Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 2
Side: 98
Titel: Hr. Karl paa Ligbaare
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 409 A VII 163-164
Kommentar: VII 174a


1
Thet war unngen here Karll, det var ungen herre Karl,
hannd suøber sig hoffuit y skiennd; han svøber sig hoved i skind;
saa [gaer] hannd y høger-loufft så [*] han i højerloft
for sin kier moder ennd. for sin kær moder ind.
:: Men ieg throer och ey end. :::: men jeg tror og ej end. ::

2
"Hør i, min kiere moder, "hør I, min kære moder,
rader i mig rad, råder I mig råd,
alt hur ieg skall thenn iomfru fae, alt hur jeg skal den jomfru få,
ther alle min hog leger paa." der alle min hu ligger på."

3
"Thu lad siug thig lige, "du lad syg dig ligge,
klede
[1]+4: I udg.: "klede thig lig paa baar".
thig lig och war;
 
klæde dig lig og ***;
thu lad thet aller nogenn mand spørge, du lad det aller nogen mand spørge,
thett thu udi liuenn er. det du udi liven er.

4
Thu lad thet aller nogenn mand spør, du lad det aller nogen mand spørg,
thet thu udi liuen est, det du udi liven est,
for-uden thenn liden sma-drenng, foruden den liden smådreng,
som begis ether boud skall bere." som begges eder bud skal bære."

5
Innd kom liden-enn sma-drenng, ind kom liden en smådreng,
war kled y skarlagen rød: var klædt i skarlagen rød:
"Iomfruv, will y wage y natt, "jomfru, vil I våge i nat,
men unnge herre Karll er død?" men unge herre Karl er død?"

6
Thet war lidenn Kierstinn, det var liden Kirsten,
hun suøber seg hoffuit y skiennd; hun svøber sig hoved i skind;
saa gaer hun y høger-lofft så går hun i højerloft
for sin kier moder end. for sin kær moder ind.

7
"Hør y, min kiere moder, "hør I, min kære moder,
och huad ieg spør ether att: og hvad jeg spørgr eder ad:
maa ieg gha i høger-lofft må jeg gå i højerloft
och wog offuer herre Karll?" og våg over herre Karl?"

8
"Hør thu, lidenn Kierstenn, "hør du, liden Kirsten,
och huad ieg siger theg: og hvad jeg siger dig:
wagt thig for hind unnge her Karll, vogt dig for hin unge her Karl,
hannd agter att suige thig." han agter at svige dig."

9
Hun liude icke hindis moder, hun lydte ikke hendes moder,
och hun spurde icke hindis fader; og hun spurgte ikke hendes fader;
saa gannger hun y høger-lofft så ganger hun i højerloft
och wog offuer herre Karll. og våg over herre Karl.

10
Thett war lidenn Kierstin, det var liden Kirsten,
hun ind aff dørenn thren; hun ind af døren tren;
hun kunde icke lius paa stagen sie, hun kunne ikke lys på stagen se,
hindis ogenn
[2] I udg.: "øgenn".
war thare-fuld.
 
hendes øjen var tårefuld.

11
"Hør y, alle y goude folck, "hør I, alle I gode folk,
y falder paa ethers kne; I falder på eders knæ;
i beder gott for hin unnge her Karll, I beder godt for hin unge her Karl,
ieg unnthe hannom hierthens well." jeg undte hannum hjertens vel."

12
Hun sat sig wed hanns hoffuede-gier, hun sat sig ved hans hovedegærd,
hun bad gott for hanns siell: hun bad godt for hans sjæl:
"Ald thend stund thu y liffue warst, "al den stund du i live varst,
ieg unnthe theg hierthenns well." jeg undte dig hjertens vel."

13
Hun løffthe op thennd huide lin, hun løfte op den hvide lin,
och hun løffthe op thenn blae; og hun løfte op den blå;
wogenn [lae] thend unge her Karll, vågen [*] den unge her Karl,
hand
[3]+3: I udg.: "saa hierthelig hannd lou".
lou saa hierthelig.
 
han lo så hjertelig.

14
"Och alle dieffuell, y hellede er, "og alle djævel, i helvede er,
thi thage y-mod thinn siell; de tage imod din sjæl;
leffuit thu nu udi hunder aar, levet du nu udi hundred år,
ieg unnthe theg alderich well!" jeg undte dig alderig vel!"

15
"Hør y, lidenn Kiersten, "hør I, liden Kirsten,
hui raber y saa bratt? hvi råber I så brat?
wii gaa oss y høger-lofft, vi gå os i højerloft,
wii soffuer thenne lange natt!" vi sover denne lange nat!"

16
"Hør y, unngen herre Karll, "hør I, ungen herre Karl,
hui wille i mig saa suige? hvi ville I mig så svige?
hui rede y icke thill min faders gaard, hvi rede I ikke til min faders gård,
feste meg for heder och ere?" fæste mig for hæder og ære?"

17
Thack haffue ungen herre Karll, tak have ungen herre Karl,
saa well holt hand sin throe: så vel holdt han sin tro:
saa red hannd thill hindis faders gaard, så red han til hendes faders gård,
lod med hinder sin brøllup boe. lod med hender sin bryllup bo.

18
Nu haffuer lidenn Kierstenn nu haver liden Kirsten
for-wonden bod angest och quide; forvunden båd angest og kvide;
hun souffuer seg saa gladelig hun sover sig så gladelig
wed ung her Karll hanns side. ved ung her Karl hans side.

19
Nu haffuer liden Kierstenn nu haver liden Kirsten
for-wonnden bode angest och harom; forvunden både angest og harum;
hun soffuer sig saa gladelig hun sover sig så gladelig
i ung her Karls arom. i ung her Karls arum.
:: Men ieg throer och ey end. :::: men jeg tror og ej end. ::