarssen,
ieg wed ick, huor ieg skall ether thro; jeg ved ikk, hvor jeg skal eder tro;
ther er saa mange, ther loffuer gott der er så mange, der lover godt
och suiger thi thennom saa." og sviger de dennum så."

19
"Ieg beder ether, aller-kieriste min, "jeg beder eder, allerkæreste min,
y giffuer meg ethers thro; I giver mig eders tro;
ieg will ether aldriig suige, jeg vil eder aldrig svige,
then stundt ieg leffue maa." den stund jeg leve må."

20
Op stod stallte frue Mettelil, op stod stolte frue Mettelil,
saa small som en lilie-vannd; så smal som en liljevånd;
gaff hun hannom aff hiertte och hugh gav hun hannum af hjerte og hu
sin christelig thro thill panndt. sin kristelig tro til pant.

21
Nu haffuer Hinderick Woldemarssen nu haver Henerik Valdemarssen
for-wondet boude angest och harom; forvundet både angest og harum;
nu soffuer hand saa gladlig nu sover han så gladlig
udi thenn frues arom. udi den frues arum.
:: Thi legte alle dage. :::: de legte alle dage. ::