Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 62
Side: 95 r
Titel: Longobarderne
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 21 A I 321-322
Kommentar: I 326a
Generelle oplysninger: Omkvæd: staaer kun ved første og sidste Vers. Forandringen paa sidste Sted (well saa for saa well) er maaskee en Skrivfejl, maaskee en Skrivervittighed.


1
Ther boer en konning i Danemarck, der bor en konning i Dannemark,
konning Snede lagder hanndtt siig kallde: konning Snie lader han sig kalde:
stor hunger oc nødtt vor i hanss landt, stor hunger og nød var i hans land,
stor hunger oc nødtt mett alle. stor hunger og nød med alle.
:: Thi maa saa vell i Dannemarck. :::: de må så vel i Dannemark. ::

2
Oc kongen lagder eenn herre-dag biude og kongen lader en herredag byde
alltt for saa stor enn nødtt: alt for så stor en nød:
huer tredie mandt, i landen er, hver tredje mand, i landen er,
wiillde handt lade slaa til døde. ville han lade slå til døde.

3
Ther boer enn frue i Siellandtt, der bor en frue i Sjælland,
hun fiick thi thiennder att hørre: hun fik de tidender at høre:
"Thett forbiude Gudt-fader i Himmeriig, "det forbyde Gudfader i himmerig,
thett i skulle nu saa giøre. det I skulle nu så gøre.

4
Rett alldriig hørde ieg ett slemmere mordtt, ret aldrig hørte jeg et slemmere mord,
enndtt som i wille nu bedriffue: end som I ville nu bedrive:
at tage thennom liiff oc leffnet fraa, at tage dennum liv og levned fra,
som herre Gudtt haffuer thennom giiffuit. som Herre Gud haver dennum givet.

5
Ett beyre raadt wiill ieg ether giiffue, et bedre råd vil jeg eder give,
eenn-dog ieg er enn quinnde: enddog jeg er en kvinde:
i lagder thenom seiglle till søenn udtt, I lader dennum sejle til søen ud,
i lagde thenom seyer vinde." I lade dennum sejer vinde."

6
Oc kongen tog strax paa hindis raadt, og kongen tog straks på hendes råd,
lodtt folckenn tilsammen kallde: lod folken tilsammen kalde:
thett wiill ieg forsanndingenn siige: det vil jeg for sandingen sige:
thett woer skønntt folck medtt alle. det var skønt folk med alle.

7
Tenn frue i Siellandtt boer, den frue i Sjælland bor,
fru Innger lader hun siig kallde: fru Inger lader hun sig kalde:
hun lader biigge saa stortt ett skiib, hun lader bygge så stort et skib,
thett segler i søenn mett alle. det sejler i søen med alle.

8
Henndis sønner giørre thii tiill høffuitz-menndtt, hendes sønner gøre de til høvedsmænd,
thi worre tho hellede fromme: de vare to hellede fromme:
huer aff them giør fiilliist for eenn, hver af dem gør fyldest for en,
i-huort udt thi monne komme. ihvort ud de monne komme.

9
For Blegenn giiffue thii thennom tiill stranndtt, for Bleking give de dennum til strand,
thii worre skønnt folck medtt alle: de vare skønt folk med alle:
thennom fullde konningenn oc Danmarckis raadtt, dennum fulgte konningen og Danmarkes råd,
thi badt thennom alle well farre. de bad dennum alle vel fare.

10
Ter tii komme i søenn udtt, der de komme i søen ud,
ther løste thennom fuldtt[-]vell att verre; der lyste dennum fuldvel at være;
thett viill ieg forsandingen sige: det vil jeg for sandingen sige:
thi vunde baade priss oc erre. de vunde både pris og ære.

11
Tii seglett indt for Lumerdi, de sejlet ind for Lombardi,
som liger i Vallanndt inde: som ligger i Valland inde:
ther sloe thi alle thi mendt ihiell, der slog de alle de mænd ihjel,
behollde sidenn therriiss quinder. beholde siden deres kvinder.
:: Thii maa well
[1]+1: Se note under generelle oplysninger.
saa i Dannemarck. ::
:: de må vel så i Dannemark. ::