Nilus og Tidemand

1
Herre Nielos och her Thimand	herre Nielaus og her Timan
thi haffuer thill-sammell god wille;	de haver tilsammel god vilje;
och thenn leffuer icke udi werdenn thill,	og den lever ikke udi verden til,
ther thennom kand bode at-skille ^[1]+1: I udg.: "at-skille". ^[2]Efter 1,4 staar for-udenn (Fejlskrift fra 2,3). for-udenn.	der dennum kan både adskille *********.
:: Her Nielos och herre Thimandt. ::	:: her Nielaus og herre Timan. ::
2
Och thenn leffuer icke y werdenn thill,	og den lever ikke i verden til,
ther thennom kand bode at-skille,	der dennum kan både adskille,
for-uden thenn iomfrue y dronninge[n]s gaard,	foruden den jomfrue i dronninges gård,
som thennom løster bode at gille.	som dennum lyster både at gilje.
3
Ther thienner en iomfru for droningens bord,	der tjener en jomfru for dronningens bord,
hun hieder iomfrue Ingeborig;	hun hedder jomfrue Ingeborrig;
her Nielos och her Thimand	her Nielaus og her Timan
thi berer for hender stor sorig.	de bærer for hender stor sorrig.
4
Och hennder bad herre Thimand,	og hender bad herre Timan,
och hannom will hun icke haffue;	og hannum vil hun ikke have;
och hender bad bold her Nielos,	og hender bad bold her Nielaus,
och hannom saa sagde hun ia.	og hannum så sagde hun ja.
5
Herre Thimand hand rider seg op aff lanndt,	herre Timan han rider sig op af land,
spører alle hans frennder thill wille;	spørger alle hans frænder til vilje;
her Nielos hannd bleff føre red,	her Nielaus han blev førre red,
och feste hand then lillie.	og fæste han den lilje.
6
Her Nielos hannd lodt sit brøllop boo,	her Nielaus han lod sit bryllup bo,
thet koster hannom søll hint huide;	det koster hannum sølv hint hvide;
her Thimand hand lader sin ganger skoff,	her Timan han lader sin ganger sko,
hannom løster thill brølløp att ride.	hannum lyster til bryllup at ride.
7
Herre Thimandt hand thalde ett skebengens ord,	herre Timan han talte et skæbenens ord,
hannd matte fulduell haffue ladt were:	han måtte fuldvel have ladt være:
"Thenn brud hun seder paa brude-benck,	"den brud hun sidder på brudebænk,
ieg hender rett aller for-gietter."	jeg hender ret aller forgætter."
8
Och thet suarde dannsker dronning,	og det svarde dansker dronning,
hun stod y skarlagenn rød:	hun stod i skarlagen rød:
"Ther-for wille ieg hinder arsag giør,	"derfor ville jeg hender årsag gør,
skulle ieg y-morgen død."	skulle jeg i morgen død."
9
Och hannd klapet hinder wed huiden kiend:	og han klappet hender ved hviden kind:
"Y sørger nu icke, min søde!	"I sørger nu ikke, min søde!
ieg skall thage her Thimand aff dag	jeg skal tage her Timan af dag
udi sin feyerste grøde."	udi sin fejerste grøde."
10
Thet war herre Thimand,	det var herre Timan,
han rider sig under øe;	han rider sig under ø;
fester hannd liden Kierstin,	fæster han liden Kirsten,
hun war saa wennen møe.	hun var så væn en mø.
11
Och fest hannd liden Kiersten	og fæst han liden Kirsten
alt thill hanns hierthenns-kier;	alt til hans hjertenskær;
mens hagde hand thet føre west,	mens havde han det førre vidst,
hand matte fuld-uell haffue ladit were.	han måtte fuldvel have ladet være.
12
Och thet war her Thimandt, hand lader sit brøllop giøre,	og det var her Timan, han lader sit bryllup gøre,
thet koster hannom søllit hind huide;	det koster hannum sølvet hin hvide;
herre Pieder lader ey sin gannger sko,	herre Peder lader ej sin ganger sko,
hannom løster ey thill brøllup at ride.	hannum lyster ej til bryllup at ride.
13
Thet war icke ther-effther	det var ikke derefter
manneden ^[3] I udg.: "manneder". for-uden fem:	måneden foruden fem:
lill Kierstenn hun ganger y boure,	lil Kirsten hun ganger i bure,
hun føder boude datter och sønn.	hun føder både datter og søn.
14
Herre Thimandt handt lader sit barsell giør,	herre Timan han lader sit barsel gør,
thet koster hannom sølled hin huide;	det koster hannum sølvet hin hvide;
herre Pieder hand lader sin ganger skoff,	herre Peder han lader sin ganger sko,
hannom løster thill bartzell att ride.	hannum lyster til barsel at ride.
15
Och thet war herre Nielos,	og det var herre Nielaus,
hand kom ther ridenn y gaard;	han kom der ridend i gård;
ude staar thenn liden sma-drenng,	ude står den liden smådreng,
hand war y kiortell bla.	han var i kjortel blå.
16
"Hør thu, liden sma-dreng,	"hør du, liden smådreng,
och huad ieg siger thig:	og hvad jeg siger dig:
och [huor] soffuer liden Kiersten?	og [*] sover liden Kirsten?
thu døll thet icke for mig!"	du dølg det ikke for mig!"
17
"Liden Kiersten hun soffuer i høffue-lofft,	"liden Kirsten hun sover i højeloft,
alt som hun fuld-well sømer;	alt som hun fuldvel sømmer;
her Thimandt soffuer ther uden-for,	her Timan sover der udenfor,
hun er y saa stercke giemme".	hun er i så stærke gemme".
18
Mytt udi borre-gard	midt udi borgegård
ther axselet hannd sin skiend;	der akselet han sin skind;
och saa gannger hand y høffue-lofft	og så ganger han i højeloft
medt dragen suerd unnder skiend.	med dragen sværd under skind.
19
Hannd stach hannom aff skolder-blad,	han stak hannum af skulderblad,
thet aaden y hierthet wennde:	det odden i hjertet vendte:
"Och ther haff thu enn sleffredt-skall,	"og der hav du en slegfredskål,
alt som y ^[4]+1: I udg.: "[d]y[n] sleff[redt]". sleff thig sennd!"	alt som * ***** dig sendt!"
20
Och hannd løffte op thenn frouer-stoffue-dør,	og han løfte op den fruerstuedør,
och ind och ther saa;	og ind og der så;
[ther] gick enn danntz paa fruerstoffue-guoll	[*] gik en dans på fruerstuegulv
alt aff thi iomfruer smaa.	alt af de jomfruer små.
21
"Och først y haffuer nu danntzet,	"og først I haver nu danset,
och først y haffuer nu spronnget,	og først I haver nu sprunget,
saa woger y offuer her Thimandtz liff, ^[5] dvs. Lig.	så våger I over her Timans liv,
y stienne-stoff liger hand stongen."	i stenestu ligger han stungen."
22
Och alle tha gick thi skyuen omkring	og alle da gik de skiven omkring
och huer udi sin wrae,	og hver udi sin vrå,
foruden hind liden Kierstin	foruden hin liden Kirsten
hun dannet y sengen som hun laa.	hun dånet i sengen som hun lå.
:: Her Nielos och her Thimandt. ::	:: her Nielaus og her Timan. ::

Den ældste danske viseoverlevering