Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 1
Side: 53
Titel: Terkel Trundesøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 480 A VIII 240-250
Kommentar: VIII 290-291a
Generelle oplysninger: Verstallet 147 er oversprunget i Hskr.; efter V. 159 ("160") staar Tallet "161" og Plads aaben til et Vers; Tallet 191 er oversprunget.
V. 163-164 i omvendt Orden.
1 | |
| Terckell hannd thienner i konngens gaard, | Terkel han tjener i kongens gård, |
| hannd er icke møgit rig; | han er ikke meget rig; |
| med heste och med dannesuenne | med heste og med dannesvende |
| saa herlig halder [1] I udg.: "holder". hannd sig. | så herlig holder han sig. |
| :: Saa falder hunn ledenn for hamb. [2]Andre opskrifter har "Saa fælder hun lyden forham". I denne opskrift har sidste strofe "løden". :: | :: så falder hun ****** for ham. :: |
2 | |
| Med heste och med dannesuende | med heste og med dannesvende |
| saa herlig holder hannd sig; | så herlig holder han sig; |
| med riider och med rider-spill | med ridder og med ridderspil |
| hannd priisen for di ander beer. | han prisen for de andre bær. |
3 | |
| Med rider och med andenn hoffuerck | med ridder og med anden hovværk |
| hannd priissenn for thennom monne bere; | han prisen for dennum monne bære; |
| men huert et ord och ther hannd thaller, | men hvert et ord og der han taler, |
| thi thet for konngen monne kiere. | de det for kongen monne kære. |
4 | |
| Terckell hannd thienner y konngens gaard, thenn gieueste suennd, | Terkel han tjener i kongens gård, den gæveste svend, |
| som sueret kand binnde wid siide; | som sværdet kan binde ved side; |
| huer en dag dett østenn dagis, | hver en dag det østen dages, |
| tha løster hannom ud att riide. | da lyster hannum ud at ride. |
5 | |
| Terckell hannd riider saa arlig ud, | Terkel han rider så årlig ud, |
| saa arlig unnder øe; | så årlig under ø; |
| hannd riider thill stalltenn Adeludtz, | han rider til stolten Adelus, |
| hun er saa wennen møe. | hun er så væn en mø. |
6 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hand kom ther riidenndis y gaarde; | han kom der ridendes i gårde; |
| ude stander staltenn Adeludtz, | ude stander stolten Adelus, |
| hun war well suøbt i maer. | hun var vel svøbt i mår. |
7 | |
| "Hell stannder i, staltenn Adeludtz, | "hel stander I, stolten Adelus, |
| och will y were min kiere? | og vil I være min kære? |
| alle thi dage, ieg leffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
| ieg will ether boude elske och ere." | jeg vil eder både elske og ære." |
8 | |
| "Thet skalt thu spøre min fader at | "det skalt du spørge min fader ad |
| och saa minne frennder thill raade; | og så mine frænder til råde; |
| saa giernne bliffuer ieg alder-kieriste din, | så gerne bliver jeg allerkæreste din, |
| och helst om thi mig baade." | og helst om de mig bade." |
9 | |
| "Thet will ieg icke spørge dine frennder thill rad, | "det vil jeg ikke spørge dine frænder til råd, |
| for ieg er icke saa riig; | for jeg er ikke så rig; |
| ieg beder thig, staltenn Adeludtz: | jeg beder dig, stolten Adelus: |
| wilt du were alder-kieriste min? | vilt du være allerkæreste min? |
10 | |
| Ieg beder thig, staltenn Adeludtz: | jeg beder dig, stolten Adelus: |
| wilt du bliffue min kiere; | vilt du blive min kære; |
| ieg suer thig paa min høgeste thro, | jeg sværgr dig på min højeste tro, |
| ieg will thig aller suige." | jeg vil dig aller svige." |
11 | |
| Op stod staltenn Adeludtz, | op stod stolten Adelus, |
| saa small som lilie-woennd; | så smal som liljevånd; |
| saa gaff hun Therckell Thrunessen | så gav hun Terkel Trundessen |
| sin thro med huiden hannd. | sin tro med hviden hånd. |
12 | |
| Och war hannd ther i manet, | og var han der i måned, |
| och war hand ther y tho; | og var han der i to; |
| ingen mannd thet wiste, | ingen mand det vidste, |
| och ingen mand thet fro. | og ingen mand det frå. |
13 | |
| Ingen mand thet wiste, | ingen mand det vidste, |
| och ingenn mand thet froe, | og ingen mand det frå, |
| foruden Ellenn, hindis thienneste-møe | foruden Ellen, hendes tjenestemø |
| och Therckels suenne thoe. | og Terkels svende to. |
14 | |
| Saa kom thet saa wiide | så kom det så vide |
| och ennd saa wiide y ord; | og end så vide i ord; |
| saa bliff thet saa wiide førtt, | så blev det så vide ført, |
| thett kom offuer konngens bord. | det kom over kongens bord. |
15 | |
| Konngen hand lader enn her-dag giør | kongen han lader en herdag gør |
| med rider och goude mend; | med ridder og gode mænd; |
| icke kom Therckell Trundessen, | ikke kom Terkel Trundessen, |
| før herre-dagenn hun hagde ende. | før herredagen hun havde ende. |
16 | |
| Icke kom Terckell Trundessen, | ikke kom Terkel Trundessen, |
| før herre-dagenn hat [3] I udg.: "hade". fannget ende; | før herredagen havd fanget ende; |
| kongen monne hannom sielff at-spørge: | kongen monne hannum selv adspørge: |
| "Huor haffuer thu weret saa lennge?" | "hvor haver du været så længe?" |
17 | |
| "Met min høg och med min hund | "med min høg og med min hund |
| war ieg i grønnen lunde; | var jeg i grønnen lunde; |
| huilchen suend som dyrenn skall biede, | hvilken svend som dyren skal bede, |
| hannd fannger att thøge [4] udtalt: tøve. ienn stund." | han fanger at tøve en stund." |
18 | |
| "Du riider thig at biede diur | "du rider dig at bede dyr |
| for[-]inden her Lauges haffue; | forinden her Laves have; |
| thet samme diur, thu agter at biede, | det samme dyr, du agter at bede, |
| thet leger thig lig y graffue. | det lægger dig lig i grave. |
19 | |
| Thu riider thig at biede diur | du rider dig at bede dyr |
| paa her Lauges øe; | på her Laves ø; |
| thu siger [5] I udg.: "søger". alt staltenn Adelutz, | du siger alt stolten Adelus, |
| hun er saa wennen møe. | hun er så væn en mø. |
20 | |
| Ieg [skall] fannge thig andet att giøre | jeg [*] fange dig andet at gøre |
| ennd biede thi diur y haffue; | end bede de dyr i have; |
| thu skalt med thill Isseland | du skalt med til Iseland |
| alt med her Espens [6] I udg.: "Espen". Snare." | alt med her Esbens Snare." |
21 | |
| Thet suarde Therckell Thrundessenn | det svarde Terkel Trundessen |
| boude med thugt och ere: | både med tugt og ære: |
| "Ieg haffuer saa lennge aff landet werit, | "jeg haver så længe af landet været, |
| ieg maa skøtt hiemme were." | jeg må skødt hjemme være." |
22 | |
| Thett war Danner-kongen, | det var dannerkongen, |
| hannd fick saa møget i sinde; | han fik så meget i sinde; |
| alt sad hand saa lenge | alt sad han så længe |
| och thengte paa Therckels ord. | og tænkte på Terkels ord. |
23 | |
| Och thet suarde Terckell Thrundessen, | og det svarde Terkel Trundessen, |
| sine ord kunde hannd well wennde: | sine ord kunne han vel vende: |
| "Y er min here, ieg er etherss suennd, | "I er min herre, jeg er eders svend, |
| y-huortt y wille mig sennde." | ihvort I ville mig sende." |
24 | |
| Thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| ther hun thi thidinng fro: | der hun de tiding frå: |
| hun fick stour soriig y hoffue sinn, | hun fik stor sorrig i hue sin, |
| end-dog hun boude legte och louff. | enddog hun både legte og lo. |
