Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 14
Side: 150
Titel: Væddemaalet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 224 A IV 303-305
Kommentar: IV 319a
1 | |
Her Lauge och her Pieder | her Lave og her Peder |
thi sider offuer breden bord: | de sidder over breden bord: |
the snackit om fruer och iomfruer | de snakket om fruer og jomfruer |
saa mang ett gamelt ord. | så mang et gammelt ord. |
:: Thieris thalle hun war alt om elskouen. :: | :: deres tale hun var alt om elskoven. :: |
2 | |
Thet melte herre Peder, | det mælte herre Peder, |
hannd [slou] sin haand emod bord: | han [*] sin hånd imod bord: |
"Thenn iomfrue leffuer icke y ald werden thill, | "den jomfrue lever ikke i al verden til, |
ieg will io locke med ord." | jeg vil jo lokke med ord." |
3 | |
"Alt kiennder ieg then iomfrue, | "alt kender jeg den jomfrue, |
hun er saa dyde-fuld: | hun er så dydefuld: |
thu skalt hinder icke locke med dinne ord | du skalt hender ikke lokke med dine ord |
eller for thet møgle guld." | eller for det møgle guld." |
4 | |
"Ther-emod saa will ieg sette boude mit liff | "derimod så vil jeg sætte både mit liv |
och saa mit huide hals-bien: | og så mit hvide halsben: |
thet hun Inngelil Thalles[-]datter | det hun Ingelil Torlofsdatter |
y morgen skall hun were min." | i morgen skal hun være min." |
5 | |
"Høre thu, herre Pieder, | "høre du, herre Peder, |
thall du icke slig ord! | tal du ikke slig ord! |
kiende thu then iomfrue saa well som ieg, | kendte du den jomfrue så vel som jeg, |
tha thalde thu icke saa." | da talte du ikke så." |
6 | |
Thet war herre Peder, | det var herre Peder, |
slou op med huiden hand: | slog op med hviden hånd: |
"Maa ieg leffue thill afftenn, | "må jeg leve til aften, |
ieg wender thend lille-wand." | jeg vinder den liljevånd." |
7 | |
Thet war herre Peder, | det var herre Peder, |
hannd beder sadell sin hest: | han beder sadle sin hest: |
"Ieg will ride meg op aff lannd, | "jeg vil ride mig op af land, |
her Thorlff saa will ieg gieste. | her Torlf så vil jeg gæste. |
8 | |
Ieg will ride meg op aff lannd, | jeg vil ride mig op af land, |
her Thorloff saa will ieg gieste: | her Torlof så vil jeg gæste: |
hand haffuer sig enn datter, | han haver sig en datter, |
hinder will ieg freste." | hender vil jeg friste." |
9 | |
Thet war herre Peder, | det var herre Peder, |
hannd kom ther ridendis y gaarde: | han kom der ridendes i gårde: |
ude stannder Ingelil Thorlos[-]datter, | ude stander Ingelil Torlofsdatter, |
hun war well suøbt udi maard. | hun var vel svøbt udi mår. |
10 | |
"Her stannder thu, Ingelil Thorlos[-]datter! | "her stander du, Ingelil Torlofsdatter! |
och wilt thu were min kiere: | og vilt du være min kære: |
alle thi dage, ieg loffue [1] I udg.: "løffue". maa, | alle de dage, jeg løve må, |
will ieg thig heder och ere." | vil jeg dig hædre og ære." |
11 | |
"Saa loffuit thu iomfrue Mettelil, | "så lovet du jomfrue Mettelil, |
enn spegell øffuer alle quende: | en spejel over alle kvinde: |
ther thu hagde thin wille fanget, | der du havde din vilje fanget, |
saa snartt forglemte thu hinde. | så snart forglemte du hende. |
12 | |
Saa loffuit thu iomfrue Blidelil, | så lovet du jomfrue Blidelil, |
stor sorig ber hun for thig: | stor sorrig bær hun for dig: |
will Gud[-]fader y Himmerig, min fader maa leffue, | vil Gudfader i himmerig, min fader må leve, |
then sorig skall icke hende mig." | den sorrig skal ikke hænde mig." |
13 | |
"Hør thu, stalten Ingelil, | "hør du, stolten Ingelil, |
bliff thu min hiertens-kier! | bliv du min hjertenskær! |
huerende fennger, ther thu har, | hver ene finger, der du har, |
then skall thet røde guld ber." | den skal det røde guld bær." |
14 | |
"Ieg thacker her Thorloff, min fader, | "jeg takker her Torlof, min fader, |
hannd haffuer thi gulde-ringe ix: | han haver de gulderinge ni: |
