I Tugt og Ære

1
Thett war herre Peder,	det var herre Peder,
hannd beder leg sadell paa hest:	han beder læg saddel på hest:
"Ieg will ride meg op aff lannd,	"jeg vil ride mig op af land,
iomfruer will ieg gieste."	jomfruer vil jeg gæste."
:: Thennd iomfrue er ideligest i min hug; ::	:: den jomfrue er ideligest i min hu; ::
:: for thennd, ther wonden haffuer ey ennd. ::	:: for den, der vunden haver ej end. ::
2
Och thett war herre Peder,	og det var herre Peder,
hannd kom ther ridenn y gaarde:	han kom der ridend i gårde:
och ude stannder iomfrue Mettelil,	og ude stander jomfrue Mettelil,
hun war well suøbt y mard.	hun var vel svøbt i mår.
3
"Hell stannder y, iomfrue Mettelil!	"hel stander I, jomfrue Mettelil!
och will y were min kier[e]:	og vil I være min kær:
alle di dage, ieg leffue maa,	alle de dage, jeg leve må,
ieg will ether elske och ere.	jeg vil eder elske og ære.
4
Her stannder y, iomfrue Mettelil!	her stander I, jomfrue Mettelil!
och will y were min kier[e]:	og vil I være min kær:
huerendee finger, och ther y haffuer,	hver ene finger, og der I haver,
hun skall thet røde guld bere."	hun skal det røde guld bære."
5
"Will i meg feste och føre mig hiem,	"vil I mig fæste og føre mig hjem,
tha er thett med min wille:	da er det med min vilje:
y skall meg aller for hading fa,	I skal mig aller for håding få,
thet y mig huer dag gieller ^[1]+1: I udg.: "gieller". alt."	det I mig hver dag giljer alt."
6
"Min hest hannd kand icke iomfruer beer,	"min hest han kan ikke jomfruer bær,
och thet er icke heller min wille:	og det er ikke heller min vilje:
ieg agter icke heller att føre them hiem,	jeg agter ikke heller at føre dem hjem,
som ieg udi lønne-dom will gielle.	som jeg udi lønnedom vil gilje.
7
Och kand ieg icke ethers wille faa,	og kan jeg ikke eders vilje få,
mens ieg beder ether sa giernne:	mens jeg beder eder så gerne:
tha skall ieg sadell min ganger ghrae,	da skal jeg sadle min ganger grå,
och ride skall ieg thill Rom.	og ride skal jeg til Rom.
8
[Tha] [skall] [ieg] [sadell] [min] [ganger] [ghrae],	[] [] [] [] [] [] [*],
[och] [ride] [skall] [ieg] [thill] [Rom]:	[] [] [] [] [] []:
och y skall alderich leffue thend dag,	og I skal alderig leve den dag,
ieg skall her[-]effther komme."	jeg skal herefter komme."
9
"Ethers gannger thend haffuer y selff bethald,	"eders ganger den haver I selv betalt,
hand er ether well plichtig att bere:	han er eder vel pligtig at bære:
will y icke kome ygien,	vil I ikke komme igen,
tha ma y fuld[-]well lade were."	da må I fuldvel lade være."
10
Bortt red herre Peder,	bort red herre Peder,
hand red saa wred aff gaarde:	han red så vred af gårde:
thenn iomfrue hun ganger i høger-lofft,	den jomfrue hun ganger i højerloft,
hun leger skauthaul med sin broder.	hun leger skavtavl med sin broder.
11
Bortt red herre Peder,	bort red herre Peder,
hand war saa hierthelig wredt:	han var så hjertelig vred:
thend iomfrue hun stander y høger-lofft,	den jomfrue hun stander i højerloft,
saa hierthelig monne hun lee.	så hjertelig monne hun le.
12
Thack haffue herre Peder,	tak have herre Peder,
hannd haffde then iomfrue saa kier!	han havde den jomfrue så kær!
saa red hannd thill hindis faders,	så red han til hendes faders,
hannd bad om hinder med ere.	han bad om hender med ære.
13
Och nu haffuer herre Peder	og nu haver herre Peder
for-wonnden bode angest och harom:	forvunden både angest og harum:
och hannd soffuer nu gladelig	og han sover nu gladelig
wed ^[2] I udg.: "udi". iomfrue Metteliltz arom.	ved jomfrue Mettelils arum.
14
Thack haffue huerende danne-quinde,	tak have hver ene dannekvinde,
sin datter monne saa lere!	sin datter monne så lære!
och det will ieg for sanndingen sige,	og det vil jeg for sandingen sige,
for hinder fannger hun stor ere.	for hender fanger hun stor ære.
:: Thend iomfrue er ideligest y min hug; ::	:: den jomfrue er ideligest i min hu; ::
:: for thend, ther wonden haffuer ey ennd. ::	:: for den, der vunden haver ej end. ::

Den ældste danske viseoverlevering