Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 60
Side: 93 r
Titel: Ungersvends Runer
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 80 A II 335-336
Kommentar: II 336a
1 | |
| Unnger-suenndtt thienner i konningens gaardtt, | ungersvend tjener i konningens gård, |
| oc runnen handtt fulldtt[-]uell kanndtt: | og runen han fuldvel kan: |
| handtt soffuer saa giernne utti iomffruenns arm, | han sover så gerne udi jomfruens arm, |
| om Gudt hannom løcken ther-tiill anndtt. | om Gud hannum lykken dertil and. |
| :: Saa well tha forgangis vor angist. :: | :: så vel da forganges vor angest. :: |
2 | |
| Unnger-suenndtt skriffuer runnenn paa lillie-quist, | ungersvend skriver runen på liljekvist, |
| hanndtt fiick thenn therne utti hennde: | han fik den terne udi hænde: |
| thenn thernne hun wor alltt saa suiige-fulldtt, | den terne hun var alt så svigefuld, |
| hundt lagde paa iomffruenns sennge. | hun lagde på jomfruens senge. |
3 | |
| Thenn iomffru wognidtt om midig-natt, | den jomfru vågnet om midjenat, |
| oc taller hun tiill sinn thernne: | og taler hun til sin terne: |
| "Ieg haffuer fanngit saa unnderligt haallt, | "jeg haver fanget så underligt hold, |
| som ieg hagde liggiitt uti iernne. | som jeg havde ligget udi jerne. |
4 | |
| Ieg haffuer fanngiit saa unnderlig it [1]+1: I udg.: "it". om haalldtt | jeg haver fanget så underlig et ** hold |
| utti min weennsthre siide: | udi min venstre side: |
| och fannger ieg icke unnger-suenndtz talle bratt, | og fanger jeg ikke ungersvends tale brat, |
| ieg monne icke dagenn biide." | jeg monne ikke dagen bie." |
5 | |
| Iomffruenn tager offuer siig skarllaggenn-skinndtt, | jomfruen tager over sig skarlagenskind, |
| theenn thernne kobenn blaa: | den terne kåben blå: |
| saa gaa thii tiill høgett[-]lofftts[-]huss, | så gå de til |
| som unnger-suenndtt innde laa. | som ungersvend inde lå. |
6 | |
| Iomffrueenn klappiitt paa borge-huss-dør | jomfruen klappet på borgehusdør |
| medtt liidenn smaa finngre och leetthe: | med liden små fingre og lette: |
| och wogenn thaa laa theenn samme suenndtt, | og vågen da lå den samme svend, |
| hanndtt wiiste well, huadtt thett monne sette. | han vidste vel, hvad det monne sæde. |
7 | |
| Iomffruenn satte siig paa sennge-fiell, | jomfruen satte sig på sengefjæl, |
| then thernne drog aff hinndiis skoo: | den terne drog af hendes sko: |
| thett monne tha hørre saa lanngtt aff ledtt, | det monne da høre så langt af led, |
| huor unnges-suenndtz [2] I udg.: "unnger-suenndtz". [3] Hdskr.: unnges [?] (DgF). hiertte thett loo. | hvor ungessvends hjerte det lo. |
| :: Saa well tha forgangis vor anngist. :: | :: så vel da forganges vor angest. :: |