25 | |
| Op stod stalthenn Adeludtz, | op stod stolten Adelus, |
| och suøber hun sig y skiennd; | og svøber hun sig i skind; |
| saa gaar hun y høge-lofft | så går hun i højeloft |
| for dannsken droning ind. | for dansken dronning ind. |
26 | |
| "Her siider y, Danner-droninng, | "her sidder I, dannerdronning, |
| y er well suøbt y maer; | I er vel svøbt i mår; |
| huilchen aff min herris mend | hvilken af min herres mænd |
| skall med thill [7]+1: I udg.: "thill". thill Isselannd fare?" | skal med til til Iseland fare?" |
27 | |
| Thet suarde dannsker droning, | det svarde dansker dronning, |
| hun smiler under skiennd: | hun smiler under skind: |
| "Thet skall Therckell Thrundessen, | "det skal Terkel Trundessen, |
| hiertt-aller-kieriste diin." | hjertallerkæreste din." |
28 | |
| Thet suaret staltenn Adeludtz, | det svaret stolten Adelus, |
| siine ord kunde hun well wennde: | sine ord kunne hun vel vende: |
| "Icke haffuer ieg mere med Therckell | "ikke haver jeg mere med Terkel |
| end med end anden god suend. | end med en anden god svend. |
29 | |
| Ieg passer icke mere paa Therckell | jeg passer ikke mere på Terkel |
| ennd paa enn anden suend; | end på en anden svend; |
| men herre Gud unde mig at leffue thenn dag, | men Herre Gud unde mig at leve den dag, |
| at Therkell kommer heim [8] I udg.: "hiem". igien!" | at Terkel kommer hjem igen!" |
30 | |
| Thet war arlig om morgen, | det var årlig om morgen, |
| ther Therckell løster ud at riide; | der Terkel lyster ud at ride; |
| sennde hand siine suenne thill kiercken for sig, | sendte han sine svende til kirken for sig, |
| beder prestenn epther sig bide. | beder præsten efter sig bie. |
31 | |
| Thack haffue Therckell Thrundessenn, | tak have Terkel Trundessen, |
| hannd holt sin thro med ere: | han holdt sin tro med ære: |
| hannd red thill thenn same kiercke, | han red til den samme kirke, |
| hand weste stalt Adeludtz i at were. | han vidste stolt Adelus i at være. |
32 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd gannger aff kiercke-guolit frem; | han ganger af kirkegulvet frem; |
| helsset hannd fruer och skiønne iomfruver, | hilset han fruer og skønne jomfruer, |
| och huer wed thieris naffn. | og hver ved deres navn. |
33 | |
| Helsset hannd fruwer och skønne iomfruer, | hilset han fruer og skønne jomfruer, |
| alt som hand kunde aller-best; | alt som han kunne allerbedst; |
| alt war hanns hoff hoss staltenn Adeludtz, | alt var hans hu hos stolten Adelus, |
| hand unnte hinder aller-best. | han undte hender allerbedst. |
34 | |
| Messenn war ud-sionngen, | messen var udsungen, |
| och folcken thi fore hiem; | og folken de fore hjem; |
| Therckell och stalthenn Adeludtz | Terkel og stolten Adelus |
| thi giorde thieris thalle saa lanng. | de gjorde deres tale så lang. |
35 | |
| Thet melte stalthen Adeludtz, | det mælte stolten Adelus, |
| ther Therckell thog hinder i arm: | der Terkel tog hender i arm: |
| "Thet wed Gud fader i himmerig, | "det ved Gud fader i himmerig, |
| huor mange-fold er min harum. | hvor mangefold er min harum. |
36 | |
| Høre thu, Therckell Thrundessen, | høre du, Terkel Trundessen, |
| huad skall ieg spørge thig at: [9] bør stryges. | hvad skal jeg spørge dig ad: |
| huad skall ieg her giør, | hvad skal jeg her gør, |
| mens thu skalt aff landet fra mig?" | mens du skalt af landet fra mig?" |
37 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| klappitt hinder wed huiden kiende: | klappet hender ved hviden kinde: |
| "Thu spør icke, stalten Adeludtz, | "du spørg ikke, stolten Adelus, |
| thu est alder-kieriste min. | du est allerkæreste min. |
38 | |
| Høre thu, stalthenn Adeludtz, | høre du, stolten Adelus, |
| thu skalt huerchen sorig [10] I udg.: "sørig". [11]Syntaktisk burde her være verbum. eller quide; | du skalt hverken sørrig eller kvide; |
| enn stacket rexe [12] udtalt: rejse. er snarlig ennd, | en stakket rejse er snarlig endt, |
| ieg skall thill Isselannd riide. | jeg skal til Iseland ride. |
39 | |
| En stacket rexe er snarlig ennd, | en stakket rejse er snarlig endt, |
| ieg skall thill Isselannd riide; | jeg skal til Iseland ride; |
| men will thet Gud, ieg komer igien, | men vil det Gud, jeg kommer igen, |
| och gledenn then skalthu liide." | og glæden den skalt du lide." |
40 | |
| "Thig thøcker enn stacket rexe were snarlig end, | "dig tykker en stakket rejse være snarlig endt, |
| thill Issland at riide; | til Island at ride; |
| meg thøcker enn stacket thid were lang, | mig tykker en stakket tid være lang, |
| som althid skall sorig [13] I udg.: "sørig". [14]Syntaktisk burde her være verbum. och quide." | som altid skal sørrig og kvide." |
41 | |
| Thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun fulde Terckell thill sinn hest; | hun fulgte Terkel til sin hest; |
| thet kunde well fruer och iomfruer kiende, | det kunne vel fruer og jomfruer kende, |
| att sorigen war hindis giest. | at sorrigen var hendes gæst. |
42 | |
| Thet war Terckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd ragte stalt Adeludtz hannd: | han rakte stolt Adelus hånd: |
| "Ieg giffuer thig, stalthen Adeludtz, | "jeg giver dig, stolten Adelus, |
| alle mine fernne land. | alle mine fjerne land. |
43 | |
| Fiere aff mine suenne | fire af mine svende |
| thager ieg aff lanndet med mig; | tager jeg af landet med mig; |
| thi ander skulle hiemme were, | de andre skulle hjemme være, |
| thage ware och thienne theg." | tage vare og tjene dig." |
44 | |
| Therckell hannd four aff lanndet udt, | Terkel han for af landet ud, |
| hannd agte ther icke lennge att were; | han agte der ikke længe at være; |
| igien stod staltenn Adeludtz, | igen stod stolten Adelus, |
| saa mange-faldt wor hindis quide. | så mangefold var hendes kvide. |
45 | |
| Thi wonnde op dieris silcke-segell | de vunde op deres silkesejel |
| medt thieris forgildenne rad; | med deres forgyldene rå; |
| saa seglett thi thill Isselannd | så sejlet de til Iseland |
| mennder end mannedt tho. | mindre end måned to. |
46 | |
| Skibet skrider, och børenn blesser, | skibet skrider, og børen blæser, |
| och bølenn leger for borde; | og bølgen leger for borde; |
| alt sad Therkell Thrundessen, | alt sad Terkel Trundessen, |
| hannd giider icke thalt iett orde. | han gider ikke talt et orde. |
47 | |
| Thet suarde Terckell Thrundessen, | det svarde Terkel Trundessen, |
| och taerenne ranndt hannom paa kiennde: | og tårerne randt hannum på kinde: |
| "Børen bles saa striide, | "børen blæs så stride, |
| och bølenn farer her[-]ind." | og bølgen farer herind." |
48 | |
| Thet suarde Terckell Trundessen, | det svarde Terkel Trundessen, |
| och thale hannd saa wed sig: | og talte han så ved sig: |
| "Herre her Gudt fader i himmerig, | "Herre Her Gud fader i himmerig, |
| hur hierthelig lenges mig!" | hur hjertelig længes mig!" |
49 | |
| Thet suarde her Espin Snar, | det svarde her Esben Snar, |
| och hannd fick saa thill ordtz: | og han fik så til ords: |
| "Thu [seder] icke nu i høger-lofft | "du [*] ikke nu i højerloft |
| och leger skautaull paa boer. | og leger skavtavl på bord. |
50 | |
| Bølenn thi leger paa bore, | bølgen de leger på borde, |
