Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 78
Side: 137 v
Titel: Overvunden Klosterlyst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 489 Aa VIII 483-484
Kommentar: VIII 490a
1 | |
| Her Ture hann haffuer enn datter, | her Ture han haver en datter, |
| dett er sa wennenn mø; | det er så væn en mø; |
| hun uell siigh ike mane-giiffue, | hun vil sig ikke mandegive, |
| hun uyll y kloster dø. | hun vil i kloster dø. |
| :: Om mygh er ionffrus liiff alder-keriist. :: | :: om mig er jomfrus liv allerkærest. :: |
2 | |
| Her Thure gar y garre, | her Ture går i gårde, |
| och leger hann mett siidt suerd, | og leger han med sit sværd, |
| hann hørde ud wed strande | han hørte ud ved strande |
| sa stercke arre-ferd. | så stærke årefærd. |
3 | |
| Hann hørde ud wiid strande | han hørte ud ved strande |
| sa sterckee arre-ferr: | så stærke årefærd: |
| "Thett er enttenn tenn riige her Orm, | "det er enten den rige her Orm, |
| eller [thett] [er] [kongen] selff." | eller [*] [*] [*] selv." |
4 | |
| Thett wor her Thure, | det var her Ture, |
| och suober [1] I udg.: "suøber". hann segh y skynn; | og svøber han sig i skind; |
| saa gar han y høge-lofft | så går han i højeloft |
| altt for synn datter inn. | alt for sin datter ind. |
5 | |
| "Brede y desse benke, | "brede I disse bænke, |
| y lader op stoffue-dørenn: | I lader op stuedøren: |
| her kamer gester y-afftenn, | her kommer gæster i aften, |
| de uar her aldriigh ffor. [2] I udg.: "før". | de var her aldrig før. |
6 | |
| I kleder desse bencke, | I klæder disse bænke, |
| i kleder eder herliigh; | I klæder eder herlig; |
| her kamer gester y afftenn, | her kommer gæster i aften, |
| de ware herr alder sliigh." | de vare her aller slig." |
7 | |
| Tett suarrede her Tures datter | det svarede her Tures datter |
| badee mett tugtt och møgenn søme: | både med tugt og megen somme: |
| "Thett pleger yngenn skønne ionffru | "det plejer ingen skønne jomfru |
| klede siigh y-mod gesters kome." | klæde sig imod gæsters komme." |
8 | |
| Kasste thy derres aker | kaste de deres anker |
| alltt pa denn huyde sand; | alt på den hvide sand; |
| thett vor tha thenn riige her Orm, | det var da den rige her Orm, |
| hann geck ther først udy landtt. | han gik der først udi land. |
9 | |
| Affuell-graa wor deres heste, | abildgrå var deres heste, |
| och siilkee [3]+1: I udg.: "siilkee-søm". som der laa a; | og silke som der lå å; |
| saa riider hann saa gladeliigh | så rider han så gladelig |
| altt tiill her Thures gar. | alt til her Tures gård. |
10 | |
| Mytt udy thenn gare | midt udi den gårde |
| ther axssell hann siitt skynn; | der akslet han sit skind; |
| saa gar hann udi høget-lofft | så går han udi højetloft |
| for fruer och ionffru ynd. | for fruer og jomfru ind. |
11 | |
| Dett wor daa thenn rige her Orm, | det var da den rige her Orm, |
| hann ynn att dørrenn treenn; | han ind ad døren tren; |
| dett wor fruer och ionffrur, | det var fruer og jomfrur, |
| de stod hanom op ygenn. | de stod hannum op igen. |
12 | |
| Tyh satte hanom y-mellem de fruer to, | de satte hannum imellem de fruer to, |
| fru Margrette och ionffru Engebor; | fru Margrete og jomfru Ingeborg; |
| hand hørde de elskos-ordtt, | han hørte de elskovsord, |
| som hann hade lenge epther lette. | som han havde længe efter ledte. |
