Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 83
Side: 148 r
Titel: (O himmelske fader vi er dine)
Trykt: U
Kommentar: DgF XII 382a
Generelle oplysninger: Paralleltekst findes s. 320 i Erik Dal: Hans Thomissøns Salmebog 1569-1676. En almen orientering og en speciel bibliografi af Erik Dal. København, 1968. (Efterskrift i Hans Thomissøns salmebog).


Enn Afftthen Wiisse Oc Geÿsteliige |  *** ******** ****** ** ***********
Sang tiill att Beffalle siig gud |  **** ***** *** ******** **** ***
ÿ voldtt mett Nar mandtt |  * ****** **** *** ******
viill gaa tiill Seng med, |  ***** *** ***** **** ***,
the noder aff dÿbsens |  *** ***** *** *******
nødtt Rober Ieg tiill |  ***** ***** *** *****
tiig |  ****

[1]
O Hemelske fader Wÿ Erre dÿne, o himmelske fader vi ere dine,
Wÿ | Soffue eller wage, vi sove eller våge,
wÿ leffue eller døde huille, |  vi leve eller døde hvile,
Tiill tiig nar wÿ monne haabe, til dig når vi monne håbe,
wÿ tacke | tiig wiid Iesum chriist, vi takke dig ved Jesum Krist,
thu haffuer oss | thenne dag foruist, du haver os denne dag forvist,
Beuarritt oss thÿn | Blotte naade | [sideskift] bevaret os din blotte nåde

[2]
Ffra Alskens Waade Baade Laster Oc | skam, fra alskens våde både laster og skam,
oss monne stedze offuer henge, os monne stedse over hænge,
paa[-]førtt | aff dieffuilen wor finde gram, påført af djævelen vor fjende gram,
som | enn grom leuue monne om wancke, |  som en grum løve monne om vanke,
Ledder huem hun kandtt slugge op, leder hvem hun kant sluge op,
bode | mitt Siell oc saa mett krop, både med sjæl og så med krop,
mett Sÿnn | snediige rinncker |  med sin snedige rænker

[3]
Vor forssømilsze haffuer wærritt Stoer, |  vor forsømmelse haver været stor,
ÿ thett gode wÿ skulle wdrette, i det gode vi skulle udrette,
thitt naffn | tiill erre worre neste tiill gode, dit navn til ære vore næste til gode,
wÿ kunde | thett icke nechte, vi kunne det ikke nægte,
thett wolder wor stoer | skrøbeliighedtt, det volder vor stor skrøbelighed,
kandtt inttitt gott selff | komme aff stedtt, kant intet godt selv komme af sted,
wden thu hielper mett | din naade |  uden du hjælper med din nåde

[4]
Vÿ Bede tiig aff hierttitt Gierne, vi bede dig af hjertet gerne,
vÿltt | naadeliig forgiiffue, vilt nådelig forgive,
huess thu aff oss for[-]thørnit | est, hvis du af os fortørnet est,
mitt wore sÿnndeliig leffnitt |  med vore syndelig levned
aff ganske hiertte er thett oss ledtt, af ganske hjerte er det os ledt,
for[-]lad
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "for[-]lad".
for Christi pine oc dødtt,
 
forlad for Kristi pine og død,
wor gierning
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gier-ning".
kand thett eÿ Betalle |
 
vor gerning kan det ej betale

[5]
Beskerme Oss Oc fra all wor nødtt, |  beskærme os og fra al vor nød,
wnder thin Barmhaitiighed flÿge, under din barmhjertighed fløje,
fra | woriis finders farliig annstødtt, fra vores fjenders farlig anstød,
Oc aff | [sideskift] frestels giør oss trÿgge, og af fristels gør os trygge,
mørckhedzens fader | wdenn all frÿst, mørkhedsens fader uden al frist,
Baade mett siell oc liff både med sjæl og liv
alt | mett sÿn Lÿst gierne forderffue wÿlde. |  alt med sin lyst gerne fordærve ville.

