Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 9
Side: 21 v
Titel: Kong Hanses Bryllup
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 166 Aa III 620-622
Kommentar: III 632-634
Generelle oplysninger: Navnet skrives "Aatsen" i V. 1 og 2, "Aasen" i de følgende vers.
1 | |
Kong Hanss hand syder paa Kiøffuenhaffn, | kong Hans han sidder på København, |
hand lader de løne-breff skriffue: | han lader de lønnebrev skrive: |
sender hand dem tiill Naare-Iødtland, | sender han dem til Nørrejylland, |
her Erick Aatsen att giffue. | her Erik Otsen at give. |
:: Der komer aldrig saa rigen en iomffru tiill Danmarck. :: | :: der kommer aldrig så rigen en jomfru til Danmark. :: |
2 | |
Dett vor her Erick Aatsen, | det var her Erik Otsen, |
der hand dee løne-breff saa: | der han de lønnebrev så: |
hand kaste dee terning oc skiødt var-taffuell | han kaste de terning og skød vartavel |
och bad salle sin ganger graa. | og bad sadle sin ganger grå. |
3 | |
Dee lede udt hans gode [1] I udg.: "høge". hest, | de ledte ud hans gode hest, |
och lade paa for-gildene mille: | og lagde på forgyldene mile: |
end redt hand tiill Kiøffuenhaffn, | end red han til København, |
før ham løste att huille. | før ham lyste at hvile. |
4 | |
Ing kom her Erick Aasen, [2] I udg.: "Aatsen". | ind kom her Erik Osen, |
oc stædiss hand for borde: [3] I udg.: "bord". | og stedtes han for borde: |
"Huad ville y meg, min nadige hære, | "hvad ville I mig, min nådige herre, |
men y haffuer sendt mig ordt?" | men I haver sendt mig ord?" |
5 | |
"Hørre y, her Erick Aasen, [4] I udg.: "Aatsen". | "høre I, her Erik Osen, |
y ærre vor eggen mandt: | I ere vor egen mand: |
y skulle fare tiill Misern y aar | I skulle fare til Misen i år |
oc bede om den lelle-vand." | og bede om den liljevånd." |
6 | |
Dett vor her Erick Aasen, [5] I udg.: "Aatsen". | det var her Erik Osen, |
hand bleff saa bratt att suare: | han blev så brat at svare: |
"Skall ieg [ind] [6] mangler. tiill Misern y aar, | "skal jeg [*] til Misen i år, |
ieg kand icke alle-ene fare." | jeg kan ikke alene fare." |
7 | |
"Dett [7]+2: I udg.: "Her". vor her Verner Pas-biære aff Holbæck-hus | "det var her Verner Parsberge af Holbækhus |
hand skall mett eder fare, | han skal med eder fare, |
her Claus Røno aff Oringborig, | her Klaus Rønnow af Vordingborrig, |
der [8]+3: I udg.: "ether følger saa faffuer". føll saa stor en skare." | der følg så stor en skare." |
8 | |
De vone op deris sælcke-sægell | de vunde op deres silkesejel |
saa høgt y for-gildene raa: | så højt i forgyldene rå: |
Danmarck-brage y fremer-stauffn, | Danmarkbroge i fremmerstavn, |
de lode tiill Misern fare. [9] I udg.: "staa". | de lode til Misen fare. |
9 | |
Kuuerin stor paa høgen vern, | kuren står på højen værn, |
och ser hand udy strande: | og ser han udi strande: |
"Ieg ser saa mange af Danmarsk [10] I udg.: "Danmarcks". skieff, | "jeg ser så mange af Danmarks skib, |
de føre for-gilden bran. [11] I udg.: "brane". | de føre forgylden brand. |
10 | |
Ieg ser saa mange aff Danmarck[s] skieff, | jeg ser så mange af Danmark skib, |
de føre for-gylden brane: | de føre forgylden brande: |
Krist sine eder, frøcken Kiesten! | Krist signe eder, frøken Kirsten! |
de achtte eder tiill handt." [12] I udg.: "hande". | de agte eder til hånd." |
11 | |
Kaste dee deris acker | kaste de deres anker |
paa huiden [13] I udg.: "den huide". sand: | på hviden sand: |
dee ædelig reder aff Danmarck | de ædelig ridder af Danmark |
dee tren der først y land. | de tren der først i land. |
12 | |
Mitt udi den gaardt [14] I udg.: "gaarde". | midt udi den gård |
der axler dee [deris] [15] mangler. skiendt: | der aksler de [*] skind: |
saa gaar de udi høffuedt[-]lofft | så går de udi højetloft |
for hær-tugen aff Misern ind. | for hertugen af Misen ind. |
