Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 12
Side: 129
Titel: Nilaus Markgrevens Søn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 140 H (A: III 284-286)
Kommentar: H: X 308-309
Generelle oplysninger: Omkv. kun udskrevet ved første og sidste V.
1 | |
Thett war Nielos margrøuen-søn, | det var Nielaus Margrøvensen, |
hannd war en rider saa skiønn; | han var en ridder så skøn; |
hand thalde saa mangt ett throfast ord | han talte så mangt et trofast ord |
med iomfrue Rossens-kienn udi lønn. | med jomfrue Rosenskind udi løn. |
:: Thu rou thig wed thin ere. [1] Sic udg. :: | :: du ro dig ved din ære. :: |
2 | |
"Hør thu, iomfrue Rossenns-kiend, | "hør du, jomfrue Rosenskind, |
y-hvad ieg siger thig: | ihvad jeg siger dig: |
ehuar ieg segler meg y haffuet ud, | ihvor jeg sejler mig i havet ud, |
thu sørge dog icke for meg." | du sørge dog ikke for mig." |
3 | |
Thet war iomfrue Rossens-kiend, | det var jomfrue Rosenskind, |
hun sørger udi burit saa saaer; | hun sørger udi buret så sår; |
thet spourde hindis kiere fader, | det spurgte hendes kære fader, |
paa thingit some hannd stod. | på tinget some han stod. |
4 | |
"Hoffmend, y sadler ethers heste, | "hovmænd, I sadler eders heste, |
och bønnder, y holder thing: | og bønder, I holder ting: |
alt meden ieg rider thill buredt | alt meden jeg rider til buret |
och thaller med kiere dather min." | og taler med kære datter min." |
5 | |
Thet war herre Pieder, | det var herre Peder, |
hannd ind aff døren threnn; | han ind af døren tren; |
Rossens-kiend hanns datter, | Rosenskind hans datter, |
hun stander hannom op egienn. | hun stander hannum op igen. |
6 | |
"Rossenns-kiend, kiere datter min, | "Rosenskind, kære datter min, |
hui sørger thu saa saa [2] Sic udg. sare; | hvi sørger du så så såre; |
huad eller mangler thig guld eller søllff | hvad eller mangler dig guld eller sølv |
eller winnen hin klare?" | eller vinen hin klare?" |
7 | |
"Icke sørger ieg for guld eller sølff, | "ikke sørger jeg for guld eller sølv, |
och icke for winnen hind klare; | og ikke for vinen hin klare; |
mangen skiønn iomfrue haffuer lønnlig sorig, | mangen skøn jomfrue haver lønlig sorrig, |
hun thør thennom icke obenbare. | hun tør dennum ikke åbenbare. |
8 | |
Hør i, min kiere fader, | hør I, min kære fader, |
wider y meg en bøenn: | vider I mig en bøn: |
i giffuer mig Nielos, margrøuen-søn, | I giver mig Nielaus, Margrøvensen, |
ther-for fanger y stoer lønn." | derfor fanger I stor løn." |
9 [3] L. 3-4 staar oprindelig i Hskr. før L.1-2, men Skriveren har antydet, at Ombytning skal finde Sted. | |
"Thu skalt haffue thend gamble greffue, | "du skalt have den gamle greve, |
han hauer fast flere leen; | han haver fast flere len; |
icke fannger thu Nielos, margrøffuens-sen, | ikke fanger du Nielaus, Margrøvenssen, |
uden thu fannger hannom udi lønn." | uden du fanger hannum udi løn." |
10 | |
Ther bad fruer och skiønne iomfruer | der bad fruer og skønne jomfruer |
och alle, ther bede kunde: | og alle, der bede kunne: |
hun matte enn manet medt brøllup bide, | hun måtte en måned med bryllup bie, |
om lennger kunde icke were. | om længer kunne ikke være. |
11 | |
Thet war iomfrue Rossenns-kiend, | det var jomfrue Rosenskind, |
hun sørger y[-]saa sare; | hun sørger iså såre; |
hun kunde huerckenn gange eller staa, | hun kunne hverken gange eller stå, |
saa offthe dannet hun y bure. | så ofte dånet hun i bure. |
12 | |
Thett war iomfrue Rossenns-kiend, | det var jomfrue Rosenskind, |
hun thaller thill sin thienneste-mø: | hun taler til sin tjenestemø: |
"Thu sig meg her[-]thill nogen gode rad, | "du sig mig hertil nogen gode råd, |
saa throligenn lønner ieg thig." | så troligen lønner jeg dig." |
13 | |
"Hør y thett, min skiønne iomfrue, | "hør I det, min skønne jomfrue, |
y bliuer wed ett hiemmeligt frit mod; | I bliver ved et hemmeligt frit mod; |
y skriffuer breff thill Nielos margrøffuenssen, | I skriver brev til Nielaus Margrøvenssen, |
saa well holder hand sin ord." | så vel holder han sin ord." |
14 | |
Thett war iomfrue Rossens-kiennd, | det var jomfrue Rosenskind, |
skreff breff med huiden hand; | skrev brev med hviden hånd; |
sende hun thennom Nielos margrøffuenssen, | sendte hun dennum Nielaus Margrøvenssen, |
saa langt y fremede land. | så langt i fremmede land. |
15 | |
