Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 2
Side: 98
Titel: Hr. Karl paa Ligbaare
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 409 A VII 163-164
Kommentar: VII 174a
1 | |
Thet war unngen here Karll, | det var ungen herre Karl, |
hannd suøber sig hoffuit y skiennd; | han svøber sig hoved i skind; |
saa [gaer] hannd y høger-loufft | så [*] han i højerloft |
for sin kier moder ennd. | for sin kær moder ind. |
:: Men ieg throer och ey end. :: | :: men jeg tror og ej end. :: |
2 | |
"Hør i, min kiere moder, | "hør I, min kære moder, |
rader i mig rad, | råder I mig råd, |
alt hur ieg skall thenn iomfru fae, | alt hur jeg skal den jomfru få, |
ther alle min hog leger paa." | der alle min hu ligger på." |
3 | |
"Thu lad siug thig lige, | "du lad syg dig ligge, |
klede [1]+4: I udg.: "klede thig lig paa baar". thig lig och war; | klæde dig lig og ***; |
thu lad thet aller nogenn mand spørge, | du lad det aller nogen mand spørge, |
thett thu udi liuenn er. | det du udi liven er. |
4 | |
Thu lad thet aller nogenn mand spør, | du lad det aller nogen mand spørg, |
thet thu udi liuen est, | det du udi liven est, |
for-uden thenn liden sma-drenng, | foruden den liden smådreng, |
som begis ether boud skall bere." | som begges eder bud skal bære." |
5 | |
Innd kom liden-enn sma-drenng, | ind kom liden en smådreng, |
war kled y skarlagen rød: | var klædt i skarlagen rød: |
"Iomfruv, will y wage y natt, | "jomfru, vil I våge i nat, |
men unnge herre Karll er død?" | men unge herre Karl er død?" |
6 | |
Thet war lidenn Kierstinn, | det var liden Kirsten, |
hun suøber seg hoffuit y skiennd; | hun svøber sig hoved i skind; |
saa gaer hun y høger-lofft | så går hun i højerloft |
for sin kier moder end. | for sin kær moder ind. |
7 | |
"Hør y, min kiere moder, | "hør I, min kære moder, |
och huad ieg spør ether att: | og hvad jeg spørgr eder ad: |
maa ieg gha i høger-lofft | må jeg gå i højerloft |
och wog offuer herre Karll?" | og våg over herre Karl?" |
8 | |
"Hør thu, lidenn Kierstenn, | "hør du, liden Kirsten, |
och huad ieg siger theg: | og hvad jeg siger dig: |
wagt thig for hind unnge her Karll, | vogt dig for hin unge her Karl, |
hannd agter att suige thig." | han agter at svige dig." |
9 | |
Hun liude icke hindis moder, | hun lydte ikke hendes moder, |
och hun spurde icke hindis fader; | og hun spurgte ikke hendes fader; |
saa gannger hun y høger-lofft | så ganger hun i højerloft |
och wog offuer herre Karll. | og våg over herre Karl. |
10 | |
Thett war lidenn Kierstin, | det var liden Kirsten, |
hun ind aff dørenn thren; | hun ind af døren tren; |
hun kunde icke lius paa stagen sie, | hun kunne ikke lys på stagen se, |
hindis ogenn [2] I udg.: "øgenn". war thare-fuld. | hendes øjen var tårefuld. |
11 | |
"Hør y, alle y goude folck, | "hør I, alle I gode folk, |
y falder paa ethers kne; | I falder på eders knæ; |
i beder gott for hin unnge her Karll, | I beder godt for hin unge her Karl, |
ieg unnthe hannom hierthens well." | jeg undte hannum hjertens vel." |
12 | |
Hun sat sig wed hanns hoffuede-gier, | hun sat sig ved hans hovedegærd, |
hun bad gott for hanns siell: | hun bad godt for hans sjæl: |
"Ald thend stund thu y liffue warst, | "al den stund du i live varst, |
ieg unnthe theg hierthenns well." | jeg undte dig hjertens vel." |
13 | |
Hun løffthe op thennd huide lin, | hun løfte op den hvide lin, |
och hun løffthe op thenn blae; | og hun løfte op den blå; |
wogenn [lae] thend unge her Karll, | vågen [*] den unge her Karl, |
hand [3]+3: I udg.: "saa hierthelig hannd lou". lou saa hierthelig. | han lo så hjertelig. |
14 | |
"Och alle dieffuell, y hellede er, | "og alle djævel, i helvede er, |
thi thage y-mod thinn siell; | de tage imod din sjæl; |
leffuit thu nu udi hunder aar, | levet du nu udi hundred år, |
ieg unnthe theg alderich well!" | jeg undte dig alderig vel!" |
15 | |
"Hør y, lidenn Kiersten, | "hør I, liden Kirsten, |
hui raber y saa bratt? | hvi råber I så brat? |
wii gaa oss y høger-lofft, | vi gå os i højerloft, |
wii soffuer thenne lange natt!" | vi sover denne lange nat!" |
16 | |
"Hør y, unngen herre Karll, | "hør I, ungen herre Karl, |
hui wille i mig saa suige? | hvi ville I mig så svige? |
hui rede y icke thill min faders gaard, | hvi rede I ikke til min faders gård, |
feste meg for heder och ere?" | fæste mig for hæder og ære?" |
17 | |
Thack haffue ungen herre Karll, | tak have ungen herre Karl, |
saa well holt hand sin throe: | så vel holdt han sin tro: |
saa red hannd thill hindis faders gaard, | så red han til hendes faders gård, |
lod med hinder sin brøllup boe. | lod med hender sin bryllup bo. |
18 | |
Nu haffuer lidenn Kierstenn | nu haver liden Kirsten |
for-wonden bod angest och quide; | forvunden båd angest og kvide; |
hun souffuer seg saa gladelig | hun sover sig så gladelig |
wed ung her Karll hanns side. | ved ung her Karl hans side. |
19 | |
Nu haffuer liden Kierstenn | nu haver liden Kirsten |
for-wonnden bode angest och harom; | forvunden både angest og harum; |
hun soffuer sig saa gladelig | hun sover sig så gladelig |
i ung her Karls arom. | i ung her Karls arum. |
:: Men ieg throer och ey end. :: | :: men jeg tror og ej end. :: |