Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 14
Side: 150
Titel: Væddemaalet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 224 A IV 303-305
Kommentar: IV 319a


1
Her Lauge och her Pieder her Lave og her Peder
thi sider offuer breden bord: de sidder over breden bord:
the snackit om fruer och iomfruer de snakket om fruer og jomfruer
saa mang ett gamelt ord. så mang et gammelt ord.
:: Thieris thalle hun war alt om elskouen. :::: deres tale hun var alt om elskoven. ::

2
Thet melte herre Peder, det mælte herre Peder,
hannd [slou] sin haand emod bord: han [*] sin hånd imod bord:
"Thenn iomfrue leffuer icke y ald werden thill, "den jomfrue lever ikke i al verden til,
ieg will io locke med ord." jeg vil jo lokke med ord."

3
"Alt kiennder ieg then iomfrue, "alt kender jeg den jomfrue,
hun er saa dyde-fuld: hun er så dydefuld:
thu skalt hinder icke locke med dinne ord du skalt hender ikke lokke med dine ord
eller for thet møgle guld." eller for det møgle guld."

4
"Ther-emod saa will ieg sette boude mit liff "derimod så vil jeg sætte både mit liv
och saa mit huide hals-bien: og så mit hvide halsben:
thet hun Inngelil Thalles[-]datter det hun Ingelil Torlofsdatter
y morgen skall hun were min." i morgen skal hun være min."

5
"Høre thu, herre Pieder, "høre du, herre Peder,
thall du icke slig ord! tal du ikke slig ord!
kiende thu then iomfrue saa well som ieg, kendte du den jomfrue så vel som jeg,
tha thalde thu icke saa." da talte du ikke så."

6
Thet war herre Peder, det var herre Peder,
slou op med huiden hand: slog op med hviden hånd:
"Maa ieg leffue thill afftenn, "må jeg leve til aften,
ieg wender thend lille-wand." jeg vinder den liljevånd."

7
Thet war herre Peder, det var herre Peder,
hannd beder sadell sin hest: han beder sadle sin hest:
"Ieg will ride meg op aff lannd, "jeg vil ride mig op af land,
her Thorlff saa will ieg gieste. her Torlf så vil jeg gæste.

8
Ieg will ride meg op aff lannd, jeg vil ride mig op af land,
her Thorloff saa will ieg gieste: her Torlof så vil jeg gæste:
hand haffuer sig enn datter, han haver sig en datter,
hinder will ieg freste." hender vil jeg friste."

9
Thet war herre Peder, det var herre Peder,
hannd kom ther ridendis y gaarde: han kom der ridendes i gårde:
ude stannder Ingelil Thorlos[-]datter, ude stander Ingelil Torlofsdatter,
hun war well suøbt udi maard. hun var vel svøbt udi mår.

10
"Her stannder thu, Ingelil Thorlos[-]datter! "her stander du, Ingelil Torlofsdatter!
och wilt thu were min kiere: og vilt du være min kære:
alle thi dage, ieg loffue
[1] I udg.: "løffue".
maa,
 
alle de dage, jeg løve må,
will ieg thig heder och ere." vil jeg dig hædre og ære."

11
"Saa loffuit thu iomfrue Mettelil, "så lovet du jomfrue Mettelil,
enn spegell øffuer alle quende: en spejel over alle kvinde:
ther thu hagde thin wille fanget, der du havde din vilje fanget,
saa snartt forglemte thu hinde. så snart forglemte du hende.

12
Saa loffuit thu iomfrue Blidelil, så lovet du jomfrue Blidelil,
stor sorig ber hun for thig: stor sorrig bær hun for dig:
will Gud[-]fader y Himmerig, min fader maa leffue, vil Gudfader i himmerig, min fader må leve,
then sorig skall icke hende mig." den sorrig skal ikke hænde mig."

13
"Hør thu, stalten Ingelil, "hør du, stolten Ingelil,
bliff thu min hiertens-kier! bliv du min hjertenskær!
huerende fennger, ther thu har, hver ene finger, der du har,
then skall thet røde guld ber." den skal det røde guld bær."