| och thig rinder thaere paa kiennde; | og dig rinder tåre på kinde; |
| thu seder icke nu i høgeloufft | du sidder ikke nu i højeloft |
| och thaler med aller-kieriste dine." | og taler med allerkæreste dine." |
51 | |
| "Ieg will segle enn søe met thig | "jeg vil sejle en sø med dig |
| om thusinde gyldenn at thare; | om tusinde gylden at tære; |
| och ieg will bryde enn stang met thig | og jeg vil bryde en stang med dig |
| om alle iomfruer dier ere." | om alle jomfruer der ere." |
52 | |
| Thet war herre Espenn Snar, | det var herre Esben Snar, |
| thog Terckell i sin arm: | tog Terkel i sin arm: |
| "Ieg beder theg, kiere stalbroder min, | "jeg beder dig, kære staldbroder min, |
| for-giff mig thenne harum!" | forgiv mig denne harum!" |
53 | |
| Saa kaste thi thieris acker | så kaste de deres anker |
| paa thenn huide sannd; | på den hvide sand; |
| Therckell och her Sti Ionnssen | Terkel og her Stig Jonssen |
| thi threenne ther først paa lannd. | de trene der først på land. |
54 | |
| Mitt udi thenn bare-gaard | midt udi den borgegård |
| ther axelett thi thieris skyennde; | der akselet de deres skinde; |
| saa gaar thi udi høge-lofft | så går de udi højeloft |
| for Isslandtz konning och ind. | for Islands konning og ind. |
55 | |
| "Her sider y, Isselanndtz koning, | "her sidder I, Iselands konning, |
| alt øffuer ethers brede bor; | alt over eders brede bord; |
| konngen ud-aff Dannemarck | kongen udaf Dannemark |
| haffuer senndt ether breffue och ordt." | haver sendt eder breve og ord." |
56 | |
| Thett war Isselanndtz koning, | det var Iselands konning, |
| thog brøuen i sin hanndt; | tog breven i sin hånd; |
| thog hannd ud enn liidenn kniff, | tog han ud en liden kniv, |
| skaer thennom i støcker smae. | skar dennum i stykker små. |
57 | |
| Thet melthe Therckell Trundessen, | det mælte Terkel Trundessen, |
| och saa thog hannd opaa: | og så tog han oppå: |
| "War thi breffue saa ilde skreffuit, | "var de breve så ilde skrevet, |
| men i skar thennom saa smae?" | men I skar dennum så små?" |
58 | |
| "Thu thi quer, Therckell Trundessen | "du ti kvær, Terkel Trundessen |
| thu thørst mig inthed suare; | du tørst mig intet svare; |
| saa tha haffuer fader thin | så da haver fader din |
| uertt paa miner skaade." | vært på miner skade." |
59 | |
| Thet suarde Therckell Thrundessen, | det svarde Terkel Trundessen, |
| thet hanndt [15] I udg.: "hannd[is]t". ther hannd thuorde: | det han der han turde: |
| "Saa liidet kunde ieg ther-i wolde, | "så lidet kunne jeg deri volde, |
| min fader hannd ilde giorde." | min fader han ilde gjorde." |
60 | |
| "Hør thu, Terckell Thrundessenn, | "hør du, Terkel Trundessen, |
| haffuer thu thet icke føre hørtt: | haver du det ikke førre hørt: |
| thet skall grissenn gielde, | det skal grisen gælde, |
| thenn gammell suin haffuer giortt." | den gamle svin haver gjort." |
61 | |
| Thet suarde Terckell Thrundessen, | det svarde Terkel Trundessen, |
| thet drestest ther hannd thuorde: [16] rettere: "kunde" (∼ "munde"). | det dristigst der han turde: |
| "Ther kannd op-wexe saa lidenn en griis | "der kan op vokse så liden en gris |
| med huasse thender i munde." | med hvasse tænder i munde." |
62 | |
| "Otte thønnder aff thet huide søell | "otte tønder af det hvide sølv |
| thet skatted thin fader fra meg; | det skattet din fader fra mig; |
| siu thønder aff thet røde guld | syv tønder af det røde guld |
| will ieg icke haffue [for] [theg]." | vil jeg ikke have [*] [*]." |
63 | |
| Alle samenns thi dannske konngens mend | alle sammens de danske kongens mænd |
| fick arloff hiem at fare, | fik orlov hjem at fare, |
| forudenn Terckell Trundessen, | foruden Terkel Trundessen, |
| hannd mat y tharnnet der [17]+1: <dvs.> der være; sidste Bogstav gennemstreget af Skriveren, der vistnok har villet ændre Ordet til der-ued. uer. | han måt i tårnet der vær. |
64 | |
| Alle tha stod thi dannske kongens mend, | alle da stod de danske kongens mænd, |
| thi skaer saa ilde wed; | de skar så ilde ved; |
| saa thog thi Terckell Thrundessen, | så tog de Terkel Trundessen, |
| wonnde hannom i tharnnet ned. | vunde hannum i tårnet ned. |
65 | |
| "Far-well, her Espenn Snar, | "farvel, her Esben Snar, |
| for-glem icke stalbroder dinn; | forglem ikke staldbroder din; |
| sig stalthenn Adeludtz goude-natt, | sig stolten Adelus godenat, |
| hun er allerkieriste min. | hun er allerkæreste min. |
66 | |
| Thu bid hinnder danntze och kuede | du bed hender danse og kvæde |
| och were i hierthet fro; | og være i hjertet fro; |
| ieg will med hinder inden iammeling-mod | jeg vil med hender inden jammelingmod |
| och boude boge [18] I udg.: "bøge". och boe." | og både bygge og bo." |
67 | |
| Thet suarde Therkels liden sma-dreng, | det svarde Terkels liden smådreng, |
| hand stod y kiorthell rød: | han stod i kjortel rød: |
| "Ennthen skall ieg Therkell hiem føllge, | "enten skal jeg Terkel hjem følge, |
| eller ieg skall hoes hannom død." | eller jeg skal hos hannum død." |
68 | |
| "Faar thu hiem, thu lidenn sma-drenng, | "far du hjem, du liden smådreng, |
| mine ord kanntu well giemme: | mine ord kant du vel gemme: |
| thu siger staltenn Adeludtz thusiind gode-natt, | du siger stolten Adelus tusind godenat, |
| thu bed hinder meg aller for-gleme." | du bed hender mig aller forglemme." |
69 | |
| Saa wonnde thi op thieris silcke-segell | så vunde de op deres silkesejel |
| med thieris for-gyldenne rad; | med deres forgyldene rå; |
| saa seglet thy thill Dannemarck | så sejlet de til Dannemark |
| minder end manned tho. | mindre end måned to. |
70 | |
| Skiibet skriider, och børenn blesser, | skibet skrider, og børen blæser, |
| och bølgenn leger for bore; | og bølgen leger for borde; |
| alt sad herre Espenn Snar, | alt sad herre Esben Snar, |
| hannd gad icke thalt iet orde. | han gad ikke talt et orde. |
71 | |
| Saa kaste thi thieris acker | så kaste de deres anker |
| paa thenn huide sannd; | på den hvide sand; |
| thet war here Espenn, | det var herre Esben, |
| hand tren ther først paa lannd. | han tren der først på land. |
72 | |
| Thet war herre Espenn Snar, | det var herre Esben Snar, |
| hand threnn ther først paa lannd; | han tren der først på land; |
| thet war stalthenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun reker hannom huiden hand. | hun rækker hannum hviden hånd. |
73 | |
| "Well-kommen, herre Espenn Snar, | "velkommen, herre Esben Snar, |
| och kiere morbroder min; | og kære morbroder min; |
| huor er Terckell Thrundessenn, | hvor er Terkel Trundessen, |
| kiere stalbroder thin? | kære staldbroder din? |
74 | |
| Ieg beder thig, herre Espenn Snare, | jeg beder dig, herre Esben Snare, |
| at thu wilt sige mig sanndt: | at du vilt sige mig sandt: |
| huor er Therckell Trundessen, | hvor er Terkel Trundessen, |
| som for med thig aff lannd?" | som for med dig af land?" |
75 | |
| "Therckell hannd thienner y Isslannd | "Terkel han tjener i Island |
| alt boude for guld och ere; | alt både for guld og ære; |
| hannd bad meg sige thig goude-nat, | han bad mig sige dig godenat, |
| thu est hanns hierthens-kier." | du est hans hjertenskær." |
76 | |
| Thett suarde staltenn Adelutz, | det svarde stolten Adelus, |
