Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 12
Side: 129
Titel: Nilaus Markgrevens Søn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 140 H (A: III 284-286)
Kommentar: H: X 308-309
Generelle oplysninger: Omkv. kun udskrevet ved første og sidste V.


1
Thett war Nielos margrøuen-søn, det var Nielaus Margrøvensen,
hannd war en rider saa skiønn; han var en ridder så skøn;
hand thalde saa mangt ett throfast ord han talte så mangt et trofast ord
med iomfrue Rossens-kienn udi lønn. med jomfrue Rosenskind udi løn.
:: Thu rou thig wed thin ere.
[1] Sic udg.
::
:: du ro dig ved din ære. ::

2
"Hør thu, iomfrue Rossenns-kiend, "hør du, jomfrue Rosenskind,
y-hvad ieg siger thig: ihvad jeg siger dig:
ehuar ieg segler meg y haffuet ud, ihvor jeg sejler mig i havet ud,
thu sørge dog icke for meg." du sørge dog ikke for mig."

3
Thet war iomfrue Rossens-kiend, det var jomfrue Rosenskind,
hun sørger udi burit saa saaer; hun sørger udi buret så sår;
thet spourde hindis kiere fader, det spurgte hendes kære fader,
paa thingit some hannd stod. på tinget some han stod.

4
"Hoffmend, y sadler ethers heste, "hovmænd, I sadler eders heste,
och bønnder, y holder thing: og bønder, I holder ting:
alt meden ieg rider thill buredt alt meden jeg rider til buret
och thaller med kiere dather min." og taler med kære datter min."

5
Thet war herre Pieder, det var herre Peder,
hannd ind aff døren threnn; han ind af døren tren;
Rossens-kiend hanns datter, Rosenskind hans datter,
hun stander hannom op egienn. hun stander hannum op igen.

6
"Rossenns-kiend, kiere datter min, "Rosenskind, kære datter min,
hui sørger thu saa saa
[2] Sic udg.
sare;
 
hvi sørger du så så såre;
huad eller mangler thig guld eller søllff hvad eller mangler dig guld eller sølv
eller winnen hin klare?" eller vinen hin klare?"

7
"Icke sørger ieg for guld eller sølff, "ikke sørger jeg for guld eller sølv,
och icke for winnen hind klare; og ikke for vinen hin klare;
mangen skiønn iomfrue haffuer lønnlig sorig, mangen skøn jomfrue haver lønlig sorrig,
hun thør thennom icke obenbare. hun tør dennum ikke åbenbare.

8
Hør i, min kiere fader, hør I, min kære fader,
wider y meg en bøenn: vider I mig en bøn:
i giffuer mig Nielos, margrøuen-søn, I giver mig Nielaus, Margrøvensen,
ther-for fanger y stoer lønn." derfor fanger I stor løn."

9
[3] L. 3-4 staar oprindelig i Hskr. før L.1-2, men Skriveren har antydet, at Ombytning skal finde Sted.
"Thu skalt haffue thend gamble greffue, "du skalt have den gamle greve,
han hauer fast flere leen; han haver fast flere len;
icke fannger thu Nielos, margrøffuens-sen, ikke fanger du Nielaus, Margrøvenssen,
uden thu fannger hannom udi lønn." uden du fanger hannum udi løn."

10
Ther bad fruer och skiønne iomfruer der bad fruer og skønne jomfruer
och alle, ther bede kunde: og alle, der bede kunne:
hun matte enn manet medt brøllup bide, hun måtte en måned med bryllup bie,
om lennger kunde icke were. om længer kunne ikke være.

11
Thet war iomfrue Rossenns-kiend, det var jomfrue Rosenskind,
hun sørger y[-]saa sare; hun sørger iså såre;
hun kunde huerckenn gange eller staa, hun kunne hverken gange eller stå,
saa offthe dannet hun y bure. så ofte dånet hun i bure.

12
Thett war iomfrue Rossenns-kiend, det var jomfrue Rosenskind,
hun thaller thill sin thienneste-mø: hun taler til sin tjenestemø:
"Thu sig meg her[-]thill nogen gode rad, "du sig mig hertil nogen gode råd,
saa throligenn lønner ieg thig." så troligen lønner jeg dig."

13
"Hør y thett, min skiønne iomfrue, "hør I det, min skønne jomfrue,
y bliuer wed ett hiemmeligt frit mod; I bliver ved et hemmeligt frit mod;
y skriffuer breff thill Nielos margrøffuenssen, I skriver brev til Nielaus Margrøvenssen,
saa well holder hand sin ord." så vel holder han sin ord."

14
Thett war iomfrue Rossens-kiennd, det var jomfrue Rosenskind,
skreff breff med huiden hand; skrev brev med hviden hånd;
sende hun thennom Nielos margrøffuenssen, sendte hun dennum Nielaus Margrøvenssen,
saa langt y fremede land. så langt i fremmede land.