først mig løster guld at bere, | først mig lyster guld at bære, |
hand giffuer meg alle thi. | han giver mig alle de. |
15 | |
Ieg thacker her Thorloff, min fader, | jeg takker her Torlof, min fader, |
hand haffuer thi gulde-ringe fem: | han haver de gulderinge fem: |
først meg løster guld at bere, | først mig lyster guld at bære, |
hand giffuer meg alle dem." | han giver mig alle dem." |
16 | |
"Hør thu, staltenn Ingelil! | "hør du, stolten Ingelil! |
och wilt thu bliffue min: | og vilt du blive min: |
tha skall ieg fannge theg følge-suenne, | da skal jeg fange dig følgesvende, |
och boude ud och inde." | og både ud og inde." |
17 | |
"Ieg er icke hialt, | "jeg er ikke halt, |
[och] ieg er icke blind: | [*] jeg er ikke blind: |
fuld-well kand ieg enne gha | fuldvel kan jeg ene gå |
boude ude och inde. | både ude og inde. |
18 | |
Mynn moder er død och lagd udi graff, | min moder er død og lagt udi grav, |
thet er min høgelig kier[e]: | det er min højelig kær: |
thet sidste ord, hun thill meg thalde, | det sidste ord, hun til mig talte, |
hun bad meg leffue med ere. | hun bad mig leve med ære. |
19 | |
Min fader haffuer meg saa hederlig holden, | min fader haver mig så hæderlig holden, |
ieg kand aller øffuer hannom kier[e]: | jeg kan aller over hannum kær: |
her haffuer werit bode fattig och rig | her haver været både fattig og rig |
och bedet om meg for ere. | og bedet om mig for ære. |
20 | |
Skulle ieg sede y høger-lofft, | skulle jeg sidde i højerloft, |
och sørge skulle ieg for deg: | og sørge skulle jeg for dig: |
och thu skulle ride y kongens gaard, | og du skulle ride i kongens gård, |
och spotte skulle du meg?" | og spotte skulle du mig?" |
21 | |
"Hør [2]+4: I udg.: "Och". thu staltenn Ingerlil och wilt thu icke bliffue min kier, | "hør du stolten Ingerlil og vilt du ikke blive min kær, |
tha kommer ther-aff stor mien: | da kommer deraf stor men: |
och far ieg icke min wille med thig, | og får jeg ikke min vilje med dig, |
thet koster min huide hals-been." | det koster min hvide halsben." |
22 | |
"Thet war møget beder, her Pieder! | "det var meget bedre, her Peder! |
thu last paa barenn død: | du låst på båren død: |
ennd at thu skulde nogen thid suige meg | end at du skulle nogen tid svige mig |
eller nogen erlig møe. | eller nogen ærlig mø. |
23 | |
Min fader hannd er thill lanntz-thing, | min fader han er til landsting, |
hand komer y affthenn hiem: | han kommer i aften hjem: |
thu rid bourt, her Pieder! | du rid bort, her Peder! |
ret aller saa bliffuer ieg din." | ret aller så bliver jeg din." |
24 | |
Burtt tha red her Peder, | bort da red her Peder, |
hannd war saa sørendfuld: | han var så sørgendfuld: |
bourtte tha war hanns huide hals-been | borte da var hans hvide halsben |
och saa hanns møgle guld. | og så hans møgle guld. |
25 | |
Thet fick hun Ingelil Thorloff[s]-datter, | det fik hun Ingelil Torlofdatter, |
for hun her Peder saa suarde: | for hun her Peder så svarde: |
Her Lauge red thill hindis faders gaard, | her Lave red til hendes faders gård, |
hand bad hinder thill sin kier[e]. | han bad hender til sin kær. |
26 | |
Nu haffuer Ingelil Thorlos-datter | nu haver Ingelil Torlofsdatter |
for-wonnden boude angest och harom: | forvunden både angest og harum: |
hun rader øffuer her Lauges boe | hun råder over her Laves bo |
och souer huer natt y hanns arom. | og sover hver nat i hans arum. |
27 | |
Hun er her Lauges hustrue saa fin | hun er her Laves hustru så fin |
och souer huer natt y hanns arom: | og sover hver nat i hans arum: |
her Peder hannd rider y kongens [gaard], | her Peder han rider i kongens [*], |
hand lider for hindis skyld huer dag spott och harum. | han lider for hendes skyld hver dag spot og harum. |
:: Thieris thalle them [3] I udg.: "then". aff elskouen war. :: | :: deres tale dem af elskoven var. :: |