13 | |
"Hell side y, hærtugen aff Misern, | "hel sidde I, hertugen af Misen, |
y oc eders kere! | I og eders kære! |
den unge konge aff Danmarck | den unge konge af Danmark |
beder om eders datter mett ærre." | beder om eders datter med ære." |
14 | |
Hand tog ud dee loctte breff, | han tog ud de lukte brev, |
oc hand der-udi saa: | og han derudi så: |
"Loffued [16] I udg.: "Loff". værre Gud-fader y Hemerig, | "lovet være Gudfader i himmerig, |
dett ieg eders [17] I udg.: "den". [18] eders (Skrivf.). datter aa! | det jeg eders datter å! |
15 | |
I ædeliig reder, y tager y vand, | I ædelig ridder, I tager i vand, |
oc gaar y eder tiill bors! | og går I eder til bords! |
tøffuer y tiill morgen, | tøver I til morgen, |
vy velle [19]+4: I udg.: "vider eder ansuar god". eder gode ansuar faa." | vi ville eder gode ansvar få." |
16 | |
Dee vor der y manedt, | de var der i måned, |
oc dee vor der y III: | og de var der i tre: |
icke finghe dee frøcken Kiestine att see | ikke finge de frøken Kirstene at se |
y alle-samens dee. | i alle sammens de. |
17 | |
Dagen dauis østen, | dagen dages østen, |
oc bøllen blæser blaa: | og bølgen blæser blå: |
dee ædelig reder aff Danmarck | de ædelig ridder af Danmark |
dee gaar for hærtugen att staa. | de går for hertugen at stå. |
18 | |
"Dagen dauis østen, | "dagen dages østen, |
oc bøllen blæser y land: | og bølgen blæser i land: |
den unge konge ber sorigen for os, | den unge konge bær sorrigen for os, |
att vy ære suncken tiill sandt." | at vi ere sunken til sand." |
19 | |
Dett vor hærtugen aff Misern, | det var hertugen af Misen, |
kaller aff reder sien: | kalder af ridder sin: |
"Beder y frøcken Kiesten, | "beder I frøken Kirsten, |
hun gaar y stuuen ind!" | hun går i stuen ind!" |
20 | |
Ote vor dee Misierns fruuer, | otte var de Misens fruer, |
hindes hardt [20] I udg.: "haar". baade bøste oc flætte: | hendes hår både børste og flette: |
dee vorre vell IIII først-inder, | de vare vel fire fyrstinder, |
hendes hoffuedt-guld sætte tiill rætte. | hendes hovedguld sætte til rette. |
21 | |
Dee sætte paa hinde dett hoffued-guld, | de sætte på hende det hovedguld, |
dett skiener saa rød som luue: | det skinner så rød som lue: |
dett vor vell giortt y VIII suig-burd, | det var vel gjort i otte svejbur, |
allt offuer den skiøne iomffru[e]. | alt over den skønne jomfru. |
22 | |
Dett vor frøcken Kiesten, | det var frøken Kirsten, |
hun ing att døren tren: | hun ind ad døren tren: |
hendes fader oc hendes far-brøre tre | hendes fader og hendes farbrødre tre |
dee stode hende op igien. | de stode hende op igen. |
23 | |
Hende fader oc hende far-brøre tre | hende fader og hende farbrødre tre |
dee stode hende op igien: | de stode hende op igen: |
dee ædeliig reder aff Danmarck | de ædelig ridder af Danmark |
dee ractte hende handen igien. | de rakte hende hånden igen. |
24 | |
Dett vor hertugen aff Misern, | det var hertugen af Misen, |
hand kaller aff reder sin: | han kalder af ridder sin: |
"Henter y tærning oc var-taffuell, | "henter I terning og vartavel, |
oc ber dett y stuuen ing!" | og bær det i stuen ind!" |
25 | |
Hærtugen kaste dee tærning fra sig, | hertugen kaste de terning fra sig, |
dee vare aff røden guld: | de vare af røden guld: |
"Y kaster, her Vernedt [21] I udg.: "Verner". Pas-berre, før end ieg! | "I kaster, her Verner Parsberge, før end jeg! |
y ære kongen huldt." | I ere kongen huld." |
26 | |
Dett vor her Vernedt [22] I udg.: "Verner". Pas-berre, | det var her Verner Parsberge, |
hand skiødt dee tærning fra sieg: | han skød de terning fra sig: |
"Kaster y, her Klauis Røno! | "kaster I, her Klaus Rønnow! |
for y ærre ældre end ieg." | for I ere ældre end jeg." |
27 | |
Dett vor her Klauis Røno, | det var her Klaus Rønnow, |
