Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 7
Side: 16 v
Titel: Nilus og Tidemand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 332 I VI 82-84
Kommentar: VI 90b
1 | |
| Here Nellafs oc here Tidemand | herre Nielaus og herre Tideman |
| di vare stal-brødre med villi; | de vare staldbrødre med vilje; |
| den var icke i verden til, | den var ikke i verden til, |
| der dem kunde bode at-skilli. | der dem kunne både adskille. |
| :: Herre Nelafs oc here Tidemand. :: | :: herre Nielaus og herre Tideman. :: |
2 | |
| Den var icke i verden til, | den var ikke i verden til, |
| der dem kunde bode at-skilli, | der dem kunne både adskille, |
| for-uden I iomfru i droningens gor, | foruden en jomfru i dronningens gård, |
| di hade til bode god villi. | de havde til både god vilje. |
3 | |
| Der tiener I iomfru i droniningens [1] I udg.: "droningens". gor, | der tjener en jomfru i droniningens gård, |
| hun heder iomfru Ingeborig; | hun hedder jomfru Ingeborrig; |
| here Nellafs oc here Tide-mand | herre Nielaus og herre Tideman |
| di baree [2]er fremkommet ved Skriverens Rettelse fra bane. for hinde stor sorig. | de bare for hende stor sorrig. |
4 | |
| Here Tidemand rider til Sverig, | herre Tideman rider til Sverig, |
| ville vide sin frenders villi; | ville vide sin frænders vilje; |
| here Nelafs hand blef føre rede, | herre Nielaus han blev førre rede, |
| hand feste den vene lili. | han fæste den væne lilje. |
5 | |
| Sillig om den aften | sildig om den aften |
| hun tog ofver seg skarlagen-skind; | hun tog over sig skarlagenskind; |
| hun hade ackted seg til her Nellefs søster at gaa, | hun havde agtet sig til her Nielaus søster at gå, |
| here Tidemand tog hinde ind. | herre Tideman tog hende ind. |
6 | |
| Det var here Tidemand, | det var herre Tideman, |
| slar ofver hinde skarlagen-skind; | slår over hende skarlagenskind; |
| saa fullde hand hinde i høfved-loft, | så fulgte han hende i højetloft, |
| der fremede hand villi sin. | der fremmede han vilje sin. |
7 | |
| Saa saare greder iomfru Ingeborig | så såre græder jomfru Ingeborrig |
| saa lønlig ved seg ene; | så lønlig ved sig ene; |
| det sporde here Nelafs, | det spurgte herre Nielaus, |
| oc saa rider hand til hinde. | og så rider han til hende. |
8 | |
| Hand tog hinde listelig i sin arm, | han tog hende listelig i sin arm, |
| klapede hinde ved hviden kind: | klappede hende ved hviden kind: |
| "Det er icke I maaned, sin ieg eder feste, | "det er ikke en måned, sidn jeg eder fæste, |
| hvi falner eders rosen-kind?" | hvi falmer eders rosenkind?" |
9 | |
| Lenge stod iomfru Ingeborig, | længe stod jomfru Ingeborrig, |
| oc hinde rand tore af kind: | og hende randt tåre af kind: |
| "Skam faa here Tidemand, | "skam få herre Tideman, |
| hand hafver fremed villi sin!" | han haver fremmet vilje sin!" |
10 | |
| "I greder icke, iomfru Ingeborig, | "I græder ikke, jomfru Ingeborrig, |
| den aller-veneste lilli! | den allervæneste lilje! |
| ieg hafver eder a[l]t lige ker, | jeg haver eder alt lige kær, |
| men det var i-mod eders villi." | men det var imod eders vilje." |
11 | |
| Det var here Nelafs, | det var herre Nielaus, |
| hand lader sit brølop bo; | han lader sit bryllup bo; |
| det var here Tidemand, | det var herre Tideman, |
| hand lader sin gangere sko. | han lader sin gangere sko. |
12 | |
| Her Nellafs han lader sit brøllop bo, | her Nielaus han lader sit bryllup bo, |
| det koster ham søllet hint hvide; | det koster ham sølvet hint hvide; |
| her Tidemand lader sin gangere sko, | her Tideman lader sin gangere sko, |
| til brølopet ville hand ride. | til brylluppet ville han ride. |
13 | |
| Droniingen ber alle sine mend | dronningen ber alle sine mænd |
| ride med for-teckte ørs: | ride med fortækte ørs: |
| "I gøre den lili den her i-dag, | "I gøre den lilje den hædr i dag, |
| men hun er faderløs!" | men hun er faderløs!" |
14 | |
| Sillig om den aften | sildig om den aften |
| di fulde den brud til at sofve; | de fulgte den brud til at sove; |
| her Tidemand hand tallede i brude-hus | her Tideman han talede i brudehus |
| di ord, hand mote vel lade. | de ord, han måtte vel lade. |
15 | |
| Here Tidemand tallede i brude-hus | herre Tideman talede i brudehus |
| di ord, hand mote vel lade: | de ord, han måtte vel lade: |
| "Nu gor du med min sligefred i seng, | "nu går du med min slegefred i seng, |
| der ieg til-foren ote." | der jeg tilforen åtte." |
16 | |
| Brud[e]n seder i brude-seng, | bruden sidder i brudeseng, |
| oc greder hun i-saa saare; | og græder hun iså såre; |
| hun ber til den øfverste Gud, | hun ber til den øverste Gud, |
| det hun i ioren vare. | det hun i jorden vare. |
17 | |
| "I greder icke, iomfru Ingebore, | "I græder ikke, jomfru Ingeborge, |
| i hafve ret ingen møde! | I have ret ingen møde! |