| thaerenn rand paa hindis kiennde: | tåren randt på hendes kinde: |
| "Raade Gud[-]fader i himmerig, | "råde Gudfader i himmerig, |
| och Therckell bliffuer nogen thid mine! | og Terkel bliver nogen tid mine! |
77 | |
| Høre thu thet, thu lidenn sma-dreng, | høre du det, du liden smådreng, |
| sandingenn siger thu mig: | sandingen siger du mig: |
| huor er Therckell Thrundessen, | hvor er Terkel Trundessen, |
| som foer aff landet met thig?" | som for af landet med dig?" |
78 | |
| "Terkell hannd seder i Isselannd | "Terkel han sidder i Iseland |
| i tharenn och hardenn giemme: | i tåren og hården gemme: |
| hannd beder ether for thenn ouerste Gud, | han beder eder for den øverste Gud, |
| y will hannom aller for-gleme." | I vil hannum aller forglemme." |
79 | |
| "Seder hannd Therckell i Isselannd | "sidder han Terkel i Iseland |
| y tharn och harde ienn-giemme, | i tårn og hårde indgemme, |
| ieg will mit liff for hannom wog, | jeg vil mit liv for hannum vov, |
| ieg will hannom aller for-glemme." | jeg vil hannum aller forglemme." |
80 | |
| Thet stod thenn sommer frem, | det stod den sommer frem, |
| och arett thager thill at liide; | og året tager til at lide; |
| thet war her Sti Ionnssen, | det var her Stig Jonssen, |
| hannd løster ud at riide. | han lyster ud at ride. |
81 | |
| Tha løster her Sti Ionnssen | da lyster her Stig Jonssen |
| hand løster at riide; | han lyster at ride; |
| hannd rider thill her Laffues gard, | han rider til her Laves gård, |
| om hanns datter at bede. | om hans datter at bede. |
82 | |
| Thet war here Sti Ionnssen, | det var herre Stig Jonssen, |
| hannd kom ther ridenndis i gaarde; | han kom der ridendes i gårde; |
| ude stannder herre Lauge, | ude stander herre Lave, |
| hannd war well suøbt y marde. | han var vel svøbt i måre. |
83 | |
| "Her stannder thu, here Lauge, | "her stander du, herre Lave, |
| kierre stald-broder min; | kære staldbroder min; |
| thu giff meg staltenn Adeludtz, | du giv mig stolten Adelus, |
| kiere datter thinn." | kære datter din." |
84 | |
| Thet suarde herre Laffue, | det svarde herre Lave, |
| hannd war enn mand saa brad: | han var en mand så brat: |
| "Ieg will gange i høger-loufft | "jeg vil gange i højerloft |
| och spørge hinder selff thill rade." | og spørge hender selv til råde." |
85 | |
| Thet war herre Laffue, | det var herre Lave, |
| hannd suøber sig y skiennd; | han svøber sig i skind; |
| saa gaar hannd i høger-lofft | så går han i højerloft |
| for sin kiere datter och innd. | for sin kære datter og ind. |
86 | |
| "Her sider thu, stalthenn Adelutz, | "her sidder du, stolten Adelus, |
| well er thig alle thinne dage: | vel er dig alle dine dage: |
| theg beder Sti her Ionnssen, | dig beder Stig her Jonssen, |
| och hannom skaltu haffue." | og hannum skalt du have." |
87 | |
| Thett war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun suor om Gud och mend: | hun svor om Gud og mænd: |
| "Thet kom aller udi min houff, | "det kom aller udi min hu, |
| thet ieg wille giffthes ennd. | det jeg ville giftes end. |
88 | |
| Hør thu, Elenne-lile, | hør du, Ellenelille, |
| och suar thu nu med meg; | og svar du nu med mig; |
| will thet Gud, ieg leff maa, | vil det Gud, jeg lev må, |
| ieg skall well lønne thig." | jeg skal vel lønne dig." |
89 | |
| Op stod Ellenne-lille, | op stod Ellenelille, |
| saa thog hun paa: | så tog hun på: |
| "I giffuer meg min iomfrue icke andenn mand, | "I giver mig min jomfrue ikke anden mand, |
| ennd hun sielff haffue will!" | end hun selv have vil!" |
90 | |
| Thet suarde her Laffue, | det svarde her Lave, |
| hannd war i suarenn saa brad: | han var i svaren så brat: |
| "Maa ieg icke min datter bortt-giffue | "må jeg ikke min datter bortgive |
| foruden hinndes ternnes raad?" | foruden hendes ternes råd?" |
91 | |
| Aller warit med hindis wille, | aller var det med hendes vilje, |
| och aller sagde hun ia; | og aller sagde hun ja; |
| alligeuell drucke thi brollup [19] I udg.: "brøllup". | alligevel drukke de bryllup |
| thenn samme mannitz-dag. | den samme månedsdag. |
92 | |
| Saa lagde thi thill brollups-kost [20] I udg.: "brøllups-kost". | så lagde de til bryllupskost |
| bode winn och mød; | både vin og mjød; |
| saa saare sørgit staltenn Adelutz | så såre sørget stolten Adelus |
| och hinndis thienneste-møe. | og hendes tjenestemø. |
93 | |
| Staltenn Adeludtz sider paa brude-bennck, | stolten Adelus sidder på brudebænk, |
| hun falder [21] I udg.: "felder". saa mødige tare; | hun falder så modige tåre; |
| hindis moder gannger hinder thill och fra, | hendes moder ganger hender til og fra, |
| hun giffuer hinder orden hinne harde. | hun giver hender orden hine hårde. |
94 | |
| "Thennd suend hannd sither i Issland, | "den svend han sidder i Island, |
| ther thin hug leger paa; | der din hu ligger på; |
| om hand her i affthenn ware | om han her i aften vare |
| thu skulle hannom aller faa." | du skulle hannum aller få." |
95 | |
| Thet suarde stalthenn Adeludtz, | det svarde stolten Adelus, |
| tharenn aff hindes øgenne runde: | tåren af hendes øjene runde: |
| "Then løcke, herre Gud meg giffue will, | "den lykke, Herre Gud mig give vil, |
| thenn kand meg ingen formenne." | den kan mig ingen formene." |
96 | |
| Thet war sildig om afftenn, | det var sildig om aften, |
| thi fulde then brud thill sennge; | de fulgte den brud til senge; |
| Adelutz och hindis thienneste-møe | Adelus og hendes tjenestemø |
| thi giorde thieris tale saa lennge. | de gjorde deres tale så længe. |
97 | |
| "Høre thu, Elenne-lille, | "høre du, Ellenelille, |
| wilt thu were brud for meg? | vilt du være brud for mig? |
| kommer Terckell aff Isselannd hiem, | kommer Terkel af Iseland hjem, |
| och well saa lønner hannd thig." | og vel så lønner han dig." |
98 | |
| Thack haffue Ellenne[-lille], | tak have Ellene, |
| hun suarde hindis iomfruv saa well: | hun svarde hendes jomfru så vel: |
| "Alt er i thenn ienneste, | "alt er I den eneste, |
| ieg thet for giøre will." | jeg det for gøre vil." |
99 | |
| Thet war sildig om affthenn, | det var sildig om aften, |
| tha hagde thi rad thet saa: | da havde de rådt det så: |
| Ellenne gick thill brude-seng, | Ellene gik til brudeseng, |
| och Adeludtz hun gick frae. | og Adelus hun gik fra. |
100 | |
| Thett war Sti her Ionnssen, | det var Stig her Jonssen, |
| klapet bruden wed huiden kiennde: | klappet bruden ved hviden kinde: |
| "Er ieg nu thenn kierest, | "er jeg nu den kærest, |
| y haffuer i thette sinde?" | I haver i dette sinde?" |
101 | |
| Thett suarde Ellenne-lile | det svarde Ellenelille |
| med hindis iomfrues rad: | med hendes jomfrues råd: |
| "Alt er y min aller-kierist, | "alt er I min allerkærest, |
| ieg mate icke Terckell faa. | jeg måtte ikke Terkel få. |
102 | |
| Ieg will thet aller for-suere, | jeg vil det aller forsværge, |
| ie [22] I udg.: "ieg". haffde io Terckell Trundessen kier: | jeg havde jo Terkel Trundessen kær: |
| men ieg suer thet wed thenn ouerste Gud, | men jeg sværgr det ved den øverste Gud, |
| hand bød meg aller uerre." | han bød mig aller uære." |
103 | |
| Thet war arlig om morgen, | det var årlig om morgen, |