15
Thett war Nielos, margrøffuenns-sen, det var Nielaus, Margrøvenssen,
ther hannd thi breffue saa: der han de breve så:
"Rade gud fader y himmerig, "råde Gud fader i himmerig,
och monnett och saa skall ghaa." og mon det og så skal gå."

16
Thett war Nielos margrøuens-sen, det var Nielaus Margrøvenssen,
want op segell y forgyldenne rad; vandt op sejel i forgyldene rå;
hand sette sin huide hand under kiend, han sætte sin hvide hånd under kind,
hand feled saa modig thare. han fældet så modig tåre.

17
Dagenn then led, och skybet thet skrider, dagen den led, og skibet det skrider,
och bølenn bleste høg y lannde; og bølgen blæste høj i lande;
alt haffde iomfrue Rossens-kiend alt havde jomfrue Rosenskind
sett hiemmelig bud wed strande. sæt hemmelig bud ved strande.

18
Thett war Nielos margrøffuens-sen, det var Nielaus Margrøvenssen,
hand threen ther først paa lannd; han tren der først på land;
hannd thalde thill sin guode hoffmend: han talte til sin gode hovmænd:
"I threnner nu fast paa lannd." "I triner nu fast på land."

19
Thack haffue Nielos margrøffuens-sen, tak have Nielaus Margrøvenssen,
hand rider icke ienne; han rider ikke ene;
hannd beder sadell gannger ghraa, han beder sadle ganger grå,
hand rider dog med IIIc suenne. han rider dog med tre hundred svende.

20
Thett war Nielos margrøuens-sen, det var Nielaus Margrøvenssen,
hand rider y grønnen lunde; han rider i grønnen lunde;
ther møtte hannom enn liden sma-dreng der mødte hannum en liden smådreng
alt y saa snaren stunde. alt i så snaren stunde.

21
"Hør thu, liden sma-dreng, "hør du, liden smådreng,
huad ieg siger theg: hvad jeg siger dig:
west thu noget aff thenn gammell greffue, vedst du noget af den gamle greve,
thu døller thet icke for meg." du dølger det ikke for mig."

22
"I holder her enn liden stund, "I holder her en liden stund,
och icke holde lenge: og ikke holde længe:
her kommer ridenndis then gamlle greffue her kommer ridendes den gamle greve
alt øffuer thisse grønner ennge." alt over disse grønner enge."

23
Hannd holt ther enn liden stund, han holdt der en liden stund,
och icke holde lenge; og ikke holde længe;
ther kom ridenndis thend gammelle greffue der kom ridendes den gamele greve
alt øffuer thi grønne enge. alt over de grønne enge.

24
"Hør thu, Nielos, margrøffuens-sen, "hør du, Nielaus, Margrøvenssen,
alt om thu wilt lade meg fare: alt om du vilt lade mig fare:
tha will ieg giffue theg boude guld och sølff da vil jeg give dig både guld og sølv
ther-thill goude gaffuer." dertil gode gaver."

25
"Haffue thu selff boude guld och sølff, "have du selv både guld og sølv,
ther-thill gode gaffue; dertil gode gave;
ieg will haffue min skiønne iomfrue, jeg vil have min skønne jomfrue,
och andet will ieg icke haffue. og andet vil jeg ikke have.

26
Haffue thu sielff boude guld och sølff have du selv både guld og sølv
och ther-thill grønne skoue; og dertil grønne skove;
ieg will haffue din feste-møe, jeg vil have din fæstemø,
som ieg haffuer sielffuer throloffuit." som jeg haver selver trolovet."

27
"Hør thu, Nielos, margrøffuen-sen "hør du, Nielaus, Margrøvensen
thu lader meg nu fare; du lader mig nu fare;
thu skalt haffue then skiønne iomfrue, du skalt have den skønne jomfrue,
hun under thig fast beder ennd meg." hun under dig fast bedre end mig."

28
Thett war Nielos, margrøffuens-sen, det var Nielaus, Margrøvenssen,
hannd rider thill hengenn karom; han rider til hængend karum;
og thog hand saa then iomfrue skiønn, og tog han så den jomfrue skøn,
saa frønndelich y sin arom. så fryntelig i sin arum.

29
Thet war icke effther det var ikke efter
manet for-udenn en: måned foruden en:
saa lod Nellos margrøuens-sen så lod Nielaus Margrøvenssen
sit brøllup giøre met ere. sit bryllup gøre med ære.

30
Thack tha haffue denn skiønne iomfrue, tak da have den skønne jomfrue,
for hun wilde holde sin thro; for hun ville holde sin tro;
og saa Nielos margrøffuens-sen, og så Nielaus Margrøvenssen,
hannd [war] thend iomfrue huld. han [*] den jomfrue huld.
:: Thu rou thig wid thin ere. :::: du ro dig ved din ære. ::