Hr. Erlands Vold og Straf

1
Ther boer saa riiger en rider	der bor så riger en ridder
alt inden for Tornne-ledtt;	alt inden for Torneled;
thenn riigeste riidder i Siellanndtt	den rigeste ridder i Sjælland
handt rider siig didt at bede. ^[1]måske fejl for "bejle".	han rider sig did at bede.
:: I-huor tho seller thi findis. ::	:: ihvor to seller de findes. ::
2
Thett wor her Erllandtt,	det var her Erland,
hand kom ther ridennde uti gaardtt;	han kom der ridende udi gård;
ude stodtt her Torbern,	ude stod her Torben,
handt wor vell suøb[t] uti moer.	han var vel svøb udi mår.
3
"Siider i, her Torbernn,	"sidder I, her Torben,
allt offuer ethers brede boer!	alt over eders brede bord!
ville i mig etherss daatther giiffue?	ville I mig eders datter give?
ther-tiill siger mig gode ordtt."	dertil siger mig gode ord."
4
"Icke haffuer ieg dotther,	"ikke haver jeg datter,
ther mandt-woxen er saa bratt,	der mandvoksen er så brat,
for-uthenn iomffru Gørreborre,	foruden jomfru Gerreborge,
hun haffuer sin tro bortt-iett."	hun haver sin tro bortjæt."
5
"Wiiltt thu icke miig thynn dotther giiffue,	"vilt du ikke mig din datter give,
thu giider thett icke hørtt:	du gider det ikke hørt:
tha skall ieg tiig medt wolldtt bortage,	da skal jeg dig med vold borttage,
thin dother mett wolldtt bortførre."	din datter med vold bortføre."
6
Thett woer her Erllandtt,	det var her Erland,
handt drog utt synn brunne brandtt;	han drog ud sin brune brand;
saa høg handt aff her Torbernn	så høg han af her Torben
baade hoffuit oc høger handt.	både hoved og højre hånd.
7
Thett wor lidenn Kystinn,	det var liden Kirsten,
hun ganger udtt mett thenn strandtt;	hun ganger ud med den strand;
hun saa sinne VII sønner,	hun så sine syv sønner,
thi lagde thenn snecke till lanndtz.	de lagde den snekke til lands.
8
"Hørre i, mine VII sønner,	"høre I, mine syv sønner,
alltt huadtt ieg siger nu ether:	alt hvad jeg siger nu eder:
ethers fader er mett voldtt bort-taggenn,	eders fader er med vold borttagen,
etherss søsther mett wolldt bortt-førtt."	eders søster med vold bortført."
9
Saa laade thi thennom kleder skierre	så lode de dennum klæder skære
allt ut[i] pillegrims [lige];	alt ud pilegrims [*];
saa monne thi epther søstherin lede	så monne de efter søsteren lede
allt utti try konninge-rige.	alt udi tre konningerige.
10
Thi komme paa thi hede,	de komme på de hede,
alltt som thenn hyrde handtt gick:	alt som den hyrde han gik:
"Monne wy icke faa huss i thenne by	"monne vi ikke få hus i denne by
oc madt oc øll ther-till?"	og mad og øl dertil?"
11
"Her Erllandtt heder thenn riigeste mandt,	"her Erland hedder den rigeste mand,
som boer utti thenne her by:	som bor udi denne her by:
handt giiffuer baade øll oc madtt,	han giver både øl og mad,
som i thørre wedtt."	som I tørre ved."
12
"Hell stannder i, her Erlandtt!	"hel stander I, her Erland!
i erre well suøbt uti skindtt:	I ere vel svøbt udi skind:
wille i lonne woss huss i-natt,	ville I låne vos hus i nat,
oss selliige [pille]grim?"	os sællige grim?"
13
"Ieg wiill giiffue ether baade øll oc madtt,	"jeg vil give eder både øl og mad,
saa møgiit som i thørre vidtt;	så meget som I tørre ved;
her pleyger ingen pillegrim	her plejer ingen pilegrim
att soffue her om natt."	at sove her om nat."
14
Thett woer iomffru Gorreborriig, ^[2] I udg.: "Gørreborriig".	det var jomfru Gerreborrig,
hun kennde sinne brodere ^[3] I udg.: "brødere". paa maall:	hun kendte sine brødere på mål:
"Kierre her Erlandt, i lonner thennom huss	"kære her Erland, I låner dennum hus
for beggis wor faderss dødtt!"	for begges vor faders død!"
15
"Alt wiill ieg lonne ether huss i-natt	"alt vil jeg låne eder hus i nat
allt for min høstruenns bønn;	alt for min hustruens bøn;
alt skulle i skinde ether aff gaardenn min	alt skulle I skynde eder af gården min
i morrigen, for solen skyn."	i morrigen, før solen skin."
16
Thett woer liiden pille-grim,	det var liden pilegrim,
handt suaridt for thennom alle:	han svaret for dennum alle:
"Alltt skall ieg soffue min morigen-sønff, ^[4] I udg.: "morigen-søffn".	"alt skal jeg sove min morrigensøvn,
till sollenn skin offuer min skiolt."	til solen skin over min skjold."
17
Thi drucke her Erlandt druckenn,	de drukke her Erland drukken,
fulde thi hannom uti senng;	fulgte de hannum udi seng;
thett wor iomffru Gørreborriig,	det var jomfru Gerreborrig,
hun giorde then talle saa lang.	hun gjorde den tale så lang.
18
"Hør thu, iomffru Gørreborriig!	"hør du, jomfru Gerreborrig!
allt huadt ieg siiger nu tiig:	alt hvad jeg siger nu dig:
hui giør thu then talle saa lang	hvi gør du den tale så lang
alt mett thi fremede gester?"	alt med de fremmede gæster?"
19
"Thett er icke fremede gester,	"det er ikke fremmede gæster,
thett y nu siger saa:	det I nu siger så:
thett er mine VII brødre,	det er mine syv brødre,
ieg haffuer nu i husse mett mig."	jeg haver nu i huse med mig."
20
"Haffuer thu thinne VII brødre	"haver du dine syv brødre
alt nu i husse mett tiig,	alt nu i huse med dig,
tha haffuer ieg mine VII moder-brødre	da haver jeg mine syv moderbrødre
altt uti by mett mig."	alt udi by med mig."
21
"Før[-]enndt thinne VII moder-brødre	"førend dine syv moderbrødre
kommer i theriis pantzer smaa,	kommer i deres panser små,
tha haffuer mine VII brødre	da haver mine syv brødre
høgiitt tiig hoffuit fraa."	hugget dig hoved fra."
22
Toge thi her Erlanndtt	toge de her Erland
alltt i sin gulle lock;	alt i sin gule lok;
saa huge thi hannom hoffuiidiit fraa	så hugge de hannum hovedet fra
alt offuer hannss sennge-stock.	alt over hans sengestok.
:: Huor thu sellger thi finndiis. ::	:: hvor to seller de findes. ::

Den ældste danske viseoverlevering