| tha hagde thi rad thet saa: | da havde de rådt det så: |
| Adeludtz gick thill brude-senng, | Adelus gik til brudeseng, |
| Ellenne hun gick ther-fraa. | Ellene hun gik derfra. |
104 | |
| Thet war arlig om morgen, | det var årlig om morgen, |
| thet første dagenn hannd war lius: | det første dagen han var lys: |
| tha kom Danner-koninge[n] | da kom dannerkonninge |
| i thet bruede-hus. | i det brudehus. |
105 | |
| Hannd thog med sig thet goude gould-bannd | han tog med sig det gode guldbånd |
| och saa thet guld saa rød; | og så det guld så rød; |
| thet wilde hanndt giffue Sti her Ionnssen, | det ville han give Stig her Jonssen, |
| om bruden er icke møe. | om bruden er ikke mø. |
106 | |
| "Her haffuer thu thet røde guld | "her haver du det røde guld |
| och saa thet goude [23]+1: I udg.: "goude". goude guld-bonnd: | og så det gode gode guldbånd: |
| thet giffuer ieg theg, Sti her Ionnssen, | det giver jeg dig, Stig her Jonssen, |
| om ther er thuill y-blandt." | om der er tvivl iblandt." |
107 | |
| "Haffue thu selff thit goude guld-bonnd | "have du selv dit gode guldbånd |
| och saa thet guld saa rød! | og så det guld så rød! |
| thu gaff meg stalthen Adeludtz, | du gav mig stolten Adelus, |
| hun war saa wennen møe. | hun var så væn en mø. |
108 | |
| Fuld[-]thit haffuer thet weret meg sagt, | fuldtit haver det været mig sagt, |
| att stalt Adeludtz war icke møe; | at stolt Adelus var ikke mø; |
| tha thuorde ieg først giffue loff med hinder, | da turde jeg først give lov med hender, |
| skulle ieg y morgen død. | skulle jeg i morgen død. |
109 | |
| Fuld[-]thit haffuer thet weret mig sagd, | fuldtit haver det været mig sagt, |
| att Adeludtz war Terckels wiff; | at Adelus var Terkels viv; |
| hinndis orsag will ieg giøre, | hendes årsag vil jeg gøre, |
| skulle ieg i morgenn lade mit liff." | skulle jeg i morgen lade mit liv." |
110 | |
| "Er ett sanndigen, tho [24] I udg.: "thu". siger for mig, | "er det sandingen, du siger for mig, |
| at Adeludtz hun er møe, | at Adelus hun er mø, |
| icke [skall] Therckell Trundessen y ar | ikke [*] Terkel Trundessen i år |
| y Isslannd for hindis skylldt død. | i Island for hendes skyld død. |
111 | |
| Tha skall ieg sadell wore heste | da skal jeg sadle vore heste |
| y dag och riide med fred: | i dag og ride med fred: |
| will wi giøre brudenn ere y dag, | vil vi gøre bruden ære i dag, |
| for hun er wenner-løs." [25] bedre: frende-løs ell. fader-løs. | for hun er vennerløs." |
112 | |
| Saa drucke thi brøllup, | så drukke de bryllup, |
| och saa d[r]øff [26] døff (jf. V. 174). thi thieris rim;[27] "Rim" vist i Betydningen "Snak". | og så drev de deres rim; |
| ottennde dagen ther-effther | ottende dagen derefter |
| saa førde thi bruden hiem. | så førte de bruden hjem. |
113 | |
| Stalt Adeludtz gaar y her Sti Ionnssens gaard | stolt Adelus går i her Stig Jonssens gård |
| boude ud och inde; | både ud og inde; |
| thet will ieg for sandenn sige, | det vil jeg for sanden sige, |
| hun baar saa blege kiennde. | hun bar så blege kinde. |
114 | |
| Saa leste hannd op thi kiester tholl, | så læste han op de kister tolv, |
| thi ware alle fulde aff guld; | de vare alle fulde af guld; |
| dem gaff hand staltenn Adeludtz, | dem gav han stolten Adelus, |
| for hun skulle were hannom huld. | for hun skulle være hannum huld. |
115 | |
| "Ia" sagde staltenn Adeludtz, | "ja" sagde stolten Adelus, |
| ther hun saa thet møgle guld; | der hun så det møgle guld; |
| tha sagde hun lestelig wed siig ienne: | da sagde hun listelig ved sig ene: |
| "Ieg will were Terckell huld." | "jeg vil være Terkel huld." |
116 | |
| Och saa thog hun thet møgle guld, | og så tog hun det møgle guld, |
| thet leger hun paa enn skude; | det lægger hun på en skude; |
| thet sennde hun thill Issland, | det sendte hun til Island, |
| och løste saa Therckell ud. | og løste så Terkel ud. |
117 | |
| Thet war Terckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hand fuor aff Isslannd hiem; | han for af Island hjem; |
| saa stercke tha war thi thiding, | så stærke da var de tiding, |
| som hannom gick y-gienn. | som hannum gik igen. |
118 | |
| Saa stercke tha ware the thidinng, | så stærke da vare de tiding, |
| thi gick hannom aller-nest: | de gik hannum allernæst: |
| att thet war her Sti Ionnssen, | at det var her Stig Jonssen, |
| hand hagde stalt Adeludtz fest. | han havde stolt Adelus fæst. |
119 | |
| Thet war Terckell Trundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| riider [28]+1: I udg.: "riider". i fremerst y riider-skare; | rider i fremmerst i ridderskare; |
| sennder hand bud thill staltenn Adeludtz, | sender han bud til stolten Adelus, |
| beder hinder thill kierckenn fare. | beder hender til kirken fare. |
120 | |
| Thett war staltenn Adelutz, | det var stolten Adelus, |
| ther hun thi tiding froe: | der hun de tiding frå: |
| hun hagde stoer soriig y hierthet sin, | hun havde stor sorrig i hjertet sin, |
| ennd-dog hun boude legte och loff. | enddog hun både legte og lo. |
121 | |
| Adeludtz gannger y høgelofft, | Adelus ganger i højeloft, |
| kleder sig saa rød, saa rød som rossenns-blomme; [29] forvansket. | klæder sig så rød, så rød som rosensblomme; |
| saa farer hun thill kiercken | så farer hun til kirken |
| och fagner Therkels komme. | og fagner Terkels komme. |
122 | |
| Therckell beder sadell | Terkel beder sadle |
| sin gannger ghraa med ere; | sin ganger grå med ære; |
| saa rider hannd thill thenn same kiercke, | så rider han til den samme kirke, |
| som hand wiste Adeludtz i att were. | som han vidste Adelus i at være. |
123 | |
| Thet war Therckell Thrundessenn, | det var Terkel Trundessen, |
| hand thaller thill sinn dreng med ere: | han taler til sin dreng med ære: |
| "Huem thog aff thet huode-guld, | "hvem tog af det hovedguld, |
| stalt Adeludtz pleir att beer?" | stolt Adelus plejr at bær?" |
124 | |
| Thet suarde thenn lidenn sma-drenng, | det svarde den liden smådreng, |
| hand stod y skarlagenn sma: | han stod i skarlagen små: |
| "Thet haffuer herre Sti Ionnssen giort, | "det haver herre Stig Jonssen gjort, |
| hannd boer sig sønden aa." | han bor sig sønden å." |
125 | |
| Therckell hannd threenn offuer thi stuole, | Terkel han tren over de stole, |
| och hand trenn øffuer thi skammell: | og han tren over de skammel: |
| hand threnn y stalt Adeludtz stuoll, | han tren i stolt Adelus stol, |
| hannd giorde ther-aff gott gammell. | han gjorde deraf godt gammel. |
126 | |
| "Her stannder thu, staltenn Adeludtz, | "her stander du, stolten Adelus, |
| wiltu thet sige meg: | vilt du det sige mig: |
| war thet med thin wille giortt, | var det med din vilje gjort, |
| thet thu brødst thro mod mig?" | det du brødst tro mod mig?" |
127 | |
| Thet suarde staltenn Adelutz, | det svarde stolten Adelus, |
| och tharenn runde paa hindis kiennde: | og tåren runde på hendes kinde: |
| "Thet war med faders och frennderens rad, | "det var med faders og frændernes råd, |
| och aller med myn minde." | og aller med min minde." |
128 | |
| "Hør thu thet, staltenn Adeludtz, | "hør du det, stolten Adelus, |
| och war thet icke med thinn wille: | og var det ikke med din vilje: |
