Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 82
Side: 146 v
Titel: (Jeg takker dig milde herre)
Trykt: U
Kommentar: DgF XII, 382a
Generelle oplysninger: Genfindes i Hans Thomissøns salmebog, s. 314v-316v. Digtet af adelsmanden Erik Krabbe (1510 - 1564), hvis første kone også tilhørte Bille-slægten.
Stroferne er unummererede i hs.


En Nÿe dag viisse Att Tacke gud |  ** *** *** ****** *** ***** ***
for Sÿn Bescermellsse ÿ thenne |  *** *** ************* * ******
framffarne Natt, Oc att Bede |  ********** ****, ** *** ****
hannem Om lÿcke Oc Raad om |  ****** ** ***** ** **** **
morgenen tiill en løckeliig dag |  ******** ***** ** ********* ***
Oc Siungis mett thij noder |  ** ******* **** **** *****
Loffuer gud ÿ fromme |  ******* *** * ******
Christne |  ********

[1]
Thett dagiis wtj Øesten, det dages udi østen,
thett liussner | offuer[-]altt, det lysner overalt,
gud Beuare oss frann sÿndzens | brÿst, Gud bevare os fra syndsens brøst,
heluedis pine oc quaell, helvedes pine og kval,
att | wÿ motte christeliig leffue, at vi måtte kristelig leve,
wortt gandske | liff tiill ende, vort ganske liv til ende,
Inttitt sÿndeliigtt werck | att øffue, intet syndeligt værk at øve,
ther[-]tiill oss gud naaden Sende |  dertil os Gud nåden sende

[2]
Ieg tacker tiig milde herre, jeg takker dig milde Herre,
thu | haffuer saa naadeliig, du haver så nådelig,
mig thenne natt | beuarritt, mig denne nat bevaret,
Oc alle for[-]gongen tiidtt, og alle forgangen tid,
mett | thÿn naade opholde, med din nåde opholde,
tiill thenne neruerindes | stund, til denne nærværendes stund,
dieffuelen eÿ forderffue skulle, djævelen ej fordærve skulle,
mig | mett sÿnn listige fundtt |  mig med sin listige fund

[3]
Ieg Beder tiig aff Hierttitt Gierne, |  jeg beder dig af hjertet gerne,
att thu wÿltt Oc framdeliiss, at du vilt og fremdeles,
mig naadeliig
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "naade-liig".
Beskiermme,
 
mig nådelig beskærme,
Som thu haffuer tiill tiig, | [sideskift] som du haver til dig,
Vnder thÿne winger Beuare, under dine vinger bevare,
Som hønen giør | kÿllingene smaa, som hønen gør kyllingerne små,
Inttitt mig weder[-]faare, |  intet mig vederfare,
Tiill tiig haffuer ieg mÿnn thraa |  til dig haver jeg min tro

[4]
Vilde thu mig ÿ dag opliusze, ville du mig i dag oplyse,
Oc Obnne mÿn | Blinde forstand, og åbne min blinde forstand,
thitt falck regiere oc husze, |  dit folk regere og huse,
fra thett onde wende kandtt, fra det onde vende kant,
ÿ mitt hiertte | motte optendis, i mit hjerte måtte optændes,
Thÿn helliigaandz lÿus oc | skÿn, din Helligånds lys og skin,
thenne dag kunde fuldtt[-]endis, denne dag kunne fuldendes,
wden | all Laster oc Sønndtt |  uden al laster og synd

[5]
Alle Kiødeliig Løsse Begiering, alle kødelig løse begæring,
wÿlde | thu aff mÿtt hiertte wddriffue, ville du af mit hjerte ud drive,
att sÿndeliig | handthering, at syndelig håndtering,
maatte aff mÿtt leffnitt Bliiffue, |  måtte af mit levned blive,
ieg motte referdiig worde, jeg måtte retfærdig vorde,
formedelst en stadiig | tro, formedelst en stadig tro,
aff hierttit mÿn sÿnd att roffue, af hjertet min synd at rue,
Baade | tiill Siell oc Roe |  både til sjæl og ro

[6]
Her Christ mÿn Ledtsager wÿltt ware, |  Her Krist min ledsager vilt være,
ÿ thenne her iemmerdaell, i denne her jammerdal,
dieffuelen mig eÿ | forfføre, djævelen mig ej forføre,
fra thitt helliige ord at falde, fra dit hellige ord at falde,
hielp | stadeliig att Bekiende, hjælp stadelig at bekende,
thiig Eniste frelszer | mÿnn, dig eneste frelser min,
aff gud[-]fader ther[-]tiill wdsende |  af Gudfader dertil udsende
att Løsse mig fra euig pine | [sideskift] at løse mig fra evig pine

[7]
Miig maatte eÿ mere Bedrage, |  mig måtte ej mere bedrage,
meniskens fund oc tantt, menneskens fund og tant,
aff dieffuelssens | Løgenssens fader, af djævelsens løgensens fader,
enn falske gudz[-]tienniste | optencktt, en falske gudstjeneste optænkt,
men stedze dÿrke oc thienne |  men stedse dyrke og tjene
ÿ aanden oc sandhedtt, i ånden og sandhed,
ÿ Leffnit oc | troen then renne, i levned og troen den rene,
tiill døden mone | sla mig nidtt |  til døden monne slå mig ned

[8]
Miig Stedze ÿ Gudz[-]frÿct Øffue, |  mig stedse i gudsfrygt øve,
att wære mÿn Beffalning oc kaldtt, at være min befaling og kald,
Øffrighedt | tro tieniste att giiffue, øvrighed tro tjeneste at give,
Som gud haffuer | Beffaldtt som Gud haver befalt
mÿn wÿlliig oc Effnne fram | strecke, min vilje og evne frem strække,
att fremme meningmandz beste, |  at fremme menigmands bedste,
tiill then arme mÿn hand wdrecke |  til den arme min hånd ud række
Ther[-]tiill gud mig naaden Leste |  dertil Gud mig nåden læste

[9]
Aatt tiig Hemmelske fader kierre, at dig himmelske fader kære,
maa | ske Loff erre oc priiss, må ske lov ære og pris,
tiig Christe wersens
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wer-sens".
frelszere,
 
dig Kriste verdsens frelsere,
wiid thÿn tiennere ligeruis,
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "liger-uis".
 
ved din tjenere ligervis,
Ther[-]till then werdiig helliigand, |  dertil den værdig Helligånd,
wor kiere husualer bliidtt, vor kære husvaler blid,
Ieg kunde | igienom kors oc wonde, jeg kunne igennem kors og vånde,
om[-]Siiger | fonge Euig frÿdtt |  omsider fange evig fryd

[10]
Thett Giiffue Gud alle Christne, |  det give Gud alle kristne,
øffriighed oc wnder[-]saatte, øvrighed og undersåtte,
att throenn | [sideskift] eÿ maatte foruissne, at troen ej måtte forvisne,
men Kierliighedz fruct | springe aff then rødtt, men kærligheds frugt springe af den rod,
for Euangelij Liuss | ther skÿnner, for evangelii lys der skinner,
Tacker gud nu alle sammen, |  takker Gud nu alle sammen,
att Bliiffue Christj Brøder oc wenner, at blive Kristi brødre og venner,
ÿ | hemmeriig giiffue oss gud Amen |  i himmerig give os Gud amen

Ffinis |  ******