Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 19
Side: 167
Titel: (Vidste jeg det var, som mig er sagt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 117 A III 5-6
Kommentar: V 160
Generelle oplysninger: Baade A og B giver lige stærkt forvanskede Former af Visen. Dens oprindelige Rimmaade synes at have været aabbcc.


1
Weste ieg thet war, som meg er sagt, vidste jeg det var, som mig er sagt,
tha sørget ieg icke saa saare, som ieg haffuer agt; da sørget jeg ikke så såre, som jeg haver agt;
met hob er thill thenn øuerste Gud, mit håb er til den øverste Gud,
thet matte end saa gannge, det måtte end så gange,
ieg matte thennom offuer[-]winde, jeg måtte dennum overvinde,
ther meg driffuer mest for spott och spee. der mig driver mest for spot og spe.

2
Och war ieg icke elenndig, huor[-]for quider ieg tha, og var jeg ikke elendig, hvorfor kvider jeg da,
Gud kannd well min sorig bortt wende, Gud kan vel min sorrig bort vende,
end[-]dog mine wenner ere faa, enddog mine venner ere få,
ther ieg skulde lide paa; der jeg skulle lide på;
enn elenndig mand er althid forsmad, en elendig mand er altid forsmåt,
therfor driuis hand althid for spott och had. derfor drives han altid for spot og håd.

3
Ther er saa mange meg mienner med falsk och suigh, der er så mange mig mener med falsk og svig,
thet klager ieg for Christe y himmerig; det klager jeg for Kriste i himmerig;
y[-]huo ther halder sig for min wen ihvo der holder sig for min ven
och hannd icke er: og han ikke er:
suige hannom Christ y himmerig, svige hannum Krist i himmerig,
helder thj er fernne eller ner. heller de er fjerne eller nær.

4
Wille thi meg icke beliue paa min bag? ville de mig ikke belyve på min bag?
wille thj meg icke forthalle foruden arsag? ville de mig ikke fortale foruden årsag?
med møgen falsk med møgen suig haffuer the thill[-]sammen lagt; med megen falsk med megen svig haver de tilsammen lagt;
meg hobis thill Gud thi fanger icke magt; mig håbes til Gud de fanger ikke magt;
thi ere saa mange [meg]
[1] mangler
will thrade under [fod],
[2] mangler
 
de ere så mange [*] vil træde under [*],
først Gud will, saa fannger ieg bud.
[3]MarKr anfører dette sted under bod sb.
 
først Gud vil, så fanger jeg bod.