Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 66
Side: 101 r
Titel: Falken og Duen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 507 A IX 68
Kommentar: IX 70a
Generelle oplysninger: Omkv. staar i Hskr. blot efter V. 2 og V. 4.


1
Ieg vedtt huor enn lynnd hunn staar, jeg ved hvor en lind hun står,
ber blomster saa bollde; bær blomster så bolde;
hun skiullder thi anndre for frost oc snne hun skjuler de andre for frost og sne
thenn winnther saa kolldtt. den vinter så kold.
:: [Thett] [volder] [then] [aldenne].
[1] Se note under generelle oplysninger.
::
:: [*] [*] [*] [*]. ::

2
Ther[-]inde ther boer thi liille smaa-fulle, derinde der bor de lille småfugle,
baade duer oc koor: både duer og kår:
oc siidenn ther nest alt huer enn full, og siden der næst alt hver en fugl,
som best formor. som bedst formår.

3
Falckenn hin graa hannd biiger ther-paa falken hin grå han bygger derpå
medtt alldtt sinn mactt; med alt sin magt;
handtt acther att driffue thi anndre smaa fulle, han agter at drive de andre små fugle,
thett er hannss actt. det er hans agt.

4
Ieg passer icke paa falckenns vrede jeg passer ikke på falkens vrede
ville i mig tro? ville I mig tro?
adltt
[2] I udg.: "alltt".
inndenn lynndtt biger ieg min rede,
 
alt inden lind bygger jeg min rede,
ther vill i mig tro.
[3] Skrivefejl for: ther vill ieg boe.
 
der vil I mig tro.

5
Thett er om ingenn lynnd saa grøn, det er om ingen lind så grøn,
ther ieg nu queder; der jeg nu kvæder;
thett er saa høffuiskenn iomffru, det er så høvisk en jomfru,
mit hierte hunn gleder. mit hjerte hun glæder.
:: [Thett] [wollder] [thenn] [allenne].
[4] Se note under generelle oplysninger.
::
:: [*] [*] [*] [*]. ::