Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 61
Side: 94 r
Titel: Gunder dør af Længsel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 448 A VII 484
Kommentar: -
1 | |
| Staalltt Gundell hun siider uttii høgiitt-lofftt, | stolt Gunhild hun sidder udi højetloft, |
| hun sømmer thi bullsther saa blaa; | hun sømmer de bolster så blå; |
| thett giørre hun forre sinn feste-manndtt skiilldtt: | det gøre hun fore sin fæstemand skyld: |
| hun liger utti lanngenn athraa. | hun ligger udi langen attrå. |
| :: [I] [fører] [vor] [skioldt] [i-saa] [herllig]. :: | :: [*] [*] [*] [*] [*] [*]. :: |
2 | |
| Stalltt Gundell hun siider uttii høget-lofftt, | stolt Gunhild hun sidder udi højetloft, |
| hun sømmer thi bullsther saa rødtt; | hun sømmer de bolster så rød; |
| thett giorde hun forre sin feste-mandtt skiilldtt: | det gjorde hun fore sin fæstemand skyld: |
| hun sørger siig sellffuer tiill døde. | hun sørger sig selver til døde. |
3 | |
| Lede thii hinnde indt, thii ledde hinnde udtt, | ledte de hende ind, de ledte hende ud, |
| thett wor i-lennger i-werre: | det var e længer e værre: |
| "I legge guldt-sadell paa gannger graa, | "I lægge guldsaddel på ganger grå, |
| i sennde budtt epther mi[n] herre." | I sende bud efter min herre." |
4 | |
| Inndtt thaa kom thenn liiden smaa-drenng, | ind da kom den liden smådreng, |
| oc stediis hanndtt for boer; | og stedtes han for bord; |
| hanndtt wor well snillder uti tunngenn sin, | han var vel snilder udi tungen sin, |
| handt kunde well føye synne ordtt. | han kunne vel føje sine ord. |
5 | |
| Inndtt thaa kom thenn liiden smaa-drenng, | ind da kom den liden smådreng, |
| wor kledtt uti kiortell rødtt: | var klædt udi kjortel rød: |
| "Stollt Gundell hun siider uti høgett-lofftt, | "stolt Gunhild hun sidder udi højetloft, |
| hun sørger siig sellffuer tiill døde." | hun sørger sig selver til døde." |
6 | |
| Tett woer danner-konning, | det var dannerkonning, |
| hanndtt sprannck offuer brediit boer; | han sprang over bredet bord; |
| thenn bruniste miødtt, theenn klarriste wynn | den bruneste mjød, den klareste vin |
| hanndtt paa iordenn stodtt. | han på jorden stod. |
7 | |
| Tett woer danner-konning, | det var dannerkonning, |
| handt heder att suennenne tho: | han hedder ad svendene to: |
| "I legger gulldtt-sadell paa gannger graa, | "I lægger guldsaddel på ganger grå, |
| tiill iomffruens burdtt att riide." | til jomfruens bur at ride." |
8 | |
| Oc theer hanndtt kom for[-]uthenn theenn by, | og der han kom foruden den by, |
| hanndtt hørde thi klocker saa rynnge: | han hørte de klokker så ringe: |
| "I dannee-suenne, i hollder min hest, | "I dannesvende, I holder min hest, |
| mitt hiertte beginnder att sprinnge." | mit hjerte begynder at springe." |
9 | |
| Ther hanndtt kom for[-]uthenn thenn by, | der han kom foruden den by, |
| hanndtt hører thi klocker kny: | han hører de klokker kny: |
| "I danne-suenne, i hollder min hest, | "I dannesvende, I holder min hest, |
| ieg kommer icke leffuindis til by." | jeg kommer ikke levendes til by." |
10 | |
| Thett woer danner-konning, | det var dannerkonning, |
| handt udtt siitt suer drog; | han ud sit sværd drog; |
| oc hiellthenn thenn setthe imodt thenn iordtt, | og hjalten den sætte imod den jord, |
| oc oddenn i hanss hierthe stodtt. | og odden i hans hjerte stod. |
11 | |
| Saa lagde thii hinnde for østhenn | så lagde de hende for østen |
| oc hannom vesthenn vedtt; | og hannum vesten ved; |
| ther springer tho rossenn aff beggiis therriis mundtt, | der springer to rosen af begges deres mund, |
| the stande ther tiill dom. | de stande der til dom. |
| :: I fører vor skioldt i-saa herllig. :: | :: I fører vor skjold iså herlig. :: |