Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 16
Side: 159
Titel: Elvehøj
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 46 Be (Ba: II 107-108)
Kommentar: Be: IV 830-831
Generelle oplysninger: Foruden ved V. 1 og 12, hvor Omkvædet staar helt udskrevet, staar ved V. 2: S. ther I, ved V. 3-11 kun: S.
1 | |
| Ieg lagde mit hoffuit thill elleuer-høg, | jeg lagde mit hoved til elleverhøj, |
| mine øgen thi fick enn dualle: | mine øjen de fik en dvale: |
| ther kom gangendis thi iomfruer thou, | der kom gangendes de jomfruer to, |
| thi wille giernne mede meg thalle. | de ville gerne mede mig tale. |
| :: Sidenn ther ieg alt hinder først saa. :: | :: siden der jeg alt hender først så. :: |
2 | |
| Thenn enne klapit meg wed huiden kiend, | den ene klappet mig ved hviden kind, |
| then anden huesket y mit øre: | den anden hvisket i mit øre: |
| "Thu stat op, fouren unger-suend, | "du stat op, fagren ungersvend, |
| Om thig løster danntzen at røre! | om dig lyster dansen at røre! |
3 | |
| Wog op, fogerenn unger-suend! | våg op, fageren ungersvend! |
| om thu wilt danntzen rore: [1] I udg.: "røre". | om du vilt dansen røre: |
| min iomfrue skall thig en wisse quede, | min jomfrue skal dig en vise kvæde, |
| then ferste thig løster at høre." | den fejrste dig lyster at høre." |
4 | |
| Then enne begiønt en wisse at quede, | den ene begyndt en vise at kvæde, |
| alt feierst offuer alle quinde: | alt fejerst over alle kvinde: |
| och stridenn strømme hun stildtz ther-wed, | og striden strømme hun stilts derved, |
| som føre war wanndt at rinde. | som førre var vant at rinde. |
5 | |
| Striden strømme hun stildiz ther-wed, | striden strømme hun stiltes derved, |
| som før war wannd at rinde: | som før var vant at rinde: |
| thi lidenn sma-fisk, y floden gick, | de liden småfisk, i floden gik, |
| thi legte med thieris finde. | de legte med deres finne. |
6 | |
| Lidenn sma-fisk, y flodenn war, | liden småfisk, i floden var, |
| thi legte med thieris finde: | de legte med deres finne: |
| thi lidell sma-fogle, paa kueste sad, | de lidel småfugle, på kviste sad, |
| och thi for-glemte at siønge. | og de forglemte at synge. |
7 | |
| "Hør thu, fogerenn unnger-suend! | "hør du, fageren ungersvend! |
| wilt thu hoss oss bliffue: | vilt du hos os blive: |
| tha skall ieg kiennde thig roner och bag [2] I udg.: "bog". | da skal jeg kende dig runer og *** |
| och boude lesse och skriffue. | og både læse og skrive. |
8 | |
| Ieg skall kiennde theg biørnnen at binde | jeg skal kende dig bjørnen at binde |
| och basin op thill thenn eg: | og bassen op til den eg: |
| dragen met sit møgle guld | dragen med sit møgle guld |
| skall rømme aff land met thig." | skal rømme af land med dig." |
9 | |
| Thi dantzet ud, och thi dantzet ind, | de danset ud, og de danset ind, |
| alt y en eluer-ferd: | alt i en elverfærd: |
| alt sad fogerenn unger-suend, | alt sad fageren ungersvend, |
| hand stotte [3] Saal. i Hdskr. (oldn. stydja, studda). sig paa sit suerd. | han støtte sig på sit sværd. |
10 | |
| "Hør thu, fogerenn unger-suend! | "hør du, fageren ungersvend! |
| wilt thu icke med oss thalle: | vilt du ikke med os tale: |
| tha skall suerd och huassen kniff | da skal sværd og hvassen kniv |
| lege thit hierte y dualle." | lægge dit hjerte i dvale." |
11 | |
| Haffde icke Gudt giortt min løcke saa god, | havde ikke Gud gjort min lykke så god, |
| att hannom [4] I udg.: "hanen". hagde slagit sin winge: | at hannum havde slaget sin vinge: |
| tha hade ieg uest bleffne [5] I udg.: "bleffuen". y elleuer-høg, | da havde jeg vist bleven i elleverhøj, |
| alt hoss thenn [elleuer-] quinde. | alt hos den [*] kvinde. |
12 | |
| Thet rader ieg huerende danne-suendt, | det råder jeg hver ene dannesvend, |
| som ride will thill hoffue: | som ride vil til hove: |
| hannd rider sig icke thill elleuer-høg | han rider sig ikke til elleverhøj |
| och lege seg ther at soffue. | og lægge sig der at sove. |
| :: Sidenn ther ieg hinder først saa. :: | :: siden der jeg hender først så. :: |