Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 69
Side: 104 r
Titel: Bejleren
Trykt: T
Udgivet i: DV: 79 A II 149-150
Kommentar: V 10-11
Generelle oplysninger: Efter sidste Vers staar: finis huius cantus.


1
Ieg stod mig op enn morgen, jeg stod mig op en morgen,
mig kom saa mongitt y hue, mig kom så manget i hu,
mytt hiertte wor lagtt y sorriig mit hjerte var lagt i sorrig
for en saa høffuisk en iomffru; for en så høvisk en jomfru;
ieg fiick y syinde, som ieg kunde best, jeg fik i sinde, som jeg kunne bedst,
lagde sadelen paa myn hest, lagde saddelen på min hest,
ieg redtt tiill hende, ieg fattiig wnger[-]suend, jeg red til hende, jeg fattig ungersvend,
ieg sagde, ieg wor hendis giest. jeg sagde, jeg var hendes gæst.

2
Ieg kom for thett feste, jeg kom for det fæste,
altt som myn kieriiste vor, alt som min kæreste var,
suort saa wor myn hest, sort så var min hest,
ieg wenther then anden wor graa;
[1] dvs. jeg mener den anden (hest) var graa.
 
jeg venter den anden var grå;
myn kieriist sider y høffuitt[-]lofftt, min kærest sidder i højetloft,
hun glimmer, som solen for
[2]+1: dvs. i vand.
waandtt;
 
hun glimrer, som solen for vand;
mytt hiertte thet gledis y mytt bryst, mit hjerte det glædes i mit bryst,
for[-]inden then samme stundtt. forinden den samme stund.

3
"Mynn alder[-]kieriiste fruge, "min allerkæreste frue,
for eder kier ieg myn sorriig,
[3] Fejl for "nød" (∼ død).
 
for eder kær jeg min sorrig,
ieg
[4]+1: I udg.: "ieg".
ieg haffuer saa effther ether lengitt,
 
jeg jeg haver så efter eder længet,
ieg wenter ieg haffuer myn død; jeg venter jeg haver min død;
vyll y mig trøsten giiffue vil I mig trøsten give
oc løsse myn lange athraad, og løse min lange attrå,
ett stadiigtt wenskaff at bliffue et stadigt venskab at blive
then stund ieg leffue maa." den stund jeg leve må."

4
"Wnger[-]suen, ieg mercker ethers tale, "ungersvend, jeg mærker eders tale,
om ethers mening er saa, om eders mening er så,
tha wyll ieg ether elske oc ære, da vil jeg eder elske og ære,
thett øderste ieg formaa; det yderste jeg formå;
oc stadiigtt wenskaff att loffue og stadigt venskab at love
oc haffue, forwden suigh, og have, foruden svig,
oc troskab offuer alt kierlighedtt: og troskab over alt kærlighed:
andit skall icke findis hoss migh. andet skal ikke findes hos mig.

5
[5] V. 5 kun i A.
Wor mig icke for theriis munde, var mig ikke for deres munde,
som kierliighedtt foraandtt,
[6] dvs. misunder.
 
som kærlighed forand,
ieg wylde mig ether gierne wnde jeg ville mig eder gerne unde
for nogen werdtzens mandtt; for nogen verdsens mand;
før ieg skulle offuer[-]giiffue før jeg skulle overgive
then tro, ieg haffuer ether iett, den tro, jeg haver eder jæt,
før skulle ieg elendig bliiffue før skulle jeg elendig blive
oc giøre mod allt myn ædtt." og gøre mod alt min æt."

6
Thii racte huer[-]anden theriss huide haandtt, de rakte hveranden deres hvide hånd,
the loffuit huer[-]anden da saa, de lovet hveranden da så,
att wylde ther nogen waske
[7] dvs. Bagvaskelse.
oc føre,
 
at ville der nogen vaske og føre,
then wylde thij ingeledis tro; den ville de ingenledes tro;
the skulle ther inttitt anden tiill giøre, de skulle der intet anden til gøre,
end høre huer[-]anden tiill ordz; end høre hveranden til ords;
y[-]huem som waske
[8] dvs. Bagvaskelse.
oc føre wyll,
 
ihvem som vaske og føre vil,
the stande saa gierne paa luer. de stande så gerne på lur.