Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 15b
Side: 156
Titel: Helligbrøden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 112 Fb (Fa: II 602-603)
Kommentar: Fb: X 240-241
Generelle oplysninger: Før V. 1 staar (udenfor Visens Versnumerering) to tolinjede Vers om Ungersvends Falskhed, trykt som DgF Nr. 230 E.
Visen er sammenskreven med Dronning Sofias Haandskrift Nr. 15a (DgF 230 E).


1
Her Nielos och her Ionnssmoder,
[1] Ionnssmoder saaledes overalt sammenskrevet i ét Ord.
 
her Nielaus og her Jons Moder,
thi war tho stalbroder boude; de var to staldbroder både;
thill
[2] Sic udg.
thi red thennom at biede diur,
 
til de red dennum at bede dyr,
enn segnede paske-morgen. en signede påskemorgen.
:: Then en hannd wennder thend anden alle diur aff. :::: den en han vinder den anden alle dyr af. ::

2
Thi red frem for kiercker och kloster, de red frem for kirker og kloster,
paa messen gaff thi icke giemme; på messen gav de ikke gemme;
ther thi kom pa hieeden, der de kom på heden,
thi thalde huer-ander thieris drømme. de talte hverandre deres drømme.

3
"Meg thøgte, att min faders gaard, "mig tykte, at min faders gård,
stod ald y brenndendis gløde; stod alt i brændendes gløde;
och meg thøgte, thet min feste-møe, og mig tykte, det min fæstemø,
hun laa paa barenn døde. hun lå på båren døde.

4
Meg thøgte, ieg war ud-ridenn mig tykte, jeg var ud reden
offuer enn saa breden bro; over en så breden bro;
och alle thi strømme ther[-]under løb, og alle de strømme derunder løb,
war som thet røde blod." var som det røde blod."

5
"Haffuer thu mig thinne drømme theld, "haver du mig dine drømme talt,
alt y thi grønne enge: alt i de grønne enge:
saa[-]mend, min kiere stalbroder, såmænd, min kære staldbroder,
ieg theller thig och mine drømme. jeg tæller dig og mine drømme.

6
Meg thøgte, thet min faders gaard. mig tykte, det min faders gård.
stod ald y brendenthis brannde; stod alt i brændendes brande;
meg thøgt hin skiønne frue Sesselil, mig tykt hin skønne frue Sisellil,
att hun hade mest en haand. at hun havde mist en hånd.

7
Meg thøgte, det min støffle, mig tykte, det min støvle,
thi war ald fulde med blod; de var alt fulde med blod;
min ganger hand slou meg under sig, min ganger han slog mig under sig,
hand løb thill wilden stod." han løb til vilden stod."

8
Her Nielos och here Ionnsmoder, her Nielaus og herre Jons Moder,
thi bare for drømme fare; de bare for drømme fare;
och der spranck op saa liden et diur, og der sprang op så liden et dyr,
thi kallet thet were enn hare. de kaldet det være en hare.

9
Thet melte her Nielos, det mælte her Nielaus,
hand thengt paa alle sine drømme: han tænkt på alle sine drømme:
"Thu skiønt thig, Ionsmoder, "du skynd dig, Jons Moder,
wy will nu ride hiemm." vi vil nu ride hjem."

10
Thet suarde her Ionnossmoder
[3] I udg.: "Jonnossmoder".
 
det svarde her Jonas Moder
hand gaff thet inted y giemme: han gav det intet i gemme:
"Wy will biede then liden hare, "vi vil bede den liden hare,
saa will ieg følge thig hiem." så vil jeg følge dig hjem."

11
Thet tha suarde thet liden diur, det da svarde det liden dyr,
thet suaret iet ord saa stortt: det svaret et ord så stort:
"Bieder thu mig med hunde y dag, "beder du mig med hunde i dag,
thu fannger meg aller bortt. du fanger mig aller bort.

12
Bieder thu mig med hunde y dag, beder du mig med hunde i dag,
[y] morgen kommer ieg paa bord: [*] morgen kommer jeg på bord:
y[-]huilchen suend, som aff meg edder, ihvilken svend, som af mig æder,
hannd thaller ret aller flere ord." han taler ret aller flere ord."

13
Thill-sammen tha red thi stald-brøder tho, tilsammen da red de staldbrødre to,
altt y then grønne lunde; alt i den grønne lunde;
och thi øpet thennom en thrette og de yppet dennum en trætte
om begis thieris heste och hunde. om begges deres heste og hunde.

14
"Mynne hunde will ieg icke rosse, "mine hunde vil jeg ikke rose,
ieg haffuer dem icke frest: jeg haver dem ikke frist:
saa mend wed, her Ionnes, så mænd ved, her Jonas,
och karskest er mine heste." og karskest er mine heste."

15
"Lanngt beder tha matt thu, iomfrue-suend, "langt bedre da måt du, jomfruesvend,
alt snacke med iomfrue din: alt snakke med jomfrue din:
end thu rider nu y marcken ud end du rider nu i marken ud
och spotter ganger min." og spotter ganger min."

16
"Thet thu kalder meg en iomfrue-suend, "det du kalder mig en jomfruesvend,
ther-for will ieg thig icke wige: derfor vil jeg dig ikke vige:
saa well maa nu iomfrue Mette-lil så vel må nu jomfrue Mettelil
wer frue Sessels liige." vær frue Sisels lige."

17
Thill-sammen tha ginge thi staldbrøder tho, tilsammen da ginge de staldbrødre to,
thi slou alt med stour møde; de slog alt med stor møde;
thill-sammen tha løbe thieris heste, tilsammen da løbe deres heste,
thi boude bediss och sloos. de både bedes og slogs.

18
Thill-sammen tha løbe thieris heste, tilsammen da løbe deres heste,
thi slos alt med stor møde; de slogs alt med stor møde;
sammen tha løbe thi hunde saa smaa, sammen da løbe de hunde så små,
thi biede huer-ander thill døde. de bede hverandre til døde.

19
Saa ilde tha war thi racker fød, så ilde da var de rakker født,
som leger under kongens bord; som ligger under kongens bord;
thou staldbrøder slou huer-ander y-hiell, to staldbrødre slog hverandre ihjel,
ther gannger for ingen boud. der ganger for ingen bod.

20
Saa sare tha sørger frue Sesselel, så såre da sørger frue Sisellil,
saa giør och hun Ionos møe; så gør og hun Jonas mø;
thet war hanns kier moder, det var hans kær moder,
hun monne y sørgen
[4] I udg.: "sorgen".
død.
 
hun monne i sorgen død.
:: Thenn ienne hand wender then anden alle diur aff. :::: den ene han vinder den anden alle dyr af. ::