Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 86
Side: 153 r
Titel: Den genfundne Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 378 C VI 432-433
Kommentar: -


1
Segell-fer for tiill Rome, Segelfred for til Rome,
aller wented dii hans kome. aller ventet de hans komme.
:: Dii huilltes onder Øøland. :::: de hviltes under Øland. ::

2
Segell-fer kom fra Rome hiem, Segelfred kom fra Rome hjem,
baarte war lis-maar, den lele-grenn. borte var Ismår, den liljegren.

3
Segell-fer lader werche Segelfred lader virke
syu snecher aff størche. syv snekker af styrke.

4
Dii II tiill lande-wernn ad were, de to til landeværn at være,
dii to dii wallske kartor ad bere. de to de vælske kartov at bære.

5
Der hand kom tiill boriig-led, der han kom til borrigled,
fru Adeluds stod der ingen-wed. fru Adelus stod der inden ved.

6
"Her staar ii, staallten fru Ade-luds, "her står I, stolten fru Adelus,
aller saa ieg en wenere brud." aller så jeg en vænere brud."

7
"End haffuer ieg en terne for meg, "end haver jeg en terne for mig,
hon er end VII folld wener end ieg." hun er end syv fold væner end jeg."

8
"Ded røde gulld saa giiffuer ieg ier, "det røde guld så giver jeg jer,
ii lader eders terne y søyne med meg." I lader eders terne i syne med mig."

9
Adeluds ganger tiill bure, Adelus ganger til bure,
honn wecker op Ismaar prude. hun vækker op Ismår prude.

10
Stat op, Ismaar, kled du diig! stat op, Ismår, klæd du dig!
ii-dag skalltu skencke win for meg." i dag skalt du skænke vin for mig."

11
"Icke sømer meg ded wer ad were, "ikke sømmer mig det værd at være,
och icke den klare win ad bere. og ikke den klare vin at bære.

12
Uden her Hogen kong wore her, uden her Hagen kong vare her,
elle mynn broder, her Segell-fer." eller min broder, her Segelfred."

13
Ismaar ganger tiill bure, Ismår ganger til bure,
honn kleder siig saa prude. hun klæder sig så prude.

14
En sellcke-serck honn onder ii[-]dro, en silkesærk hun under idrog,
end gulld-bonden korll honn offuer slo. en guldbunden kjortl hun over slog.

15
Honn gor siig med en sellcke-snor, hun gjord sig med en silkesnor,
ded røde gulld paa ioren slo. det røde guld på jorden slog.

16
Honn staar saa small som lelle-wand, hun står så smal som liljevånd,
honn har tu søll-kar paa huer sin hand. hun har to sølvkar på hver sin hånd.

17
Ismaar ing ad døren tren, Ismår ind ad døren tren,
Segell-fer stod hind op ii-genn. Segelfred stod hend op igen.

18
Segell-fer klaper paa høyined blaa: Segelfred klapper på hyndet blå:
"Gaar hiid, iomfru, huiler her-paa! "går hid, jomfru, hviler herpå!

19
Seter ier paa ded sede, sætter jer på det sæde,
ii siiger meg aff eders ete." I siger mig af eders æte."

20
"Ii Island er ieg fød och baaren, "i Island er jeg født og båren,
der er alle miinn kleder skaaren. der er alle min klæder skåren.

21
Kongen wor miinn fader, kongen var min fader,
droningen wor miinn moder. dronningen var min moder.

22
Droningen wor miinn moder, dronningen var min moder,
her Segell-fer wor miinn broder. her Segelfred var min broder.

23
Siegel-fer for tiill Rome, Segelfred for til Rome,
aller wenter ieg hans kome. aller venter jeg hans komme.

24
Nu er dii alle døde, nu er de alle døde,
der meg skulle kled och føde." der mig skulle klæd og føde."

25
"Ii tiiger, Ismar, ii siiger icke saa! "I tier, Ismår, I siger ikke så!
her seder ier bror och løyder her-paa." her sidder jer bror og lyder herpå."

26
Hand bød ii dage, hand bød ii II han bød i dage, han bød i to
røde gulld for den stallte iomfru. røde guld for den stolte jomfru.

27
Der ded røde gulld icke lenger want, der det røde guld ikke længer vandt,
hand tog denn folle, paa skoffuen rand. han tog den fole, på skoven randt.

28
"Wore her Hogen kong hieme, "vare her Hagen kong hjemme,
ii toge hind icke saa ene." I toge hend ikke så ene."
:: Dii huilltes onde Øøland. :::: de hviltes under Øland. ::