Ung Axelvold

1
Thy konngens mend thi rider paa wolden,	de kongens mænd de rider på volden,
thi bieder boude hiortt och hinde;	de beder både hjort og hinde;
och thi fanndt under liden	og de fandt under liden
och en saa liden ien kiennd.	og en så liden en kind.
:: Udi loffthed ther souer stalten Elinn. ::	:: udi loftet der sover stolten Ellen. ::
2
The funde ther saa lidenn et barnn,	de funde der så liden et barn,
och ien saa liden enn mord;	og en så liden en mår;
førde thi hannom thill konngens gaard,	førte de hannum til kongens gård,
thi monne hannom faster-moder fae.	de monne hannum fostermoder få.
3
Bare thi hannom thill kiercken,	bare de hannum til kirken,
och christenit thi hannom om en natt;	og kristenet de hannum om en nat;
thi kallit hannom ungen Axell-Wold,	de kaldet hannum ungen Axelvold,
thi dølit hannom, mens thi matt.	de dølget hannum, mens de måt.
4
Fastered thi hannom udi wennther,	fosteret de hannum udi vinter,
och fasterit thi hannom udi III:	og fosteret de hannum udi tre:
thet bleff ett thet skiønnest barnn,	det blev et det skønnest barn,
mand wilde med øgenn see.	man ville med øjen se.
5
Fasterd hun hannom saa lennge,	fostert hun hannum så længe,
thill hannd bleff femttam ^[1] I udg.: "femttan". aar;	til han blev femten år;
hannd bleff en thennd gieueste rider,	han blev en den gæveste ridder,
hannd war y konngens gaard.	han var i kongens gård.
6
Thi konngens mend gannger udi gaarden,	de kongens mænd ganger udi gården,
thi skyder med stang och steen:	de skyder med stang og sten:
ude gannger ungen Axell-Wold,	ude ganger ungen Axelvold,
hand skiuder thennom alle thill meen.	han skyder dennum alle til men.
7
"Lanngt beder mattu, hette-barnn!	"langt bedre måt du, hittebarn!
alt effther dinn moder at lede,	alt efter din moder at lede,
ennd thu ganger her udi kongenns gaard	end du ganger her udi kongens gård
och driffuer oss alle thill daer."	og driver os alle til dår."
8
Suarde thett ungen Axell-Wold,	svarde det ungen Axelvold,
och suøber hannd seg udi skiennde;	og svøber han sig udi skinde;
saa gaar hannd udi høger-lofft	så går han udi højerloft
for sin kier foster-moder och inde.	for sin kær fostermoder og inde.
9
Thet war unngen Axell-Wold,	det var ungen Axelvold,
hannd bleff udi kienderenn blege:	han blev udi kinderne blege:
"Alt skall ieg wide, huem moder min er,	"alt skal jeg vide, hvem moder min er,
førend ieg gannger offthe[r] udi leeg.	førend jeg ganger ofte udi leg.
10
Her sider i, min kier faster-moder,	her sidder I, min kær fostermoder,
och ieg spør ether att:	og jeg spørgr eder ad:
wed i, huem min moder er,	ved I, hvem min moder er,
y døller thet icke for meg."	I dølger det ikke for mig."
11
Thett suarde hanns kier foster-moder,	det svarde hans kær fostermoder,
saa høglig ther hun suor:	så højlig der hun svor:
"Ieg wed icke, huem din moder er	"jeg ved ikke, hvem din moder er
leffuendis paa thenne iord."	levendes på denne jord."
12
Thet war unngen Axell-Wold,	det var ungen Axelvold,
och hannd thog thill sin kniff:	og han tog til sin kniv:
"Thu skalt meg onthenn min moder wissi,	"du skalt mig enten min moder vise,
eller thet skall koste dit liff."	eller det skal koste dit liv."
13
"Gack thu thig udi høger-lofft	"gak du dig udi højerloft
blantt iomfruer och alle møer;	blandt jomfruer og alle møer;
kald hinder din kier moder,	kald hender din kær moder,
som guld-kronne berer saa høg."	som guldkrone bærer så høj."
14
Thett war ungen Axell-Wold,	det var ungen Axelvold,
hannd ind aff døren threen;	han ind af døren tren;
thet war fruer och iomfruer,	det var fruer og jomfruer,
thi stannder hannom op udi-gienn.	de stander hannum op udigen.
15
"Hell sider y, fruer och iomfruer,	"hel sidder I, fruer og jomfruer,
møer och guoden quinde,	møer og goden kvinde,
och saa min kiere moder,	og så min kære moder,
alt om hun er her[-]inde!"	alt om hun er herinde!"
