Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 70
Side: 105 r
Titel: Nonnens Klage
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 513 A IX 86
Kommentar: IX 90a
1 | |
| "Ieg vor miig saa liiden ett barnn | "jeg var mig så liden et barn |
| for-inden myn fieierste grøde; | forinden min fejerste grøde; |
| fader oc moder thii fulde mig frann, | fader og moder de fulde mig fra, |
| som mig skulle klæde och føde. | som mig skulle klæde og føde. |
| :: Ther falmer oc falmer nu løffuen offuer alle grøn skoue. :: | :: der falmer og falmer nu løven over alle grøn skove. :: |
2 | |
| Fader oc moder thii fulde migh fran, | fader og moder de fulde mig fra, |
| som mig skulle klede och føde; | som mig skulle klæde og føde; |
| thii unge suenne thii lockede mig, | de unge svende de lokkede mig, |
| the wylde myn ære bortt-spylde. | de ville min ære bortspilde. |
3 | |
| Ieg lagde mytt venskaff altt mett en suend, | jeg lagde mit venskab alt med en svend, |
| ieg actede hoss hannem att bliiffue; | jeg agtede hos hannum at blive; |
| nu er hans hue bortt fran mig wendtt | nu er hans hu bort fra mig vendt |
| oc tiill en anden quinde. | og til en anden kvinde. |
4 | |
| Nu er ieg som then eniste fuell, | nu er jeg som den eneste fugl, |
| som bygger paa wylden marck: | som bygger på vilden mark: |
| saa langtt fra by, saa liidit y ley, | så langt fra by, så lidet i læ, |
| then wynther bliffuer saa [starck]?. | den vinter bliver så [*]?. |
5 | |
| Nu er ieg som [then] eniste mandtt, | nu er jeg som [*] eneste mand, |
| som bygger sitt huss paa iis: | som bygger sit hus på is: |
| issen smelter bortt oc hussit siuncker nedtt, | isen smelter bort og huset synker ned, |
| aff skaden som [1] I udg.: "[saa]". bliiffuer mand wiiss. | af skaden *** bliver man vis. |
6 | |
| Nu siider suenen y høffuitt-lofftt, | nu sidder svenden i højetloft, |
| hand leger mett gullitt hyn røde; | han leger med guldet hin røde; |
| saa liditt tha tencker nu suenen paa mig, | så lidet da tænker nu svenden på mig, |
| saa monge-fold er mynn møde. | så mangefold er min møde. |
7 | |
| Nu siider suenen y høffuit-lofft, | nu sidder svenden i højetloft, |
| hand leger mett sølffuitt hyn huide; | han leger med sølvet hin hvide; |
| saa liditt tha tencker nu suenen paa mig, | så lidet da tænker nu svenden på mig, |
| saa monge-fold er myn quide. | så mangefold er min kvide. |
8 | |
| Nu viill ieg mig y closter giiffue. | nu vil jeg mig i kloster give. |
| oc thienne wyll ieg wor froue; | og tjene vil jeg vor Frue; |
| aldriig wyll ieg unger-suend tro, | aldrig vil jeg ungersvend tro, |
| thett hand brender alt y liuffue. | det han brænder alt i lue. |
9 | |
| Nu viill ieg mig y closter giiffue. | nu vil jeg mig i kloster give. |
| oc thienne wyll ieg Maria møø; | og tjene vil jeg Maria mø; |
| oc aldriig will ieg unger-suend tro, | og aldrig vil jeg ungersvend tro, |
| thett hand brender y glødtt." | det han brænder i glød." |
10 | |
| "Første thu kommer y closter indtt, | "første du kommer i kloster ind, |
| ther møder tiig thuenne retter: | der møder dig tvende retter: |
| then ene er hunger, then anden er tørst, | den ene er hunger, den anden er tørst, |
| then tredie er waage-netther." | den tredje er vågenætter." |
11 | |
| "Herre Gud giffuitt, thett closter vor brentt, | "Herre Gud givet, det kloster var brændt, |
| oc alle the nunder wore døde: | og alle de nonner vare døde: |
| ieg motte end fonge en unger mandtt, | jeg måtte end fange en unger mand, |
| ther mig skulle klede oc føde." | der mig skulle klæde og føde." |
| :: Ther falmer oc falmer nu løffuen offuer alle grønne skoue. :: | :: der falmer og falmer nu løven over alle grønne skove. :: |