[6]
Effther thu Gaffst wor Skrøbeliighedtt, |  efter du gavst vor skrøbelighed,
natten tiill ro oc huille, natten til ro og hvile,
aff thÿn stoere barmhiertiighedtt,
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "barm-hiertiighedtt".
 
af din store barmhjertighed,
oss arme for[-]ledske wÿlde, |  os arme forlæske ville,
aff sÿnndtzenns Brøst oc stoere kommer, |  af syndsens brøst og store kummer,
wor wsle krop stedze offuer henger, vor usle krop stedse over hænger,
aarliig | Saa well som sÿlde |  årlig så vel som silde

[7]
Thii Bede wÿ tiig wor fader Bliidtt, |  thi bede vi dig vor fader blid,
ÿ natt wÿltt roliig giøre, i nat vilt rolig gøre,
wor sÿnndt oc all | wor tanckers iidtt, vor synd og al vor tankers id,
formedelst christum wor | herre, formedelst Kristum vor Herre,
for samuittiighedzens suare wtroo,
[4]Thomissøn: uro.
|
 
for samvittighedsens svare uro,
formedilst enn rett sand christeliig tro, formedelst en ret sand kristelig tro,
mett | thÿn helliigaandtt wÿltt oss Beuarre |  med din Helligånd vilt os bevare

[8]
Giiff Wor Helliige Iorde[-]Seck, giv vor hellige jordesæk,
fredzommeliig
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: fredzomme-liig
att soffue,
 
fredsommelig at sove,
then kunde weder[-]quegiiss | oc worder sterck, den kunne vederkvæges og vorder stærk,
mod dagzens tiill[-]komendis
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: komen-dis
møde,
 
mod dagsens tilkommendes møde,
opliusse wor hiertte huff oc | Siell, oplyse vor hjerte hu og sjæl,
att ÿ motte waage iliige well, at I måtte våge i lige vel,
oc | ÿ enn fast troe tiill tiig habbe | [sideskift] og i en fast tro til dig håbe

[9]
Att Wÿ Kunde Baade ÿ Søffnn Och | wagtt, at vi kunne både i søvn og vagt,
wdaff thÿ helliigandtz naade, |  udaf din Helligånds nåde,
aff thÿn fruchtt stiille wor idrehtt |  af din frugt stille vor idræt
Baade siell oc Liff tiill Baade, både sjæl og liv til både,
wÿ kunde | om[-]Sier Ewÿndeliig, vi kunne omsider evindelig,
findis Liiffzenns | Børnn ÿ hemmeriig, findes livsens børn i himmerig,
wiid christi forthieniste | allene |  ved Kristi fortjeneste alene

[10]
Paa thenne tiill[-]Liid Beffalle wÿ nu, |  på denne tillid befale vi nu,
ÿ thÿne guddomeliig hender, i dine guddommelig hænder,
Baade siell | oc Liff thu tro[-]fast gud, både sjæl og liv du trofast Gud,
altt ontt wÿltt | fra oss wende alt ondt vilt fra os vende
fra huiss
[7]Thomissøn: huss.
folck oc altt | huis wÿ erre,
[8]Thomissøn: aaer.
 
fra hvis folk og alt hvis vi ere,
tiill tiig allene wortt | hob nu staar, til dig alene vort håb nu står,
wor bøn wÿltt nadeliige | hørre |  vor bøn vilt nådelige høre

[11]
Gudtt[-]fader tiig skee Loff oc ære, |  Gudfader dig ske lov og ære,
for alle well[-]gierninger dÿnne, for alle velgerninger dine,
oc Iesu | thin søn wor frelsser kiere, og Jesu din søn vor frelser kære,
oss løsze | mett sÿn dødtt oc pÿne, os løse med sin død og pine,
Ther[-]tiill | wor trøster then helliigaandtt, dertil vor trøster den Helligånd,
som | for[-]nÿet oss ÿ døbelzenns
[9] Bogstaverne mellem dø- og -enns er svære at læse, da flere bogstaver er skrevet oven i hinanden.
wande,
 
som fornyet os i døbelsens vande,
wÿ | Siunge aff hierttitt Amen |  vi synge af hjertet amen