| ieg skal tage here Tidemand af dage | jeg skal tage herre Tideman af dage |
| alt i sin ferste grøde. | alt i sin fejrste grøde. |
18 | |
| I greder icke, iomfru Ingeborig, | I græder ikke, jomfru Ingeborrig, |
| den aller-veneste lili! | den allervæneste lilje! |
| ieg skal tage here Tidemand af dage, | jeg skal tage herre Tideman af dage, |
| nor ham løste helst at lefve." | når ham lyste helst at leve." |
19 | |
| Det var om someren der-efter, | det var om sommeren derefter, |
| det var om somersens tide: | det var om sommersens tide: |
| det var here Tide-mand, | det var herre Tideman, |
| hand løster da ud at ride. | han lyster da ud at ride. |
20 | |
| Det var here Tide-mand, | det var herre Tideman, |
| hand red seg uunder øø; | han red sig under ø; |
| hand feste her Adelkinds dater, | han fæste her Adelkinds datter, |
| det var saa venen mø. | det var så væn en mø. |
21 | |
| Her Tidemand lader sit brølop bo, | her Tideman lader sit bryllup bo, |
| det koster ham sølet hint hvide; | det koster ham sølvet hint hvide; |
| her Nelafs lader sin gangere sko, | her Nielaus lader sin gangere sko, |
| til brølopet ville hand ride. | til brylluppet ville han ride. |
22 | |
| Det var here Nelafs, | det var herre Nielaus, |
| rider i den brølops-gor; | rider i den bryllupsgård; |
| ude stor liden tieneste-mø | ude står liden tjenestemø |
| med silcke-fleted haar. | med silkeflettet hår. |
23 | |
| "Hil stor du, liden tieneste-mø, | "hel står du, liden tjenestemø, |
| med silcke-fleted haar: | med silkeflettet hår: |
| i hvilcket hus sover her Tide-mand i, | i hvilket hus sover her Tideman i, |
| der brølop hade i-gor?" | der bryllup havde i går?" |
24 | |
| "Her Tidemand sover i høget-loft, | "her Tideman sover i højetloft, |
| alt som ham fuld-vel sømer; | alt som ham fuldvel sømmer; |
| her Adelkind han sofver der uden-for, | her Adelkind han sover der udenfor, |
| saa gode da hafver han geme." | så gode da haver han gemme." |
25 | |
| Støte hand paa brudehus-dør | stødte han på brudehusdør |
| alt med sin skarlagen-skind: | alt med sin skarlagenskind: |
| "Stat op, here Tide-mand, | "stat op, herre Tideman, |
| du lad meg til dig ind!" | du lad mig til dig ind!" |
26 | |
| Han stack ham ind at skuldre-blad, | han stak ham ind ad skulderblad, |
| det oden i hierted vende: | det odden i hjertet vendte: |
| "Der har du en elskofs-skaal, | "der har du en elskovsskål, |
| din sligefred hun dig sende." | din slegefred hun dig sendte." |
27 | |
| Bruden seder i brude-seng, | bruden sidder i brudeseng, |
| oc greder hun i-saa saare: | og græder hun iså såre: |
| "Give Gud-fader i Himerige, | "give Gudfader i himmerige, |
| det ieg i ioren vare!" | det jeg i jorden vare!" |
28 | |
| "I greder icke, liden Kirstin, | "I græder ikke, liden Kirsten, |
| i sører icke saa saare! | I sørger ikke så såre! |
| ieg ved en halle venere lili, | jeg ved en halve vænere lilje, |
| hun feller fast flere taare." | hun fælder fast flere tåre." |
29 | |
| Han red seg til vindvet, | han red sig til vinduet, |
| oc ind der han saa: | og ind der han så: |
| saa skøn da var den iomfru-dans, | så skøn da var den jomfrudans, |
| der gick inden-for. | der gik indenfor. |
30 | |
| "Lade i fare dansen | "lade I fare dansen |
| oc lade i falle leg! | og lade I falde leg! |
| gaa i eder i brude-hus, | gå I eder i brudehus, |
| i klede her Tidemands lig!" | I klæde her Tidemans lig!" |
31 | |
| Det var here Nelafs, | det var herre Nielaus, |
| rider i sin egen gor; | rider i sin egen gård; |
| ude stod skøne fru Ingeborig, | ude stod skønne fru Ingeborrig, |
| hun felte saa modige taar. | hun fældte så modige tår. |
32 | |
| "Gack hid, stalten Ingeborig, | "gak hid, stolten Ingeborrig, |
| du tag meg i din arm! | du tag mig i din arm! |
| ieg hafver veyet here Nelafs, [3] I udg.: "Tidemand". | jeg haver vejet herre Nielaus, |
| der dig hafv[e]r giort den harm." | der dig haver gjort den harm." |
33 | |
| Det var stalten Ingeborig, | det var stolten Ingeborrig, |
| hun gred oc hender slo: | hun græd og hænder slog: |
| "Før hade ieg en hierte-sørig, [4] I udg.: "hierte-sorig". | "før havde jeg en hjertesorrig, |
| for eder da hafver ieg to;" | for eder da haver jeg to;" |
34 | |
| Di bøde i-gen here Tidemand | de bødte igen herre Tideman |
| alt bode med ager oc ior; | alt både med ager og jord; |
| saa gafve de liden Kierstine | så gave de liden Kirstene |
| here Nellafs broder. | herre Nielaus broder. |
35 | |
| Di bøte i-gen here Tidemand | de bødte igen herre Tideman |
| alt bode med ager oc eng; | alt både med ager og eng; |
| saa gafve di liden Kirstine | så gave de liden Kirstene |
| her Nelafses broder i-gen. | her Nielauses broder igen. |
| :: Here Nelags oc here Tide-mand. :: | :: herre Nielaus og herre Tideman. :: |