Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 74
Side: 110 v
Titel: Ranild Jonsens Endeligt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 149 B III 426-427
Kommentar: III 429a
Generelle oplysninger: Om Forvirringen i denne, saavel som i den følgende Opskrifts Versemaal er talt i Indledningen, DgF III, s. 418-423.


1
Thett fluer nu udtt saa viide om land, det flyr nu ud så vide om land,
att Ranne hand er fongen: at Rane han er fangen:
icke hagde hand komitt aff Hielm y aar, ikke havde han kommet af Hjelm i år,
hagde hand west, thett skulle saa gongitt. havde han vidst, det skulle så ganget.

2
Ledde thii Ranne y stuen indtt, ledte de Rane i stuen ind,
hand bød god[-]dag syn herre: han bød goddag sin herre:
"Christ signe ether, y danne-suenne, "Krist signe eder, I dannesvende,
som mig haffuer fongitt mett ære! som mig haver fanget med ære!
och saa thi iuncker bolde. og så de junker bolde.

3
Myndis y thett, koning Christofferssen,
[1]I DgF XII 127a anføres Christoffersen under Christofer, konge 1320-26 og 1329-32.
 
mindes I det, konning Christoffersen,
wii ware fuld[-]gode saatte: vi vare fuldgode såtte:
ieg bar ether saa løsteliig y myn faffn, jeg bar eder så lystelig i min favn,
ther y saa liiditt for-motte? der I så lidet formåtte?
oc tha wor ieg then geffuiste suend, og da var jeg den gæveste svend,
ethers fader y gaarden aatte." eders fader i gården åtte."

4
"Thu thientte y myn faders gaard "du tjente i min faders gård
for guld, peninge oc klæde: for guld, penninge og klæde:
thu forraade myn faders liiff du forråde min faders liv
mett thynne falske reer; med dine falske rejr;
oc thu skalltt klæde en steylle y dag, og du skalt klæde en stejle i dag,
om ieg skall krunen bære." om jeg skal kronen bære."

5
"I huger aff mig baade hender oc føder, "I hugger af mig både hænder og fødder,
oc lagder myne øgen udstinge: og lader mine øjen udstinge:
y giøre aff mig thett ynckeliiste mord, I gøre af mig det ynkeligste mord,
mytt arme legomme kand thuinge!" mit arme legeme kan tvinge!"

6
"Icke huger ieg aff tiig huercken hender eller føder "ikke hugger jeg af dig hverken hænder eller fødder
eller lagder thyne øgen udstinge: eller lader dine øjen udstinge:
then haardeste død, ther thu kand taalle, den hårdeste død, der du kan tåle,
then liider thu for synderne thynne." den lider du for synderne dine."

7
Liidde thii Ranne aff Roskylde udtt, ledte de Rane af Roskilde ud,
hand wred synne hender saa saare: han vred sine hænder så såre:
alle thii fruer, y staden wor, alle de fruer, i staden var,
thii fælde for Ranne thaare; de fældte for Rane tåre;
hand bød thennom alle gode[-]natt, han bød dennum alle godenat,
thii bade hanom fuld[-]well fare. de bade hannum fuldvel fare.

8
Ther hand kom for[-]uden then bye, der han kom foruden den by,
hand saa then steylle opstande: han så den stejle opstande:
"Christ signe
[2] I udg.: "vocte".
[3] signe, der staar rigtig i V. 2, som her har staaet Skriveren for Hovedet, thi strax efter skrev han først: danne suend, men overstregede strax dette sidste Ord og skrev i selve Linien: konne barn.
y-huer danne-konne[-]barn
 
"Krist signe ihver dannekonebarn
fra sliig høffueliig waade!
[4] I udg.: "wande".
 
fra slig højelig våde!
ieg skall mig y affthen bortt jeg skal mig i aften bort
then mørcke stye oc lange. den mørke sti og lange.

9
Nu beder ieg alle thysse danne-falck, nu beder jeg alle disse dannefolk,
som her er saffnitt paa heede: som her er savnet på hede:
en pater-noster for myn siell, en paternoster for min sjæl,
thett Gud for-lagde mig syn wrede! det Gud forlade mig sin vrede!
ieg skall mig y affthen bortt jeg skal mig i aften bort
then mørcke stye oc lange. den mørke sti og lange.

10
Hagde ieg nu enn fuld-tro ven, havde jeg nu en fuldtro ven,
mytt budskaff wylde bære mit budskab ville bære
tiill Kiistin-lylde, mitt hierttens-kiere, til Kirstenlille, mit hjertenskære,
oc bede hende leffue mett ære! og bede hende leve med ære!
Christ signe y myne børn saa smaa Krist signe I mine børn så små
oc saa myn hiertteliiges kiere!" og så min hjerteliges kære!"