| tha will ieg slae her Stii Ionnssen y-hiell | da vil jeg slå her Stig Jonssen ihjel |
| och theg fra hannom ad-skillie." | og dig fra hannum adskille." |
129 | |
| Thet suarde stalthenn Adeludtz, | det svarde stolten Adelus, |
| och saa thog hun paa: | og så tog hun på: |
| "Thet for-biude thenn øuerst Gud, | "det forbyde den øverst Gud, |
| at y skulle thet giøre! | at I skulle det gøre! |
130 | |
| Thet for-biude thenn øuerste Gudt! | det forbyde den øverste Gud! |
| thet er ret aller min wilge; | det er ret aller min vilje; |
| thenn same Gud, oss sammen kom, | den samme Gud, os sammen kom, |
| hand kand oss beder at-skillie. | han kan os bedre adskille. |
131 | |
| Nu beder ieg ether, Therckell, | nu beder jeg eder, Terkel, |
| enn bønn skulle y meg wede: | en bøn skulle I mig vide: |
| y skulle riide thill her Peders gard, | I skulle ride til her Peders gård, |
| om hanns dather at bede. | om hans datter at bede. |
132 | |
| I beder icke om thennd onngest, | I beder ikke om den ungest, |
| y beder icke om thennd eldste; | I beder ikke om den ældste; |
| y beder om staltenn Sesselile, | I beder om stolten Sisellille, |
| hun er thennd aller-best. | hun er den allerbedst. |
133 | |
| I beder om staltenn Sisselil | I beder om stolten Sisellil |
| med rossenns-kinnder huide: | med rosenskinder hvide: |
| huerende mand, ther hinder sier | hver ene mand, der hender ser |
| thi siger, hun er meg lige." | de siger, hun er mig lige." |
134 | |
| "Høre thu, staltenn Adeludtz, | "høre du, stolten Adelus, |
| the[t] skall efther dinne wille were; | de skal efter dine vilje være; |
| men thet will ieg for sanddiingen sige, | men det vil jeg for sandingen sige, |
| ieg fanger hinder aller saa kier." | jeg fanger hender aller så kær." |
135 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hand beder leg sadell paa hest: | han beder læg saddel på hest: |
| "Ieg will ride meg op aff land, | "jeg vil ride mig op af land, |
| her Peder will ieg gieste." | her Peder vil jeg gæste." |
136 | |
| Thett war Terkell Trundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd kom ther ridenn y gaard; | han kom der ridend i gård; |
| ude stannder here Peder, | ude stander herre Peder, |
| hannd war well suøbt y mare. | han var vel svøbt i måre. |
137 | |
| "Her stannder thu, her Peder, | "her stander du, her Peder, |
| kiere stalbroder mine; | kære staldbroder mine; |
| wilt thu giffue meg iomfru Sisselle, | vilt du give mig jomfru Sisele, |
| kiere datter dine?" | kære datter dine?" |
138 | |
| Thet suarde here Pieder, | det svarde herre Peder, |
| hannd war y houenn saa brad: | han var i huen så brat: |
| "Ieg will gannge y høger-lofft | "jeg vil gange i højerloft |
| och spørge min datter thill rad." | og spørge min datter til råd." |
139 | |
| Mett udi thennd bare-gaard | midt udi den borgegård |
| ther axelett thi thieris skiennde; | der akselet de deres skinde; |
| saa gannger thi udi høger-lofft | så ganger de udi højerloft |
| for fruer och iumfruer ind. | for fruer og jomfruer ind. |
140 | |
| "Hell stannder thu, stalthenn Sisselile, | "hel stander du, stolten Sisellille, |
| well er thig alle thinne dage: | vel er dig alle dine dage: |
| theg beder Therckell Thrundessen, | dig beder Terkel Trundessen, |
| och hannom skaltu haffue." | og hannum skalt du have." |
141 | |
| Op stod staltenn Sisselel, | op stod stolten Sisellil, |
| hun suarde sinn fader med ere: | hun svarde sin fader med ære: |
| "Thet er unnt [30] vunt ell. vnnt? at loffue thend suend, | "det er ondt at love den svend, |
| enn anden fru haffuer kiere." | en anden fru haver kære." |
142 | |
| Saa fick thi hinndis willie, | så fik de hendes vilje, |
| och gladelig sagde hun ia; | og gladelig sagde hun ja; |
| saa drucke thi det brølup | så drukke de det bryllup |
| denn same manetz-dag. | den samme månedsdag. |
143 | |
| Saa lagde thi thill brollups-kost [31] I udg.: "brøllups-kost". | så lagde de til bryllupskost |
| denn kost skulde thi giøre; | den kost skulle de gøre; |
| alt spurde thi Terckell Thrundessen, | alt spurgte de Terkel Trundessen, |
| huem den [32] I udg.: "der". hans brud skulle rede.[33] rettere: "føre" (∼ "giøre"). | hvem den hans brud skulle rede. |
144 | |
| Thet suarde Sissels moder, | det svarde Sisels moder, |
| hun smiler under skiennd: | hun smiler under skind: |
| "Bed thu staltenn Adeludtz, | "bed du stolten Adelus, |
| som føre war aller-kieriste thinn!" | som førre var allerkæreste din!" |
145 | |
| Thet war Therckell Trundessenn, | det var Terkel Trundessen, |
| hand beder leg sadell paa hest: | han beder læg saddel på hest: |
| "Wi will ride oss op aff lanndt, | "vi vil ride os op af land, |
| staltenn Adeludtz will ieg gieste." | stolten Adelus vil jeg gæste." |
146 | |
| Thett war Terckell Trundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd kom ther ridendis y gaarde; | han kom der ridendes i gårde; |
| ude stannder Stii her Ionnssen, | ude stander Stig her Jonssen, |
| hannd war well suøbt y mard. | han var vel svøbt i mår. |
147 | |
| "Hell stannder thu, her Sti Ionnssen, | "hel stander du, her Stig Jonssen, |
| thu est well suøbt i mard; | du est vel svøbt i mår; |
| huor lider staltenn Adeludtz, | hvor lider stolten Adelus, |
| aller-kieriste hustru thin?" | allerkæreste hustru din?" |
148 | |
| "Høre thu, Therckell Thrundessen, | "høre du, Terkel Trundessen, |
| kiere stalbroder min: | kære staldbroder min: |
| wi will gha udi høger-lofft | vi vil gå udi højerloft |
| thill staltenn Adeludtz ind." | til stolten Adelus ind." |
149 | |
| Thet war Terckell Trundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hand ind aff dørenn thren; | han ind af døren tren; |
| thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun stander hannom op igien. | hun stander hannum op igen. |
150 | |
| "Hell stannder i, staltenn Adeludtz, | "hel stander I, stolten Adelus, |
| i er ien fruv saa fin; | I er en fru så fin; |
| will y were thenn ienne fru, | vil I være den ene fru, |
| som skall rede unnge brud min?" | som skal rede unge brud min?" |
151 | |
| Lenge stod staltenn Adeludtz, | længe stod stolten Adelus, |
| hund thuorde hannom inthet suar; | hun turde hannum intet svar; |
| "Ia" sagde Sti her Ionssen, | "ja" sagde Stig her Jonssen, |
| "ieg will selff med hinder fare." | "jeg vil selv med hender fare." |
152 | |
| Lenge stod Terckell Trundessen, | længe stod Terkel Trundessen, |
| och thengte hand med sig: | og tænkte han med sig: |
| "Wilde ickom [34] I udg.: "ickon". staltenn Adeludtz komme, | "ville ikkun stolten Adelus komme, |
| saa lidit skiøtte ieg om thig." | så lidet skøtte jeg om dig." |
153 | |
| Buort red Therckell Thrundessen, | bort red Terkel Trundessen, |
| hand war i hugen saa fru; | han var i huen så fro; |
| for hind stalten Adeludtz | for hin stolten Adelus |
| skulle føre hans unge brud. | skulle føre hans unge brud. |
154 | |
| Stalt Adeludtz gannger i høger-lofft, | stolt Adelus ganger i højerloft, |
| hun breder ud sinne bencke: | hun breder ud sine bænke: |
| "Herre Gud-fader i himmerig | "Herre Gudfader i himmerig |
| hand ueder [35] I udg.: "uede". meg thet, ieg thencker! | han vider mig det, jeg tænker! |
