Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 80
Side: 143 r
Titel: Liden Kirstin og Dronning Sofie
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 128 C III 156-157
Kommentar: III 163a, 934b
Generelle oplysninger: Omkvædene staa ved hvert Vers, det første overalt uforandret (kun i V. 4: haff f. haffuer), det andet med adskillige Forandringer: ganske som ved V. 1 staar det ellers ingensteds; sa mangler fem Gange; udlagtt staar kun ved de tre første Vers, siden bestandig: langtt; bade udelades i V. 2 og 3, men beholdes ellers overalt, i V. 12 ff. med et foregaaende alltt; for fra læses alle de andre Gange: frann.
1 | |
| Liidenn Kiistiin [1] I udg.: "iistiin". hun tenner uti kongens gar: | liden Kirsten hun tjener udi kongens gård: |
| :: Som iegh haffuer eiider sagdtt. :: | :: som jeg haver eder sagt. :: |
| hun sliider rød skar-lagenn, hun draffuer mar. | hun slider rød skarlagen, hun drager mår. |
| :: Hun er sa sarre udlagtt [2]jf. omkvæd til DgF 148, Rane Jonsens Giftermaal, både A (Anna Basse) og B (SvanII). Kalkar henviser til isl. utlagdr 'landflygtig' (Kalkar IV 568b10). bade fra venner och frender. :: | :: hun er så såre udlagt både fra venner og frænder. :: |
2 | |
| Hun sliider rødtt skarlagenn, hun drager søll: | hun slider rød skarlagen, hun drager sølv: |
| och riider och suene de untte hende vell. | og ridder og svende de undte hende vel. |
3 | |
| Riider och suenne de unntte hende vell: | ridder og svende de undte hende vel: |
| och saa gorde danner-konyngh selff. | og så gjorde dannerkonning selv. |
4 | |
| Och kongenn hann taller till sma-drengenn siin: [3]L. 1-2: Rimet er enten [sa] ∼ ga eller siin ∼ [ynn]. | og kongen han taler til smådrengen sin: |
| "Du bed liidenn Kiistiin ynn for megh ga!" | "du bed liden Kirsten ind for mig gå!" |
5 | |
| Inn kom liidenn Kiistenn, och stedes hun for bord: [4]L. 1-2: Rimet er bord ∼ [ord]. | ind kom liden Kirsten, og stedtes hun for bord: |
| "Huad viille y mygh, herre, huii sende y mygh bud?" | "hvad ville I mig, herre, hvi sendte I mig bud?" |
6 | |
| "Herre Gud giiffue, att mynn drøniingh vor død! | "Herre Gud give, at min dronning var død! |
| da skulde y verre myn feste-mø." | da skulle I være min fæstemø." |
7 | |
| "I thiier, mynn herre, y siiger ike saa! | "I tier, min herre, I siger ikke så! |
| her star miin drøniingh, hun liiuder der-pa." | her står min dronning, hun lyder derpå." |
8 | |
| Och drøngenen taller tell ternenn siin: [5]L. 1-2: Rimet er enten [sa] ∼ ga eller siin ∼ [ynn]. | og dronningen taler til ternen sin: |
| "Du bed liidenn Kiistenn yn for megh gaa!" | "du bed liden Kirsten ind for mig gå!" |
9 | |
| "Och hørdu, liidenn Kiistenn, huad iegh siiger diigh: | "og hør du, liden Kirsten, hvad jeg siger dig: |
| huad vorder, [6] maaske Fejl for: vor det. mynn herre hann snakytt met degh?" | hvad vorder, min herre han snakket med dig?" |
10 | |
| Och drøniingenn hun taller [tell] rad-giiffuer siin: | og dronningen hun taler [*] rådgiver sin: |
| "Huad viille vy aff liidenn Kiistenn gørre? | "hvad ville vi af liden Kirsten gøre? |
11 | |
| Helder uelle vy hende y balliidtt brende? | heller ville vi hende i bålet brænde? |
| eller vii viillee hende tell denn hennyske konyngh sende?" | eller vi ville hende til den hedenske konning sende?" |
12 | |
| "Icke welle vii hende y balliid brende: | "ikke ville vi hende i bålet brænde: |
| wy [7] I udg.: "wv". velle hende tell denn heneske koniingh sende." | vi ville hende til den hedenske konning sende." |
13 | |
| Om fred-dagenn lade de arer paa bor: | om fredagen lagde de årer på bord: |
| om mad-dagenn kame de tell denn heiiniske koniinghs land. | om mandagen komme de til den hedenske konnings land. |
14 | |
| Mytt udy denn gar der axseller de deres skiin: | midt udi den gård der akseler de deres skind: |
| dy giinge y høffuett[-]lofftt for denn heniiske koniingh ynn. | de ginge i |
15 | |
| "Hell siide y, henne-koniingh, [8]jf. Kalkar II, 182a Hedenmand 'hedning' og version E.heden-konge (Kirsten Basse). offuer eders brede bord! | "hel sidde I, hedenkonning, over eders brede bord! |
| konyngenn aff Dane-mark haffuer sendt eiider or. | konningen af Dannemark haver sendt eder ord. |
16 | |
| Hann haffuer send eiider ord och siin [9] Skrivf. f. bliden? talle: | han haver sendt eder ord og sin tale: |
| om y velle liidenn Kiistiin tiill eders drøniingh [haffue]." | om I ville liden Kirsten til eders dronning [*]." |
17 | |
| "Och før iegh vell denn henske konyngh haffue, | "og før jeg vil den hednske konning have, |
| da vell iegh før were y iordenn nedt graffuenn." | da vil jeg før være i jorden ned graven." |
18 | |
| "Och før iegh viill denn ionffru myste, | "og før jeg vil den jomfru miste, |
| daa vell iegh før lade miigh bade døbbe och kriistenn." | da vil jeg før lade mig både døbe og kristne." |
19 | |
| Om ons-dagenn lod hand siigh bade døbbe och kriistenn: | om onsdagen lod han sig både døbe og kristne: |
| :: Som iegh haffuer eder sagtt. :: | :: som jeg haver eder sagt. :: |
| om sønd-dagenn gorde han deres brulup tiill-sammen. | om søndagen gjorde han deres bryllup tilsammen. |
| :: Hun er sare langtt alltt bade frann venner [och] [frender]. :: | :: hun er såre langt alt både fra venner [*] [*]. :: |