14
"Ieg thacker her Thorloff, min fader, "jeg takker her Torlof, min fader,
hannd haffuer thi gulde-ringe ix: han haver de gulderinge ni:
først mig løster guld at bere, først mig lyster guld at bære,
hand giffuer meg alle thi. han giver mig alle de.

15
Ieg thacker her Thorloff, min fader, jeg takker her Torlof, min fader,
hand haffuer thi gulde-ringe fem: han haver de gulderinge fem:
først meg løster guld at bere, først mig lyster guld at bære,
hand giffuer meg alle dem." han giver mig alle dem."

16
"Hør thu, staltenn Ingelil! "hør du, stolten Ingelil!
och wilt thu bliffue min: og vilt du blive min:
tha skall ieg fannge theg følge-suenne, da skal jeg fange dig følgesvende,
och boude ud och inde." og både ud og inde."

17
"Ieg er icke hialt, "jeg er ikke halt,
[och] ieg er icke blind: [*] jeg er ikke blind:
fuld-well kand ieg enne gha fuldvel kan jeg ene gå
boude ude och inde. både ude og inde.

18
Mynn moder er død och lagd udi graff, min moder er død og lagt udi grav,
thet er min høgelig kier[e]: det er min højelig kær:
thet sidste ord, hun thill meg thalde, det sidste ord, hun til mig talte,
hun bad meg leffue med ere. hun bad mig leve med ære.

19
Min fader haffuer meg saa hederlig holden, min fader haver mig så hæderlig holden,
ieg kand aller øffuer hannom kier[e]: jeg kan aller over hannum kær:
her haffuer werit bode fattig och rig her haver været både fattig og rig
och bedet om meg for ere. og bedet om mig for ære.

20
Skulle ieg sede y høger-lofft, skulle jeg sidde i højerloft,
och sørge skulle ieg for deg: og sørge skulle jeg for dig:
och thu skulle ride y kongens gaard, og du skulle ride i kongens gård,
och spotte skulle du meg?" og spotte skulle du mig?"

21
"Hør
[2]+4: I udg.: "Och".
thu staltenn Ingerlil och wilt thu icke bliffue min kier,
 
"hør du stolten Ingerlil og vilt du ikke blive min kær,
tha kommer ther-aff stor mien: da kommer deraf stor men:
och far ieg icke min wille med thig, og får jeg ikke min vilje med dig,
thet koster min huide hals-been." det koster min hvide halsben."

22
"Thet war møget beder, her Pieder! "det var meget bedre, her Peder!
thu last paa barenn død: du låst på båren død:
ennd at thu skulde nogen thid suige meg end at du skulle nogen tid svige mig
eller nogen erlig møe. eller nogen ærlig mø.

23
Min fader hannd er thill lanntz-thing, min fader han er til landsting,
hand komer y affthenn hiem: han kommer i aften hjem:
thu rid bourt, her Pieder! du rid bort, her Peder!
ret aller saa bliffuer ieg din." ret aller så bliver jeg din."

24
Burtt tha red her Peder, bort da red her Peder,
hannd war saa sørendfuld: han var så sørgendfuld:
bourtte tha war hanns huide hals-been borte da var hans hvide halsben
och saa hanns møgle guld. og så hans møgle guld.

25
Thet fick hun Ingelil Thorloff[s]-datter, det fik hun Ingelil Torlofdatter,
for hun her Peder saa suarde: for hun her Peder så svarde:
Her Lauge red thill hindis faders gaard, her Lave red til hendes faders gård,
hand bad hinder thill sin kier[e]. han bad hender til sin kær.

26
Nu haffuer Ingelil Thorlos-datter nu haver Ingelil Torlofsdatter
for-wonnden boude angest och harom: forvunden både angest og harum:
hun rader øffuer her Lauges boe hun råder over her Laves bo
och souer huer natt y hanns arom. og sover hver nat i hans arum.

27
Hun er her Lauges hustrue saa fin hun er her Laves hustru så fin
och souer huer natt y hanns arom: og sover hver nat i hans arum:
her Peder hannd rider y kongens [gaard], her Peder han rider i kongens [*],
hand lider for hindis skyld huer dag spott och harum. han lider for hendes skyld hver dag spot og harum.
:: Thieris thalle them
[3] I udg.: "then".
aff elskouen war. ::
:: deres tale dem af elskoven var. ::