Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 72
Side: 107 r
Titel: Danneved og Svend Trøst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 377 A VI 412
Kommentar: VI 418a


1
Huad skall ieg i Dannemarck?
[1] Skriveren har først skrevet gøre, men straks udslettet det.
 
hvad skal jeg i Dannemark?
min brønne er mig saa tung; min brynje er mig så tung;
de danske hoffmend de spotte mig, de danske hovmænd de spotte mig,
for ieg er lider
[2] I udg.: "liden".
och ung.
 
for jeg er liden og ung.
:: Men ieg nemmer alldrig god danske. :::: men jeg nemmer aldrig god danske. ::

2
Skarppe saa varre hans spore, skarpe så vare hans spore,
i sadelen saa sad hand trang: i saddelen så sad han trang:
i Lunne kirke i Skaanne i Lunde kirke i Skåne
der hørde hand othe-sang. der hørte han ottesang.

3
Først tha horde
[3] I udg.: "hørde".
hand othe-sang
 
først da hørte han ottesang
oc saa the messer tre; og så de messer tre;
saa loster
[4] I udg.: "løster".
then unge Daniell
 
så lyster den unge Daniel
allt till sin ganger at ste. alt til sin ganger at stig.

4
Tack haffuer herre Pæder, tak haver herre Peder,
hand war then sogenne-prest: han var den sogenepræst:
"hor
[5] I udg.: "Hør".
ichun unge Daniell,
 
"hør ikkun unge Daniel,
i-dag skulle i werre min gest." i dag skulle I være min gæst."

5
"Icke bliffuer ieg din gest i-dag, "ikke bliver jeg din gæst i dag,
oc icke dricker ieg dit vin, og ikke drikker jeg dit vin,
før[-]en ieg kommer till Bernid-skuo, førend jeg kommer til Bernidskov,
for tallid vid moder min." får talet ved moder min."

6
"Hør i, hin unge Daniell, "hør I, hin unge Daniel,
ieg siiger det icke fordi: jeg siger det ikke fordi:
aller ederz sager aller eders sager
the holler uden for vor by." de holder uden for vor by."

7
"Huilcken aff myne suene will orloff haffue, "hvilken af mine svende vil orlov have,
som ther haffuer reedt myn hest? som der haver ridt min hest?
oc huilcken wyll mett [mig] stande y-dagg, og hvilken vil med [*] stande i dag,
men mig trenger alsom[-]mest?" men mig trænger alsommest?"

8
"Alle wyll suenene orloff haffue, "alle vil svendene orlov have,
som ther haffuer ædtt ethers brødtt, som der haver ædt eders brød,
for-uden lyden Suend Trøste, foruden liden Svend Trøste,
hand wyll mett ether dø." han vil med eder dø."

9
Silde om then affthen silde om den aften
tha huettede thi thør
[6] I udg.: "thør[is]".
[7] i Linjeslutning, sidste Bogstavs Hale skal maaske antyde en Forkortelse af Pladshensyn.
spiud;
 
da hvættede de der spyd;
orlig om then morgen årlig om den morgen
tha red II heluede ther[-]udtt. da red to hellede derud.

10
Bonde the thøriiss heste bunde de deres heste
altt i then grøne lund; alt i den grønne lund;
thy II thy woge well femtten de to de voge vel femten
alltt y saa snaren stundtt. alt i så snar en stund.

11
Thett wor unge Daniell, det var unge Daniel,
hand stiinger sytt suer y skeed: han stinger sit sværd i sked:
"Hørthu, lyden Suend Trøst, "hør du, liden Svend Trøst,
oc nu saa wylle wy riide." og nu så ville vi ride."

12
Thett wor unge Daniell, det var unge Daniel,
riider op y syn moders gaardtt; rider op i sin moders gård;
ude staar hans kiere moder, ude står hans kære moder,
hun war well suøbtt y maer. hun var vel svøbt i mår.

13
"Staar op nu, kiere moder, "står op nu, kære moder,
y skencker nu for oss wyn! I skænker nu for os vin!
oc ieg giffuer lyden Suend Trøst og jeg giver liden Svend Trøst
kiere søster myn." kære søster min."
:: Ieg nemer aldriig god danske. :::: jeg nemmer aldrig god danske. ::