Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 73
Side: 108 r
Titel: Karl af Nørrejylland
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 432 A VII 372-373
Kommentar: VII 384a


1
Her Karell siider offuer siitt skautauls-bord, her Karel sidder over sit skavtavlbord,
hand leger mett rocker oc fiinder: han leger med rokker og finder:
"Myn skøne iomffru, wyll y mig tro, "min skønne jomfru, vil I mig tro,
mett erre wyll ieg ether wynde." med ære vil jeg eder vinde."
:: Y bider mig under tielliitt, myn skiøne. :::: I byder mig under tjældet, min skønne. ::

2
"Ieg er mig en koning-dotther, "jeg er mig en konningdatter,
y ære en riidder saa riig; I ere en ridder så rig;
tha er y icke komen aff slegtt eller byrd, da er I ikke kommen af slægt eller byrd,
thett y thøre wære myne liige." det I tørre være mine lige."

3
"Ieg kiendis, ieg er en fattiig unger-suend, "jeg kendes, jeg er en fattig ungersvend,
herre Gud hand giørre mig riig; Herre Gud han gøre mig rig;
ieg beder ether for then wollie Gud, jeg beder eder for den volde Gud,
atti lagde mig wærre ethers liige." at I lade mig være eders lige."

4
"Her Karll, y kunde saa lystig gillie, "her Karl, I kunne så lystig gilje,
som ieg haffuer hørtt en mand; som jeg haver hørt en mand;
ieg thør icke for faderen myn jeg tør ikke for faderen min
suare ether, som ieg ether well andtt. svare eder, som jeg eder vel and.

5
Her Karll, y lagder ether woxe haardtt her Karl, I lader eder vokse hår
oc iomffru-klæder att skiere, og jomfruklæder at skære,
oc farer ether tiill kongens gaardtt, og farer eder til kongens gård,
fester ether y tiniste ther." fæster eder i tjeneste der."

6
"Haffue y tack, myn skøne iomffru, "have I tak, min skønne jomfru,
for etherz gode raadtt; for eders gode råd;
thett skeer en før maanittz-dag, det sker end før månedsdag,
thett gaar, y-huor thett maa." det går, ihvor det må."

7
Her Karll hand lod siig woxe haard her Karl han lod sig vokse hår
oc iomffru-klæder skiere; og jomfruklæder skære;
saa foer hand tiill kongens gaard, så for han til kongens gård,
feste siig y tienniste therre. fæste sig i tjeneste dere.

8
Mitt utti then gaard midt udi den gård
ther axler hand syn skind; der aksler han sin skind;
saa gaard hand y høffuit-lofftt så går han i højetloft
for fruer oc iomffruer indtt. for fruer og jomfruer ind.

9
"Her siider y, fruer oc iomffruer "her sidder I, fruer og jomfruer
oc mør oc gode quinder, og mør og gode kvinder,
saa hyn liden Kiistin, så hin liden Kirsten,
om hun er her[-]inde. om hun er herinde.

10
Myn fader haffuer mig tiill ether sendtt min fader haver mig til eder sendt
aff thyn
[1] I udg.: "thy".
fremmede langde;
 
af den fremmede lande;
ieg wylde gierne slygning lære, jeg ville gerne sløngning lære,
thy
[2] først skrevet thz.
er saa faa, thett kand."
 
de er så få, det kan."

11
"Staar y op, y iomffruer tho, "står I op, I jomfruer to,
y snacker mett hende baade, I snakker med hende både,
men ieg gaard mig y høffuitt-lofftt men jeg går mig i højetloft
oc spør myn fader tiill raade." og spørgr min fader til råde."

12
Thett wor liiden Kiisten, det var liden Kirsten,
oc suøber hun siig y skynd; og svøber hun sig i skind;
saa gaar hun y høffuit-lofftt så går hun i højetloft
for syn kiere fader ind. for sin kære fader ind.

13
"Her er en iomffru tiill mig sendtt "her er en jomfru til mig sendt
aff thy fremmede land; af de fremmede land;
hun wylde saa giernne sledttning lære, hun ville så gerne slevned lære,
thett er saa faa, thett kand. det er så få, det kan.

14
"Vell [maa] y tiill-samen bliiffue, "vel [*] I tilsammen blive,
om thett er effter ethers wylge; om det er efter eders vilje;
thu wor tiig for unge herre Kaall, du var dig for unge herre Karl,
hand kand saa løstelig giellie." han kan så lystelig gilje."

15
Samen wor thii y VIII aar sammen var de i otte år
y then fruer-stuffue baade; i den fruerstue både;
aldriig ingen thett andett wiiste, aldrig ingen det andet vidste,
en thy worre II iomffru baade. end de vare to jomfru både.

16
Iend thett anditt wiiste, ingn det andet vidste,
en thii II iomffruer vor, end de to jomfruer var,
før paasche-dag att morgen-otte før påskedag ad morgenotte
droningen bleff thett wor. dronningen blev det var.

17
Thett wor dansker droning, det var dansker dronning,
oc suøber hun siig y skynd; og svøber hun sig i skind;
saa gaar hun y høgitt-lofftt så går hun i højetloft
for synd kierre herre ind. for sin kære herre ind.

18
"Hør y, danner-koning, "hør I, dannerkonning,
oc kierre herre myn: og kære herre min:
thett er hyn unge herre Karll, det er hin unge herre Karl,
haffuer
[3] I udg.: "haffuer".
lockiitt daather thyn."
 
haver lokket datter din."

19
Ther wor danner-koning, der var dannerkonning,
suøber hand siig y skynd; svøber han sig i skind;
oc saa gaar hand y høffuit-løfftt
[4] I udg.: "høffuit-lofftt".
 
og så går han i højetloft
for fruer oc iomffruer ind. for fruer og jomfruer ind.

20
"Heell siider y, fruer oc iomffruer "hel sidder I, fruer og jomfruer
oc møer oc gode quinder, og møer og gode kvinder,
oc saa hyn unge here Karll, og så hin unge herre Karl,
altt om hand er her[-]inde." alt om han er herinde."

21
Her Karll hand gaanger att gulffuit frem her Karl han ganger ad gulvet frem
y silcke-kiortiill huid; i silkekjortel hvid;
"Hør y, dansker koning, "hør I, dansker konning,
huad er y mig att wiide?" hvad er I mig at vide?"

22
"Hør thu, unge herre Karll, "hør du, unge herre Karl,
thett er ieg tiig att wiide: det er jeg dig at vide:
hui tu giickis y burde hvi du gikkes i bure
att locke dotther myn. at lokke datter min.

23
Thett suarede unge herre Karll, det svarede unge herre Karl,
hand syne ordtt fuldtt-well wiiste: han sine ord fuldvel vidste:
"Then iomffru, ther ieg haffuer faait, "den jomfru, der jeg haver fået,
then haffuer ieg wundit mett løste." den haver jeg vundet med liste."

24
Ther vor glede y konngens gaard der var glæde i kongens gård
oc halffue mere gamen; og halve mere gammen;
thii gaffue hyn unge herre Karll de gave hin unge herre Karl
oc liiden Kiistine tiill-samen. og liden Kirstene tilsammen.
:: Y biider mig under tiellitt, myn skønne. :::: I byder mig under tjældet, min skønne. ::