hand skiød dee tærning fra sieg: | han skød de terning fra sig: |
"Y kaster, Danmarckis hoff-mester! | "I kaster, Danmarkes hovmester! |
for eder bør langt før end ieg." | for eder bør langt før end jeg." |
28 | |
Dett vor her Erick Aasen, [23] I udg.: "Aatsen". | det var her Erik Osen, |
thager tærnin y sien hand: | tager terning i sin hånd: |
"Vill Gud oc her sancte Lusies, | "vil Gud og her Sankte Lusies, |
den lelle [24] <dvs.> her som i V. 5 = Lilje. tiill Danmarsk[25] I udg.: "Danmarcks". hand!" | den lilje til Danmarks hånd!" |
29 | |
Dett føste, tærning paa taffuelbordt rand, | det første, terning på tavlebord randt, |
hand rand saa vell mett ærre: | han randt så vel med ære: |
her Erick Aasen [26] I udg.: "Aatsen". hand vandt den skiøne iomffru[27]+2: I udg.: "iomffru". tiill Danmarck | her Erik Osen han vandt den skønne jomfru til Danmark |
tiill kongens hiertens-kere. | til kongens hjertenskære. |
30 | |
Lenge stod frøcken Kiesten, | længe stod frøken Kirsten, |
tiill hende randt taar aff kiend: | til hende randt tår af kind: |
"Skall ieg y aar tiill Danmarck, | "skal jeg i år til Danmark, |
saa langtt fra moder min!" | så langt fra moder min!" |
31 | |
Dett vor hærtugen aff Misern, | det var hertugen af Misen, |
hand tar sin datter att lære; | han tagr sin datter at lære; |
[dett] [28] mangler. vill ieg for saning sige: | [*] vil jeg for sanding sige: |
dett vor alltt mett tuctt oc ærre. | det var alt med tugt og ære. |
32 | |
"Haff [29]+1: I udg.: "Wer kier att". kier Iuder oc Skoninger! | "hav kær jyder og skåninger! |
the ærre baade trøge oc tro; | de ere både trygge og tro; |
stunder [30]+2: I udg.: "stund du aldriig". du alltt effter Suerig! | stunder du alt efter Sverig! |
dett er icke lætt at faa. | det er ikke let at få. |
33 | |
Bede [31] I udg.: "Bed". gott for fattige æncker, | bede godt for fattige enker, |
som [32]+1: I udg.: "som". fattige far-løse børn skulle føde! | som fattige farløse børn skulle føde! |
bedet [33] I udg.: "bed". gott for fattige fanger, | bedet godt for fattige fanger, |
lad ingen y tornedt døø! | lad ingen i tårnet dø! |
34 | |
Skatte du icke dee fattige! | skatte du ikke de fattige! |
ieg dett icke haffue vill: | jeg det ikke have vil: |
fatis diig enten guld eller sølff, | mangler dig enten guld eller sølv, |
du siger din fader tiill!" | du siger din fader til!" |
35 | |
Alltt vor dett den sorte iord, | alt var det den sorte jord, |
hun vor met selcke bredt: | hun var med silke bredt: |
dett vor frøcken Kiesten, | det var frøken Kirsten, |
hun bleff tiill stranden ledt. | hun blev til stranden ledt. |
36 | |
Dee blæste y deris trumetter, | de blæste i deres trompeter, |
y deris for-giøltte liudt: | i deres forgyldte lyd: |
dee føller den frøcken tiill strande, | de følger den frøken til strande, |
dee kaller hende Danmarck[s] brud. | de kalder hende Danmark brud. |
37 | |
Saa vonde dee op deris selcke-sægell | så vunde de op deres silkesejel |
saa høgtt y for-giøldene raa: | så højt i forgyldene rå: |
saa sælde dee tiill Danmarck | så sejlde de til Danmark |
en mindre en monett too. | end mindre end måned to. |
38 | |
Kaste dee deris acker | kaste de deres anker |
paa huiden [34] I udg.: "den huide". sand: | på hviden sand: |
dee ædeliig reder aff Danemarck | de ædelig ridder af Dannemark |
dee løffte den frøcken paa land. | de løfte den frøken på land. |
39 | |
Dee møtis paa den grøne vold, | de mødtes på den grønne vold, |
Krist giffue, dett bliffue tiill gaffn! | Krist give, det blive til gavn! |
den hære fra hest, den iomffru fra karm | den herre fra hest, den jomfru fra karm |
de tage huer-anden y arm. [35] I udg.: "faffn". | de tage hveranden i arm. |
:: Der kom aldrig saa rig en iomffru tiill Da[n]marck. :: | :: der kom aldrig så rig en jomfru til Danmark. :: |