Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 17
Side: 161
Titel: Mødet
Trykt: U
Udgivet i: DV: 72 e (a: II 141-142)
Kommentar: V 1-2


Thenndt 17 Wiisze ******* ** ******
Lÿstiig *******

[1]
Itt
[1] Kan også læses 'In'.
sind saa war ieg bedenn
 
et sind så var jeg beden
thill Løst och thid[-]for[-]driff |  til lyst og tidfordriv
ther[-]henn saa war ieg ridenn derhen så var jeg reden
for[-]løste mit vnge Liff |  forlyste mit unge liv
skiønne Fruer och Iomfruer ieg ther fanndt skønne fruer og jomfruer jeg der fandt
meg gledis | aff alt mit hiertte mig glædes af alt mit hjerte
for En war ther blanndt, |  for en var der blandt,

2
Ther[-]nest fannd ieg enn frue dernæst fandt jeg en frue
then skiønnest ther ieg wed |  den skønnest der jeg ved
ieg kannd hinder aller fuld[-]Loffue, jeg kan hender aller fuldlove,
hindis mangefold | thuchtighed, hendes mangefold tugtighed,
hindis lader och Lemper thi falder hinder | well hendes lader og lemper de falder hender vel
ther[-]thill hindis thogtig thalle dertil hendes tugtig tale
hindis ord thi følger | goud skiell,[sideskift] |  hendes ord de følger god skel,

3
Ther[-]for mercket ieg Gramme støcker derfor mærket jeg gramme stykker
aff ienn war | ther Eblannt af en var der iblandt
hand lod seg thrøgenn thrøcke han lod sig trøjen trykke
som nu giør | mangen mannd, som nu gør mangen mand,
hannd lod sig bemerck ÿ mange anslag |  han lod sig bemærk i mange anslag
theszuer thet giør saa mange desvær det gør så mange
Som Lidet haffuer behoff |  som lidet haver behov

4
Ieg fick stor sorig ÿ mit hiertte jeg fik stor sorrig i mit hjerte
ther ieg thenn thiding for[-]stod |  der jeg den tiding forstod
ieg matt huerckenn skiemtte eller thalle jeg måt hverken skæmte eller tale
alt medt | thenn skiønne Iomfrue, alt med den skønne jomfrue,
ieg thog hinder Frøndtligen | ÿ min Arom jeg tog hender fryntligen i min arum
ieg miente met hiertte skulde brøste jeg mente mit hjerte skulle briste
aff | slig stor Lenngels och harom. |  af slig stor længsel og harum.

5
Saa bratt tha kom meg the thiding så brat da kom mig de tiding
thet wÿ skulde skillis | att, det vi skulle skilles ad,
thet wed gud[-]fader ÿ himmerig det ved Gudfader i himmerig
ieg war icke møgit | glad jeg var ikke meget glad
alle minn glede thog hun meth seg alle min glæde tog hun med sig
med Lengells och | stor sorig med længsel og stor sorrig
saa hun begaffuit meg, |  så hun begavet mig,