Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 76
Side: 135 r
Titel: (Den tid jeg ud af landet for)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 224 a III 153-154
Kommentar: V 317
1 | |
| Den tidt ieg vtt[-]aff landen ffor, | den tid jeg udaf landen for, |
| oc alle myn løst och glede iegh epther migh lodt, | og alle min lyst og glæde jeg efter mig lod, |
| ty bleff ieg ganske elendiigh; | thi blev jeg ganske elendig; |
| thenn Herre Gud, som haffuer altyngh y wold, | den Herre Gud, som haver alting i vold, |
| hann kan mygh gleden sende. | han kan mig glæden sende. |
2 | |
| Ter er sa mange thett gernne saa, | der er så mange det gerne så, |
| att te kunde myg udy vgunst faa, | at de kunne mig udi ugunst få, |
| thett skall tenom icke vederffariis; | det skal dennum ikke vederfares; |
| thy iegh taker Gud y hiimeriigh, | thi jeg takker Gud i himmerig, |
| att hann mygh saa uell beuarer. | at han mig så vel bevarer. |
3 | |
| Mangenn hann taller mett syn mund, | mangen han taler med sin mund, |
| och mener dett icke aff herttens grund, | og mener det ikke af hjertens grund, |
| thett kann iegh well besynde; [1] rigtigere vel "befinde" (∼ "Sinde"). | det kan jeg vel besinde; |
| thy kann mytt hertte ey vere gladtt, | thi kan mit hjerte ej være glad, |
| nar thett kamer y synde. | når det kommer i sinde. |
4 | |
| Ther er saa manngenn mygh snartt [2] I udg.: "spadtzsk". an[-]ser, | der er så mangen mig snart anser, |
| thett gør myg y mydtt hertte stor we, | det gør mig i mit hjerte stor ve, |
| thy kann iegh thett ike ladee; [3] rigtigere vel: "de kan det ikke lade (undlade)". | thi kan jeg det ikke lade; |
| mygh habbes [4] I udg.: "hodbes". [5] hodbes Trykfejl, læs: hobbes. tell Gud att leffue denn dagh, | mig håbes til Gud at leve den dag, |
| them skall thett same vederffar. [6] I udg.: "vederffaris". | dem skal det samme vederfar. |
5 | |
| Nu wedtt iegh yngenn [7]+1: I udg.: "yngenn". ingenn y werdenn tiill, | nu ved jeg ingen ingen i verden til, |
| ther iegh myn meniingh ffor siige wiill | der jeg min mening for sige vil |
| fforvttdenn thenn allenne, | foruden den alene, |
| ter iegh haffuer ker aff herttens grund, | der jeg haver kær af hjertens grund, |
| thett kann mygh rett yngenn fformennee. | det kan mig ret ingen formene. |
6 | |
| Chriist giiffue mynn kerest saa mange god[-]natt, | Krist give min kærest så mange godnat, |
| ther iegh tenker paa bade dagh och natt, | der jeg tænker på både dag og nat, |
| iegh hende thett gernne vyll unde; | jeg hende det gerne vil unde; |
| Herr Chriist beffaller iegh hende y woldtt, | Her Krist befaler jeg hende i vold, |
| hann wogtte hende fra falske klaffuer munde. | han vogte hende fra falske klaffer munde. |