13 | |
| De satte hanom emellem de fror tho, | de satte hannum imellem de frur to, |
| fru Margrette och fru ionffru Engebor; | fru Margrete og fru jomfru Ingeborg; |
| tha hørde hann the elskos-ord, | da hørte han de elskovsord, |
| som hann hade lenge eptter trad. | som han havde længe efter trådt. |
14 | |
| "Hørde y thett, fru Margrette, | "hørte I det, fru Margrete, |
| i siige mig thett aff eders sand: | I sige mig det af eders sand: |
| huad helder well eters søster y kloster segh giiffue, | hvad heller vil eders søster i kloster sig give, |
| [eller] [well] [hun] [troloffue] [enn] [mand]?" | [*] [*] [*] [*] [*] [*]?" |
15 | |
| Suarde fru Margrette, | svarde fru Margrete, |
| och suarde hun der-tiill: | og svarde hun dertil: |
| "Ter ma bede om hynde sa riigenn suenn, | "der må bede om hende så rig en svend, |
| ther hun hanom haffue wyll." | der hun hannum have vil." |
16 | |
| "Och hørde thu, herr Thure, | "og hørte du, her Ture, |
| och kere stal-broder mynn: | og kære staldbroder min: |
| du loffue thyn datter enn var-taffuels-legh, | du love din datter en vartavelsleg, |
| men thu est selffuer her ynde." | men du est selver her inde." |
17 | |
| Suarde thett her Thure, | svarde det her Ture, |
| och war hann well suøbt udy skyn: | og var han vel svøbt udi skind: |
| "Well ma mynn datter lege wartaffuell-legh, | "vel må min datter lege vartavelleg, |
| huad heler iegh er ud eller ynnde." | hvad heller jeg er ud eller inde." |
18 | |
| Thett wor tha thenn riige her Orm, | det var da den rige her Orm, |
| hand gar att høge-lofftes-bro; | han går ad højeloftesbro; |
| effter daa giinge hans dane-suenn, | efter da ginge hans dannesvend, |
| bore hans vartaffuells-bor. | bare hans vartavelsbord. |
19 | |
| Aff rode guld wore the ternynger, | af røde guld vare de terninger, |
| denn ionffru kasste aff handtt; | den jomfru kaste af hånd; |
| thett wor tha thenn riige her Orm, | det var da den rige her Orm, |
| hann tha thenn ionffru wandtt. | han da den jomfru vandt. |
20 | |
| Thett wor tha thenn riige her Orm, | det var da den rige her Orm, |
| hann tager taa thenn ionffru y syn arm: | han tager da den jomfru i sin arm: |
| "Huad heller wiille [y] [eder] y kloster gy | "hvad heller ville [*] [*] I kloster gi |
| eller løffue [4] I udg.: "loffue". mand?" | eller love mand?" |
21 | |
| Thenn ionffru hun op tell hanom saa | den jomfru hun op til hannum så |
| mett rossenn y kiinder satte; | med rosen i kinder satte; |
| hun tager hanom saa løsteliigh y arm, | hun tager hannum så lystelig i arm, |
| thett kloster hun for-sor. | det kloster hun forsvor. |
22 | |
| Alatt [5] I udg.: "Altt". tha war thenn grønne ior | alat da var den grønne jord |
| mett huiide siilke bred; | med hvide silke bredt; |
| thett war tha thenn skøne ionffru, | det var da den skønne jomfru, |
| hun war tha tell strandenn led. | hun var da til stranden ledt. |
23 | |
| Dett war tha thenn skønne ionffru, | det var da den skønne jomfru, |
| hun threnn y fremer[-]staffn, | hun tren i fremmerstavn, |
| thett vor da hyn riige her Orm, | det var da hin rige her Orm, |
| hand recker hiinde huydenn handtt. | han rækker hende hviden hånd. |
| :: Och mygh er ionffrus liiff alder-keriist. :: | :: og mig er jomfrus liv allerkærest. :: |