Thett war Nielos, margrøffuenns-sen, | det var Nielaus, Margrøvenssen, |
ther hannd thi breffue saa: | der han de breve så: |
"Rade gud fader y himmerig, | "råde Gud fader i himmerig, |
och monnett och saa skall ghaa." | og mon det og så skal gå." |
16 | |
Thett war Nielos margrøuens-sen, | det var Nielaus Margrøvenssen, |
want op segell y forgyldenne rad; | vandt op sejel i forgyldene rå; |
hand sette sin huide hand under kiend, | han sætte sin hvide hånd under kind, |
hand feled saa modig thare. | han fældet så modig tåre. |
17 | |
Dagenn then led, och skybet thet skrider, | dagen den led, og skibet det skrider, |
och bølenn bleste høg y lannde; | og bølgen blæste høj i lande; |
alt haffde iomfrue Rossens-kiend | alt havde jomfrue Rosenskind |
sett hiemmelig bud wed strande. | sæt hemmelig bud ved strande. |
18 | |
Thett war Nielos margrøffuens-sen, | det var Nielaus Margrøvenssen, |
hand threen ther først paa lannd; | han tren der først på land; |
hannd thalde thill sin guode hoffmend: | han talte til sin gode hovmænd: |
"I threnner nu fast paa lannd." | "I triner nu fast på land." |
19 | |
Thack haffue Nielos margrøffuens-sen, | tak have Nielaus Margrøvenssen, |
hand rider icke ienne; | han rider ikke ene; |
hannd beder sadell gannger ghraa, | han beder sadle ganger grå, |
hand rider dog med IIIc suenne. | han rider dog med tre hundred svende. |
20 | |
Thett war Nielos margrøuens-sen, | det var Nielaus Margrøvenssen, |
hand rider y grønnen lunde; | han rider i grønnen lunde; |
ther møtte hannom enn liden sma-dreng | der mødte hannum en liden smådreng |
alt y saa snaren stunde. | alt i så snaren stunde. |
21 | |
"Hør thu, liden sma-dreng, | "hør du, liden smådreng, |
huad ieg siger theg: | hvad jeg siger dig: |
west thu noget aff thenn gammell greffue, | vedst du noget af den gamle greve, |
thu døller thet icke for meg." | du dølger det ikke for mig." |
22 | |
"I holder her enn liden stund, | "I holder her en liden stund, |
och icke holde lenge: | og ikke holde længe: |
her kommer ridenndis then gamlle greffue | her kommer ridendes den gamle greve |
alt øffuer thisse grønner ennge." | alt over disse grønner enge." |
23 | |
Hannd holt ther enn liden stund, | han holdt der en liden stund, |
och icke holde lenge; | og ikke holde længe; |
ther kom ridenndis thend gammelle greffue | der kom ridendes den gamele greve |
alt øffuer thi grønne enge. | alt over de grønne enge. |
24 | |
"Hør thu, Nielos, margrøffuens-sen, | "hør du, Nielaus, Margrøvenssen, |
alt om thu wilt lade meg fare: | alt om du vilt lade mig fare: |
tha will ieg giffue theg boude guld och sølff | da vil jeg give dig både guld og sølv |
ther-thill goude gaffuer." | dertil gode gaver." |
25 | |
"Haffue thu selff boude guld och sølff, | "have du selv både guld og sølv, |
ther-thill gode gaffue; | dertil gode gave; |
ieg will haffue min skiønne iomfrue, | jeg vil have min skønne jomfrue, |
och andet will ieg icke haffue. | og andet vil jeg ikke have. |
26 | |
Haffue thu sielff boude guld och sølff | have du selv både guld og sølv |
och ther-thill grønne skoue; | og dertil grønne skove; |
ieg will haffue din feste-møe, | jeg vil have din fæstemø, |
som ieg haffuer sielffuer throloffuit." | som jeg haver selver trolovet." |
27 | |
"Hør thu, Nielos, margrøffuen-sen | "hør du, Nielaus, Margrøvensen |
thu lader meg nu fare; | du lader mig nu fare; |
thu skalt haffue then skiønne iomfrue, | du skalt have den skønne jomfrue, |
hun under thig fast beder ennd meg." | hun under dig fast bedre end mig." |
28 | |
Thett war Nielos, margrøffuens-sen, | det var Nielaus, Margrøvenssen, |
hannd rider thill hengenn karom; | han rider til hængend karum; |
og thog hand saa then iomfrue skiønn, | og tog han så den jomfrue skøn, |
saa frønndelich y sin arom. | så fryntelig i sin arum. |
29 | |
Thet war icke effther | det var ikke efter |
manet for-udenn en: | måned foruden en: |
saa lod Nellos margrøuens-sen | så lod Nielaus Margrøvenssen |
sit brøllup giøre met ere. | sit bryllup gøre med ære. |
30 | |
Thack tha haffue denn skiønne iomfrue, | tak da have den skønne jomfrue, |
for hun wilde holde sin thro; | for hun ville holde sin tro; |
og saa Nielos margrøffuens-sen, | og så Nielaus Margrøvenssen, |
hannd [war] thend iomfrue huld. | han [*] den jomfrue huld. |
:: Thu rou thig wid thin ere. :: | :: du ro dig ved din ære. :: |