155 | |
| Then øuerste Gud i himmerig | den øverste Gud i himmerig |
| hand wede meg thet, ieg thencker: | han vide mig det, jeg tænker: |
| at ieg mat leffue at iamels-mod | at jeg måt leve ad jamlingsmod |
| och were saa rig en encke!" | og være så rig en enke!" |
156 | |
| Hun skaer neder thet silcke | hun skar neder det silke |
| och saa thi for-gylldenne weue; | og så de forgyldene væve; |
| ingenn frue, thill brøllup kom, | ingen frue, til bryllup kom, |
| gaff brudenn sligenn gaffue. | gav bruden slig en gave. |
157 | |
| Ingen fruv, thill brøllopet kom, | ingen fru, til brylluppet kom, |
| gaff brudenn saa rigenn gaffue; | gav bruden så rigen gave; |
| hun gaff hinder Terckell Thrundessen, | hun gav hender Terkel Trundessen, |
| hun wilde hannom helder siellff haue. | hun ville hannum heller selv have. |
158 | |
| Thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun red Terckels brud emod; | hun red Terkels brud imod; |
| thet silcke och thet røde guld | det silke og det røde guld |
| thet stod neden om heste-foud. | det stod neden om hestefod. |
159 | |
| Thi rede øffuer thi ennge, | de rede over de enge, |
| y-gemmell thi grønne skoffue; | igemmel de grønne skove; |
| aller kom Therckels huiden hannd | aller kom Terkels hviden hånd |
| aff Adelutz sadell-boffue. | af Adelus saddelbue. |
160 | |
| "Riider bourt, Terckell Trundessen, | "rider bort, Terkel Trundessen, |
| i riider meg icke saa ner! | I rider mig ikke så nær! |
| thet kannd fruer och iomfruer sie, | det kan fruer og jomfruer se, |
| i haffuer meg i hierthed saa kier." | I haver mig i hjertet så kær." |
161 | |
| "Thu sig meg, stalten Adeludtz, | "du sig mig, stolten Adelus, |
| thu est enn rossenn rød: | du est en rosen rød: |
| huad sagde Sti her Ionnssen, | hvad sagde Stig her Jonssen, |
| for thu warst icke møø?" | for du varst ikke mø?" |
162 | |
| "Ieg thacker Ellenn-lille, | "jeg takker Ellenlille, |
| hun war brud for meg: | hun var brud for mig: |
| erenn saa friide hun meg, | æren så fride hun mig, |
| och liffuet løste hun theg." | og livet løste hun dig." |
163 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd smiler under skiennd: | han smiler under skind: |
| "I iaffthenn skall ieg meg wogte | "i jaften skal jeg mig vogte |
| for sligt ett quinde-sned." | for sligt et kvindesned." |
164 | |
| Thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| klapet Therckell wed huiden kiennde: | klappet Terkel ved hviden kinde: |
| "Huor thogst thu thet [u]dydelig ord, | "hvor togst du det dydelig ord, |
| hiertt-aller-kieriste mine!" | hjertallerkæreste mine!" |
165 | |
| Thet war sildiig om enn affthenn, | det var sildig om en aften, |
| ther bruden skulde gaa thill senng: | der bruden skulle gå til seng: |
| Therckell och staltenn Adelutz | Terkel og stolten Adelus |
| thi halt thieris thalle saa lanng. | de holdt deres tale så lang. |
166 | |
| Thet suarde Ellenne-lille, | det svarde Ellenelille, |
| sin iomfruv wilde hun thienne med ere: | sin jomfru ville hun tjene med ære: |
| "Y stannder her och snacker saa lennge, | "I stander her og snakker så længe, |
| thet bliffuer for ether thissuer." | det bliver for eder des vær." |
167 | |
| "Wii stannder her saa lennge at [36] I udg.: "och". snacker, | "vi stander her så længe at snakker, |
| thet bliuer y lennger och wer: | det bliver e længer og vær: |
| i fannger uthack ud-aff ethers brud, | I fanger utak udaf eders brud, |
| och ieg aff min her." | og jeg af min her." |
168 | |
| "Hielpe meg Gud i himmerig | "hjælpe mig Gud i himmerig |
| boude aff angest och harom: | både af angest og harum: |
| ieg stod fast helder och snacket med ether, | jeg stod fast heller og snakket med eder, |
| end sow i brudenns arom!" | end sov i brudens arum!" |
169 | |
| Thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun slo thi sparlagenn sammen; | hun slog de sparlagen sammen; |
| hindis øgne thi loff, hindis hiertte thett gred, | hendes øjne de lo, hendes hjerte det græd, |
| hun giorde ther-aff gott gammell. | hun gjorde deraf godt gammel. |
170 | |
| Hun breder paa thennom thet silcke | hun breder på dennum det silke |
| och saa thett silcke-peld: | og så det silkepeld: |
| "Thet wed Gud-fader i himmerig, | "det ved Gudfader i himmerig, |
| ieg lae ther helder selff!" | jeg lå der heller selv!" |
171 | |
| Staltenn Adeludtz gannger aff dørenn ud | stolten Adelus ganger af døren ud |
| paa then thill[ie] thrad: | på den tilje trådt: |
| hun begønnthe enn elskonns[-]wisse, | hun begyndte en elskovsvise, |
| saa lestelig ther hun quad. | så listelig der hun kvad. |
172 | |
| Thett melte Therckell Thrundessenn, | det mælte Terkel Trundessen, |
| tharen rannd paa hanns kiennde: | tåren randt på hans kinde: |
| "Nu wed ieg will, [37] I udg.: "well". huad i thit hierthe er, | "nu ved jeg vel, hvad i dit hjerte er, |
| thet samme er och hiem thill minne." | det samme er og hjem til mine." |
173 | |
| Thenn første natt thi sammell sou | den første nat de sammel sov |
| med rossens-kiender røde, | med rosenskinder røde, |
| tha bleff hun med enn søn, | da blev hun med en søn, |
| som hinder thuang thill døde. | som hender tvang til døde. |
174 | |
| Saa drocke thi thet brøllup, | så drukke de det bryllup, |
| och saa dreff thi thieris rim; | og så drev de deres rim; |
| om ottennde dag ther-effther | om ottende dag derefter |
| tha førde thi bruden hiem. | da førte de bruden hjem. |
175 | |
| Thet war icke effther thet brøllup | det var ikke efter det bryllup |
| manned uthenn tho: | måned uden to: |
| thet war Sti her Ionnssen, | det var Stig her Jonssen, |
| aff sott och siuge lho. | af sot og syge lå. |
176 | |
| Thet war Sti her Ionnssen, | det var Stig her Jonssen, |
| lagde seg i helle-thra; | lagde sig i helletrå; |
| thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| hun gannger ham thill och frae. | hun ganger ham til og fra. |
177 | |
| Thet war Sti her Ionnssen | det var Stig her Jonssen |
| thog staltenn Adeludtz i sin arom: | tog stolten Adelus i sin arum: |
| "Thet sie i wor[-]her for kiertt, | "det se e Vorher for kært, |
| wy haffuer icke sammen itt barn!" | vi haver ikke sammen et barn!" |
178 | |
| Thet suarde staltenn Adeludtz, | det svarde stolten Adelus, |
| tharenn rand paa hindis kiennde: | tåren randt på hendes kinde: |
| "Thet er gaffuen for ethers frennder, | "det er gaven for eders frænder, |
| och skaden thennd er mine." | og skaden den er mine." |
179 | |
| Thet war Sti her Ionnssen | det var Stig her Jonssen |
| hand wennde sig thill wegenn brad; | han vendte sig til væggen brat; |
| thet will ieg for sanndingen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| hand døde thenn samme natt. | han døde den samme nat. |
180 | |
| Thet melte Therckell Thrundessenn, | det mælte Terkel Trundessen, |
| hannd hørde thi klocker saa rinnge: | han hørte de klokker så ringe: |
| "Giffue Gud-fader i himmerig, | "give Gudfader i himmerig, |
| thett giorde saa hiemme thill mine!" | det gjorde så hjemme til mine!" |
181 | |
| Thet war icke manned | det var ikke måned |
| ther-effther forudenn ien: | derefter foruden en: |
| thet war staltenn Sesselil, | det var stolten Sisellil, |
