Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 21
Side: 168
Titel: Henrik Valdemarsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 498 Ba IX 33-34
Kommentar: IX 40
1 | |
Thet war Henndrick Woldemarssen, | det var Henrik Valdemarssen, |
bad sadell sin ganger ghra: | bad sadle sin ganger grå: |
"Ieg will ride meg op aff lannd | "jeg vil ride mig op af land |
och skoude min federne boe. | og skue min fædrene bo. |
:: Thi legte alle dage. :: | :: de legte alle dage. :: |
2 | |
Och ieg will ride meg op aff land | og jeg vil ride mig op af land |
och liude paa fulle-sang; | og lyde på fuglesang; |
om sommeren gider ieg icke hiemme weritt, [1] wertt ell. weritt? | om sommeren gider jeg ikke hjemme været, |
for dagen hun ere saa lang." | for dagen hun ere så lang." |
3 | |
Thet war Hinderick Woldemarssen, | det var Henerik Valdemarssen, |
hand ridder y grønnen lunde; | han rider i grønnen lunde; |
ther møtte hannom herre Peder | der mødte hannum herre Peder |
allt ome en morgen-stundt. | alt ome en morgenstund. |
4 | |
"Well møtte, Hinderick Woldemarssen, [2] Sic udg. | "vel mødte, Henerik Valdemarssen, |
och huor last thu udi natt? | og hvor låst du udi nat? |
huem haffuer theg thi kleder giffuen, | hvem haver dig de klæder given, |
saa herlig medt rosser bessatt?" | så herlig med roser besat?" |
5 | |
"Ieg thacker hin skiønne frue Sesselil, [3] Sic udg. | "jeg takker hin skønne frue Sisellil, |
hun er saa skiønen frue: | hun er så skøn en frue: |
hun giorde thet for sin egen ere, | hun gjorde det for sin egen ære, |
gaff meg befaling then. | gav mig befaling den. |
6 | |
Ieg thacker hin skiønne frue Mettelil, | jeg takker hin skønne frue Mettelil, |
hun boer seg under øe: | hun bor sig under ø: |
hun och hindis skiønne iomfruer | hun og hendes skønne jomfruer |
lod thennom met rosseren strød." | lod dennum med roserne strø." |
7 | |
"Hør y thet, mine danne-suenne, | "hør I det, mine dannesvende, |
y lader icke lenger lide; | I lader ikke længer lide; |
fanng[er] stalt Mettelil buden aff meg [4]+1: I udg.: "meg". haffuer, | fang stolt Mettelil buden af mig haver, |
hun monne meg hiemme bide." | hun monne mig hjemme bie." |
8 | |
Thet war Henndrick Woldemarssen, | det var Henrik Valdemarssen, |
hand kom ther ridendis [y] gaard; | han kom der ridendes [*] gård; |
ude stander stalten frue Mettelil, | ude stander stolten frue Mettelil, |
hun war well suøbt y mard. | hun var vel svøbt i mår. |
9 | |
"Her stander y, stalte frue Mettelil, | "her stander I, stolte frue Mettelil, |
y er saa skiønnen frue; | I er så skøn en frue; |
will y lanne meg hus y natt | vil I låne mig hus i nat |
och bliffue kier hustrue min?" | og blive kær hustru min?" |
10 | |
"oll [5] I udg.: "Øll". och mad skall were uspard | "øl og mad skal være uspart |
och heste-four att giffue; | og hestefor at give; |
aller fanger y wold øffuer meg, | aller fanger I vold over mig, |
thi dage ther ieg maa leffue." | de dage der jeg må leve." |
11 | |
Saa thoge thi Hinnderick Woldemar-søn, | så toge de Henerik Valdemarsøn, |
fulde hannom y stuen och ind; | fulgte hannum i stuen og ind; |
hannd war saa sørgen y synde, | han var så sørgend i sinde, |
hannd blegnet først om kiende. | han blegnet først om kinde. |
12 | |
Saa thog thi wand och hand-klede, | så tog de vand og håndklæde, |
thi sette then her thill bordtz; | de sætte den her til bords; |
hanns hog then war aff elskouens [6] I udg.: "elskouen". mod, | hans hu den var af elskovens mod, |
hand kunde icke thalle et ord. | han kunne ikke tale et ord. |
13 | |
Thet melte staltenn frue Mettelil, | det mælte stolten frue Mettelil, |
och saa thog hun opaa: | og så tog hun oppå: |
"Hør y, Hennderick Woldemarssen, | "hør I, Henerik Valdemarssen, |
hui er y y hoffuen saa modt? | hvi er I i huen så mod? |
14 | |
Hør y, Hinderick Woldemarssen, | hør I, Henerik Valdemarssen, |
giører eder y affthen blide; | gører eder i aften blide; |
mine iomfruer skall ether enn wisse quede, | mine jomfruer skal eder en vise kvæde, |
ther-mett will wy thiden fordriffue." | dermed vil vi tiden fordrive." |
15 | |
"Hør y, skiønne frue Mettelil, | "hør I, skønne frue Mettelil, |
y er saa skiønnen frue; | I er så skøn en frue; |
thet ord, y mig iaffthis sagde, | det ord, I mig i aftes sagde, |
thet ganges mig aller aff hoge. | det ganges mig aller af hue. |
16 | |
Ieg er icke om ethers skiønne iomfruer | jeg er ikke om eders skønne jomfruer |
eller om ethers forere sa[n]g: | eller om eders fagrere sang: |
thet ord, y mig y iaffthis sagde, | det ord, I mig i jaftes sagde, |
thet ganger meg aller aff thanck. | det ganger mig aller af tank. |
17 | |
Hør y, Hindrick Woldemarssen, [7] Sic udg. | hør I, Henrik Valdemarssen, |
y giffuer meg ethers thro; | I giver mig eders tro; |
ieg will [8]+1: I udg.: "will". will eder aldrich suige, | jeg vil vil eder aldrig svige, |
then stund ieg leffue maa." | den stund jeg leve må." |
18 | |
"Hør i, Hindrick Woldermarssen, | "hør I, Henrik Valdermarssen, |
ieg wed ick, huor ieg skall ether thro; | jeg ved ikk, hvor jeg skal eder tro; |
ther er saa mange, ther loffuer gott | der er så mange, der lover godt |
och suiger thi thennom saa." | og sviger de dennum så." |
19 | |
"Ieg beder ether, aller-kieriste min, | "jeg beder eder, allerkæreste min, |
y giffuer meg ethers thro; | I giver mig eders tro; |
ieg will ether aldriig suige, | jeg vil eder aldrig svige, |
then stundt ieg leffue maa." | den stund jeg leve må." |
20 | |
Op stod stallte frue Mettelil, | op stod stolte frue Mettelil, |
saa small som en lilie-vannd; | så smal som en liljevånd; |
gaff hun hannom aff hiertte och hugh | gav hun hannum af hjerte og hu |
sin christelig thro thill panndt. | sin kristelig tro til pant. |
21 | |
Nu haffuer Hinderick Woldemarssen | nu haver Henerik Valdemarssen |
for-wondet boude angest och harom; | forvundet både angest og harum; |
nu soffuer hand saa gladlig | nu sover han så gladlig |
udi thenn frues arom. | udi den frues arum. |
:: Thi legte alle dage. :: | :: de legte alle dage. :: |