Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 78
Side: 137 v
Titel: Overvunden Klosterlyst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 489 Aa VIII 483-484
Kommentar: VIII 490a


1
Her Ture hann haffuer enn datter, her Ture han haver en datter,
dett er sa wennenn mø; det er så væn en mø;
hun uell siigh ike mane-giiffue, hun vil sig ikke mandegive,
hun uyll y kloster dø. hun vil i kloster dø.
:: Om mygh er ionffrus liiff alder-keriist. :::: om mig er jomfrus liv allerkærest. ::

2
Her Thure gar y garre, her Ture går i gårde,
och leger hann mett siidt suerd, og leger han med sit sværd,
hann hørde ud wed strande han hørte ud ved strande
sa stercke arre-ferd. så stærke årefærd.

3
Hann hørde ud wiid strande han hørte ud ved strande
sa sterckee arre-ferr: så stærke årefærd:
"Thett er enttenn tenn riige her Orm, "det er enten den rige her Orm,
eller [thett] [er] [kongen] selff." eller [*] [*] [*] selv."

4
Thett wor her Thure, det var her Ture,
och suober
[1] I udg.: "suøber".
hann segh y skynn;
 
og svøber han sig i skind;
saa gar han y høge-lofft så går han i højeloft
altt for synn datter inn. alt for sin datter ind.

5
"Brede y desse benke, "brede I disse bænke,
y lader op stoffue-dørenn: I lader op stuedøren:
her kamer gester y-afftenn, her kommer gæster i aften,
de uar her aldriigh ffor.
[2] I udg.: "før".
 
de var her aldrig før.

6
I kleder desse bencke, I klæder disse bænke,
i kleder eder herliigh; I klæder eder herlig;
her kamer gester y afftenn, her kommer gæster i aften,
de ware herr alder sliigh." de vare her aller slig."

7
Tett suarrede her Tures datter det svarede her Tures datter
badee mett tugtt och møgenn søme: både med tugt og megen somme:
"Thett pleger yngenn skønne ionffru "det plejer ingen skønne jomfru
klede siigh y-mod gesters kome." klæde sig imod gæsters komme."

8
Kasste thy derres aker kaste de deres anker
alltt pa denn huyde sand; alt på den hvide sand;
thett vor tha thenn riige her Orm, det var da den rige her Orm,
hann geck ther først udy landtt. han gik der først udi land.

9
Affuell-graa wor deres heste, abildgrå var deres heste,
och siilkee
[3]+1: I udg.: "siilkee-søm".
som der laa a;
 
og silke som der lå å;
saa riider hann saa gladeliigh så rider han så gladelig
altt tiill her Thures gar. alt til her Tures gård.

10
Mytt udy thenn gare midt udi den gårde
ther axssell hann siitt skynn; der akslet han sit skind;
saa gar hann udi høget-lofft så går han udi højetloft
for fruer och ionffru ynd. for fruer og jomfru ind.

11
Dett wor daa thenn rige her Orm, det var da den rige her Orm,
hann ynn att dørrenn treenn; han ind ad døren tren;
dett wor fruer och ionffrur, det var fruer og jomfrur,
de stod hanom op ygenn. de stod hannum op igen.

12
Tyh satte hanom y-mellem de fruer to, de satte hannum imellem de fruer to,
fru Margrette och ionffru Engebor; fru Margrete og jomfru Ingeborg;
hand hørde de elskos-ordtt, han hørte de elskovsord,
som hann hade lenge epther lette. som han havde længe efter ledte.

13
De satte hanom emellem de fror tho, de satte hannum imellem de frur to,
fru Margrette och fru ionffru Engebor; fru Margrete og fru jomfru Ingeborg;
tha hørde hann the elskos-ord, da hørte han de elskovsord,
som hann hade lenge eptter trad. som han havde længe efter trådt.

14
"Hørde y thett, fru Margrette, "hørte I det, fru Margrete,
i siige mig thett aff eders sand: I sige mig det af eders sand:
huad helder well eters søster y kloster segh giiffue, hvad heller vil eders søster i kloster sig give,
[eller] [well] [hun] [troloffue] [enn] [mand]?" [*] [*] [*] [*] [*] [*]?"

15
Suarde fru Margrette, svarde fru Margrete,
och suarde hun der-tiill: og svarde hun dertil:
"Ter ma bede om hynde sa riigenn suenn, "der må bede om hende så rig en svend,
ther hun hanom haffue wyll." der hun hannum have vil."

16
"Och hørde thu, herr Thure, "og hørte du, her Ture,
och kere stal-broder mynn: og kære staldbroder min:
du loffue thyn datter enn var-taffuels-legh, du love din datter en vartavelsleg,
men thu est selffuer her ynde." men du est selver her inde."

17
Suarde thett her Thure, svarde det her Ture,
och war hann well suøbt udy skyn: og var han vel svøbt udi skind:
"Well ma mynn datter lege wartaffuell-legh, "vel må min datter lege vartavelleg,
huad heler iegh er ud eller ynnde." hvad heller jeg er ud eller inde."

18
Thett wor tha thenn riige her Orm, det var da den rige her Orm,
hand gar att høge-lofftes-bro; han går ad højeloftesbro;
effter daa giinge hans dane-suenn, efter da ginge hans dannesvend,
bore hans vartaffuells-bor. bare hans vartavelsbord.

19
Aff rode guld wore the ternynger, af røde guld vare de terninger,
denn ionffru kasste aff handtt; den jomfru kaste af hånd;
thett wor tha thenn riige her Orm, det var da den rige her Orm,
hann tha thenn ionffru wandtt. han da den jomfru vandt.

20
Thett wor tha thenn riige her Orm, det var da den rige her Orm,
hann tager taa thenn ionffru y syn arm: han tager da den jomfru i sin arm:
"Huad heller wiille [y] [eder] y kloster gy "hvad heller ville [*] [*] I kloster gi
eller løffue
[4] I udg.: "loffue".
mand?"
 
eller love mand?"

21
Thenn ionffru hun op tell hanom saa den jomfru hun op til hannum så
mett rossenn y kiinder satte; med rosen i kinder satte;
hun tager hanom saa løsteliigh y arm, hun tager hannum så lystelig i arm,
thett kloster hun for-sor. det kloster hun forsvor.

22
Alatt
[5] I udg.: "Altt".
tha war thenn grønne ior
 
alat da var den grønne jord
mett huiide siilke bred; med hvide silke bredt;
thett war tha thenn skøne ionffru, det var da den skønne jomfru,
hun war tha tell strandenn led. hun var da til stranden ledt.

23
Dett war tha thenn skønne ionffru, det var da den skønne jomfru,
hun threnn y fremer[-]staffn, hun tren i fremmerstavn,
thett vor da hyn riige her Orm, det var da hin rige her Orm,
hand recker hiinde huydenn handtt. han rækker hende hviden hånd.
:: Och mygh er ionffrus liiff alder-keriist. :::: og mig er jomfrus liv allerkærest. ::