16
Alle tha sade thi skiønne iomfruer,	alle da sade de skønne jomfruer,
thi gaff icke orden y giemme:	de gav ikke orden i gemme:
for-uden iomfrue Ellen,	foruden jomfrue Ellen,
hun satte gulde-kronen paa borde.	hun satte guldekronen på borde.
17
For-udenn hin stalten Elin,	foruden hin stolten Ellen,
hun sette guld-kronenn paa borde;	hun sætte guldkronen på borde;
thett will ieg for sandingen sige,	det vil jeg for sandingen sige,
hun rødnet alt som et blode.	hun rødnet alt som et blode.
18
"Hør i, min kiere moder,	"hør I, min kære moder,
thøcker ether thet icke at were stour skam,	tykker eder det ikke at være stor skam,
att y wilde gannge med gulde-kronne	at I ville gange med guldekrone
och were moder at sligen mand?"	og være moder ad slig en mand?"
19
"Ieg thuorde thet icke obenn-bare,	"jeg turde det ikke åbenbare,
for sønnden war meg mange och stuore:	for synden var mig mange og store:
ieg thuorde thet icke obenbare ^[2]+2: I udg.: "obenbare". ey obenbare,	jeg turde det ikke åbenbare ej åbenbare,
for kongen hand war min broder."	for kongen han var min broder."
20
"Høre i, kiere moder min,	"høre I, kære moder min,
alt huad ieg spør ether att:	alt hvad jeg spørgr eder ad:
wed y, huor min fader er,	ved I, hvor min fader er,
y døller thett icke for meg."	I dølger det ikke for mig."
21
"Gack thu thig udi høger-lofft,	"gak du dig udi højerloft,
alt boude blanntt rider och suenne:	alt både blandt ridder og svende:
thalle thill Erlannd, kongens-senn,	tale til Erland, kongenssøn,
kald hannom thin kiere fader."	kald hannum din kære fader."
22
Thet war lidenn Axell-Wold,	det var liden Axelvold,
och axeled hand sin skiennde;	og akselet han sin skinde;
saa gaar hannd udi høger-lofft,	så går han udi højerloft,
for rider och suenne ind.	for ridder og svende ind.
23
"Hell sider y, rider och suenne,	"hel sidder I, ridder og svende,
mør och goude quinde,	mør og gode kvinde,
och saa min kiere fader,	og så min kære fader,
alt om hannd er her[-]inde."	alt om han er herinde."
24
Alle tha sade thi rider och suenne	alle da sade de ridder og svende
och legte skauthauell paa borde:	og legte skavtavel på borde:
for-uden Erlannd kongen-sønn,	foruden Erland kongensøn,
hand kom tha først thill ordtz.	han kom da først til ords.
25
Thet war Erlannd kongen-sønn,	det var Erland kongensøn,
hannd blegned op-unnder skiennd:	han blegnet opunder skind:
"Gack hiid, liden Axell-Wold,	"gak hid, liden Axelvold,
thu est kier sønne mine."	du est kær sønne mine."
26
"Hør y thett, kier fader min,	"hør I det, kær fader min,
thøcker ether icke thett att were stour skam,	tykker eder ikke det at være stor skam,
attj ^[3] I udg.: "att i". wille thet saa lenge dolle ^[4] I udg.: "dølle".	at I ville det så længe dølge
at were fader aff sligen mand?"	at være fader af slig en mand?"
27
Thett war unngen Axell-Wold,	det var ungen Axelvold,
och hannd thog thill sin kniff:	og han tog til sin kniv:
"Y skall egte min moder,	"I skal ægte min moder,
eller thet skall koste ethers liff."	eller det skal koste eders liv."
28
Thet suarde Erlannd konngen-søn	det svarde Erland kongensøn
alt boude mett thugt och ere:	alt både med tugt og ære:
"Ieg will egte din moder,	"jeg vil ægte din moder,
thet skalthu boude sie och høre."	det skalt du både se og høre."
29
Ther war lyst udi fruerstue,	der var lyst udi fruerstue,
løst at høre ther-paa:	lyst at høre derpå:
Axell-Wold gaff sin moder bourtt,	Axelvold gav sin moder bort,
Erland kongenn-søn hinder thog.	Erland kongensøn hender tog.
30
Thet war lidenn Axell-Wold,	det var liden Axelvold,
slou op med huiden hannd:	slog op med hviden hånd:
"Y-gaard war ieg ett hette-barnn,	"i går var jeg et hittebarn,
y-dag en kongens-sønn."	i dag en kongenssøn."
:: Udi loffthed ther soffuer stalten Ellenn. ::	:: udi loftet der sover stolten Ellen. ::

Den ældste danske viseoverlevering