| hun føde enn søn saa wenn. | hun fødte en søn så væn. |
182 | |
| Føde hun thenn i høge-loufft, | fødte hun den i højeloft, |
| hun war saa finnen wiff; | hun var så fin en viv; |
| thet will ieg for sanndingen sige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| hun lod for hannom sitt liff. | hun lod for hannum sit liv. |
183 [38] sikkert urigtig indkommen fra andre Viser. | |
| Thet war Therckell Thrundessenn, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd lagde sinne hennder thill-sammen: | han lagde sine hænder tilsammen: |
| "Y beder enn patternoster for hindis siell! | "I beder en paternoster for hendes sjæl! |
| nock saa war hun gammell." | nok så var hun gammel." |
184 | |
| Thet war staltenn Adeludtz, | det var stolten Adelus, |
| och breder hun ud hindis benncke: | og breder hun ud hendes bænke: |
| "Thenn øuerste Gud y himmerig | "den øverste Gud i himmerig |
| hand wede meg thet, ieg thenncker! | han vide mig det, jeg tænker! |
185 | |
| Thenn øffuerste Gud i himmerig | den øverste Gud i himmerig |
| hand wede meg thett, ieg thenncker, | han vide mig det, jeg tænker, |
| och lade mig leffue [39]+1: I udg.: "leffue". løffue om iamell-mod | og lade mig leve leve om jamlingmod |
| och icke wilde ieg wer encke." | og ikke ville jeg vær enke." |
186 | |
| Thet stod saa frem thend sommer lang, | det stod så frem den sommer lang, |
| och aritt thett monne frem lide: | og året det monne frem lide: |
| thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannom løster tha ud att riide. | hannum lyster da ud at ride. |
187 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| och hand beder sadell sin hest: | og han beder sadle sin hest: |
| "Ieg will riide meg op aff land, | "jeg vil ride mig op af land, |
| saa rigenn enck att giest." | så rigen enk at gæst." |
188 | |
| Thet war Terckell Trundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hand kom ther riden y gaard: | han kom der ridend i gård: |
| ude stannder staltenn Adeludtz, | ude stander stolten Adelus, |
| hun war well suøbt y mard. | hun var vel svøbt i mår. |
189 | |
| "Hør thu staltenn Adelutz, | "hør du stolten Adelus, |
| huad ieg will spørge thig att: | hvad jeg vil spørge dig ad: |
| wilt thu giøre for gammelt kundskab | vilt du gøre for gammelt kundskab |
| och lanne meg huss i natt?" | og låne mig hus i nat?" |
190 | |
| "Hør y, Terckell Thrundessen, | "hør I, Terkel Trundessen, |
| i stannder fra ethers hest! | I stander fra eders hest! |
| y wed, y haffuer her hiemme, | I ved, I haver her hjemme, |
| ieg holt ether aller for giest." | jeg holdt eder aller for gæst." |
191 | |
| "Hør y, staltenn Adelutz, | "hør I, stolten Adelus, |
| huad ieg ether sige will: | hvad jeg eder sige vil: |
| kannd ieg nu fae ether enncke, | kan jeg nu få eder enke, |
| men ieg kunde icke fae ether møø?" | men jeg kunne ikke få eder mø?" |
192 | |
| "Hør y, Therckell Thrundessenn, | "hør I, Terkel Trundessen, |
| y thør icke anndet thro: | I tør ikke andet tro: |
| ett aar will ieg enncke side | et år vil jeg enke sidde |
| offuer mit egett bordt." | over mit eget bord." |
193 | |
| Thet war Therckell Thrundessen | det var Terkel Trundessen |
| och stalt Adelutz, thi unnge tho: | og stolt Adelus, de unge to: |
| thi bad saa idelig thill Gud, | de bad så idelig til Gud, |
| thet aar monne snartt for-gha. | det år monne snart forgå. |
194 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hannd kom ther riden i gaard; | han kom der ridend i gård; |
| ude stannder her Laffue, | ude stander her Lave, |
| hannd war well suøbt i mard. | han var vel svøbt i mår. |
195 | |
| "Hell stannder i, herre Lauge, | "hel stander I, herre Lave, |
| i ere well suøbt i skiennde: | I ere vel svøbt i skinde: |
| giffuer mig staltenn Adelutz | giver mig stolten Adelus |
| thill kiere hustru min." | til kære hustru min." |
196 | |
| Thet war herre Lauge, | det var herre Lave, |
| hannd war udi hogenn saa brad: | han var udi huen så brat: |
| "Ieg will gannge y høge-loufft | "jeg vil gange i højeloft |
| och spørge min datter thill rad." | og spørge min datter til råd." |
197 | |
| Thet war herre Lauge, | det var herre Lave, |
| hannd suøber seg hoffuet udi skiennd: | han svøber sig hoved udi skind: |
| saa ganger hand y høger-loff[t] | så ganger han i højerloft |
| for sin kier datter och ind. | for sin kær datter og ind. |
198 | |
| Thet war herre Lauge, | det var herre Lave, |
| hannd end aff dørenn threen; | han ind af døren tren; |
| thet war staltenn Adelutz, | det var stolten Adelus, |
| hun stannder hannom op igien. | hun stander hannum op igen. |
199 | |
| "Well er thig, min kier dather, | "vel er dig, min kær datter, |
| well er thig, thu matt løue: | vel er dig, du måt leve: |
| thig beder Therckell Thrundessen, | dig beder Terkel Trundessen, |
| och hannom will ieg thig giffue." | og hannum vil jeg dig give." |
200 | |
| Thet war staltenn Adelutz, | det var stolten Adelus, |
| hun paa hindis fader saa: | hun på hendes fader så: |
| "Alt er [thet] thenn samme suend, | "alt er [*] den samme svend, |
| y haffuer for-suorit, ieg skall aller faa." | I haver forsvoret, jeg skal aller få." |
201 | |
| Saa drucke thi thet festenns[-]øll | så drukke de det fæstensøl |
| udi thennd samme natt; | udi den samme nat; |
| brøllup inden mannetz-dag, | bryllup inden månedsdag, |
| thi radde thet i-saa bratt. | de rådte det iså brat. |
202 | |
| Rede thi thitt thett brøllup | rede de til det bryllup |
| i fulle ugger fem; | i fulde uger fem; |
| Therckell och staltenn Adelutz | Terkel og stolten Adelus |
| thi glede thennom y alle them. | de glæde dennum i alle dem. |
203 | |
| Førde thi thenn unge brud | førte de den unge brud |
| thi thend brølup-gaarde: | til den bryllupgårde: |
| thett huide sølff, thet røde guld | det hvide sølv, det røde guld |
| och thet war thennom usparde. | og det var dennum usparte. |
204 | |
| Liede thi thennd unge brud | ledte de den unge brud |
| thyll thenn brude-senng; | til den brudeseng; |
| thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| hand duolle icke holde lenge. | han dvælte ikke holde længe. |
205 | |
| Thet war Therckell Thrundessen, | det var Terkel Trundessen, |
| gaff Ellenn saa rigen suend; | gav Ellen så rigen svend; |
| thet war beder end siu pund guld, | det var bedre end syv pund guld, |
| thet hand gaff hinder hiem. | det han gav hender hjem. |
206 | |
| Nu haffuer Therckell Thrundessen | nu haver Terkel Trundessen |
| for-wondit bode angest och harom: | forvundet både angest og harum: |
| hannd soffuer i-saa gladelig | han sover iså gladelig |
| y staltenn Adelutz arom. | i stolten Adelus arum. |
207 | |
| Thett er stour anngest och stour harom | det er stor angest og stor harum |
| och halle mere quide: | og halve mere kvide: |
| att skielle thennom at, | at skille dennum ad, |
| som giernne thill-sammen will bliffue. | som gerne tilsammen vil blive. |
| :: Thet skier dog thit, thennd dantzer, ther nød er thill. [40] sikkert en Skrivers Bemærkning. :: | :: det sker dog tit, den danser, der nødt er til. :: |
| :: Saa falder hun løden for ham. :: | :: så falder hun løden for ham. :: |