(O menneske vil du betænke)

[1]
O Menniske viilt du betencke ^[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "betenc-ke".	o menneske vilt du betænke
mÿn bÿtter pinne oc dødtt, \|	min bitre pine og død,
tha wiill diig igenn skenncke \|	da vil dig igen skænke
Liiffuit for euiig dødt,	livet for evig død,
tiill mig skallt \| thw tiig hollde	til mig skalt du dig holde
ieg haffuer alting at volde \|	jeg haver alting at volde
ieg er thenn som dig haffuer skabtt \|	jeg er den som dig haver skabt
[2]
Ieg haffuer tiig icke betalliitt	jeg haver dig ikke betalet
met \| gulldtt penninge eller Søllff,	med guld penninge eller sølv,
Meenn \| tiig fraa dieffuellenn tagiit,	men dig fra djævelen taget,
alt mett \| mitt blodiige kiødtt,	alt med mit blodige kød,
hui est thw daa saa \| Blinnder,	hvi est du da så blinder,
min lerdom thw icke bekiender \|	min lærdom du ikke bekender
thw sellffuer bort kaster tiig \|	du selver bort kaster dig
[3]
Du atraar werdsenns Erre,	du attrår verdsens ære,
tiill \| Riigdom giør thw all thiin fliidt,	til rigdom gør du al din flid,
Mine \| Budordt skallt thw lerre,	mine budord skalt du lære,
ther[-]tiill haffuer \| thw eÿ tiidtt	dertil haver du ej tid
werdenn som tiig skall dore \|	verden som dig skal dåre
thenn ellsker thw Gannske saare	den elsker du ganske såre
mig \| haffuer thw slet forgett \|	mig haver du slet forgæt
[4]
Huo riigdom her Merre Ellsker \|	hvo rigdom her mere elsker
Enndtt min naade oc godhedt,	end min nåde og godhed,
hannss[sideskift] annslag skal hanum fellge ^[2] dvs. fælde. Jf. paralleltekstens str. 4,3: falske; begge steder formentlig i betydningen "at fælde".	hans anslag skal hannum fælde
oc Gudt bliffuer \| hanum wredtt	og Gud bliver hannum vred
thenn riigdom som eÿ \| kanndtt suige,	den rigdom som ej kan svige,
handt finndis i himeriig \|	han findes i himmerig
oss alle tiill Salliighet \|	os alle til salighed
[5]
Ther[-]Faarre ladtt tiig nu nøye	derfore lad dig nu nøje
o menniske ^[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "men-niske". i[-]huo thw est,	o menneske ihvo du est,
ieg skall tiig well tiill[-]føÿge \|	jeg skal dig vel tilføje
alltthet tiig thienner best	alt det dig tjener bedst
paa Gudtz \| ordtt thw altiidtt vorthe	på Guds ord du altid vorde
ieg wiill dig icke \| foracthe,	jeg vil dig ikke foragte,
hoss mig tiill Euig tiidt \|	hos mig til evig tid
[6]
See lÿllernne hoss de Ennge,	se liljerne hos de enge,
huor \| deÿglig the monne der staa,	hvor dejlig de monne der stå,
thet kaaster thennum \| icke enn penning,	det koster dennum ikke en penning,
Gudtt haffuer bepridett \| thennom saa.	Gud haver beprydet dennum så.
Salomon i all hanss erre \|	Salomon i al hans ære
Ligniss wedtt thi tingist at verre,	lignes ved de tingest at være,
sammme \| blomster i Marckenn staa \|	samme blomster i marken stå
[7]
See Fullenne i lucthenn Flue,	se fuglene i luften flyve,
huor \| Gudtt forsÿnner dem,	hvor Gud forsyner dem,
de diur i deriis kulle \|	de dyr i deres kule
the haffue deriis føde aff hanum,	de have deres føde af hannum,
thi raffne[-]wnnge \| i deriis rede,	de ravneunge i deres rede,
handt giiffuer them \| thet thi skulle ede	han giver dem det de skulle æde
oc lader dem icke suelte ihiel[sideskift]	og lader dem ikke svælte ihjel
[8]
Lader eders hiertte icke Bedrøffuis	lader eders hjerte ikke bedrøves
i \| som mÿnne thiennere erre	I som mine tjenere ere
for kleder eller \| legomlliig føde	for klæder eller legemlig føde
thi Gudt eder sørger er \|	thi Gud eder sørger er
Ieg wiill eder well forsinne,	jeg vil eder vel forsyne,
acter men \| paa ordenne mÿnne	agter men på ordene mine
haffuer altid ethers tro \| tiill mig \|	haver altid eders tro til mig
[9]
Himelen oc Iorden er mÿnne,	himmelen og jorden er mine,
oc all \| herlliighet der er tiill	og al herlighed der er til
skulle ieg icke forsinne \|	skulle jeg ikke forsyne
dem, Som mig tiillide viill	dem, som mig til lide vil
Israell \| haffuer ieg bespiisiit,	Israel haver jeg bespiset,
oc them rett veÿen \| wiist	og dem ret vejen vist
tiill det foriette lanndtt \|	til det forjætte land
[10]
Lader eder der[-]faarre paa[-]mÿnnde \|	lader eder derfore påminde
altiidtt for[-]vthenn skemptt,	altid foruden skæmt,
i skulle dett \| alldriig befiinnde,	I skulle det aldrig befinde,
att ieg mit folck haffuer \| glempt,	at jeg mit folk haver glemt,
Som troen haffuer stadiig	som troen haver stadig
oc \| haabiitt tiill Iesum Christ \|	og håbet til Jesum Krist
[11]
Fulltt[-]Snartt skall werdenn endis \|	fuldsnart skal verden endes
oc striidenn siig fast	og striden sig fast
tennck nu paa \| dødzenns time,	tænk nu på dødsens time,
Thi hanndtt komer \| met enn hast	thi han kommer med en hast
paa thet at thw skallt icke \| Sÿnnde,	på det at du skalt ikke synde,
lader Gudtt diig dett forkÿnde \|	lader Gud dig det forkynde
ther[-]faarre bør hannom tack[sideskift]	derfore bør hannum tak
[12]
Tack loff priiss heder oc erre, \|	tak lov pris hæder og ære,
skee Gudtt tiill Euiig tiidtt,	ske Gud til evig tid,
faar sinn \| Gudommelliig lerre,	for sin guddommelig lære,
som handt voss \| haffuer beteedtt,	som han vos haver betet,
hanndtt wnnde oss \| att wÿ kunde	han unde os at vi kunne
Hanns gudoms[-]ordtt \| begrunde	hans guddomsord begrunde
oss alle tiill salighet	os alle til salighed

Amen \|	amen

Den ældste danske viseoverlevering